Centralbanker opkøber guld: dropper dollaren

Den årlige undersøgelse af centralbanker viser, at opkøbsbølgen af guld ser ud til at fortsætte. Det mest bemærkelsesværdige er den markante stigning i antallet af centralbanker, der forudser et “betydeligt” fald i dollarreserver.

Centralbanker har øget deres guldreserver med mere end 1.000 tons om året siden 2022, hvilket er markant mere end gennemsnittet for det foregående årti (400-500 tons om året). Ligesom i tidligere års undersøgelser mener et stort flertal af centralbanker (95 %), at centralbankernes globale guldreserver vil fortsætte med at vokse i løbet af de næste 12 måneder.

Hele 43 procent af respondenterne oplyser, at de planlægger at øge deres guldreserver i det kommende år. Aldrig før har så mange centralbanker haft planer om at øge deres reserver. Interessant nok planlægger ikke én eneste centralbank at reducere sine guldreserver.

Næsten tre fjerdedele (73 %) af centralbankerne mener, at andelen af reserver placeret i amerikanske dollar vil falde moderat eller betydeligt i løbet af de næste fem år.

De forventer samtidig, at andelen af andre valutaer (f.eks. kinesiske yuan) og guld vil stige i samme periode. Så sent som i 2022 mente kun 4 % af centralbankerne, at dollarreserverne ville falde betydeligt. I år er det tal steget til 28 % – en syvdobling.

Tre hovedårsager til at eje guld

Centralbankerne har peget på tre hovedårsager til, at guld er en strategisk vigtig aktivklasse i deres reserver:

1. Det beskytter mod kriser
2. Det bevarer værdi over tid
3. Det muliggør effektiv risikospredning

De fremhævede også, at guld beskytter mod geopolitiske risici og ikke indebærer nogen insolvensrisiko, hvilket de vurderer som en af de vigtigste faktorer.

Undersøgelsen viser også, at flere og flere centralbanker aktivt forvalter deres guldreserver – en stigning fra 37 % sidste år til 44 % i år. Det betyder, at flere lande, der tidligere blot opbevarede guld uden at handle med det, nu er begyndt at forvalte deres beholdninger mere aktivt.

Bank of England er fortsat det mest populære sted at opbevare guld for centralbanker – hele 64 % af dem opbevarer mindst en del af deres guld der.

Samtidig er antallet af centralbanker, der opbevarer guld inden for egne landegrænser, steget markant. Sidste år gjorde 41 % dette – i år er det steget til 59 %.

World Gold Council’s årlige undersøgelse, gennemført fra februar til maj, giver indblik i, hvorfor centralbanker køber guld, og hvad de planlægger at gøre med deres reserver over de næste fem år. I alt deltog 73 centralbanker verden over.

Guldopkøbene vil fortsætte de næste fem år

Undersøgelsen viser, at centralbankerne planlægger at fortsætte deres opkøb af guld. Hele 76 % af centralbankerne mener, at andelen af guld i centralbankreserverne vil være moderat eller betydeligt højere om fem år – op fra 69 % sidste år. Centralbanker i både udviklede økonomier og vækstøkonomier er generelt enige i denne vurdering.

Undersøgelsen afspejler tydeligt den aktuelle transformation af den globale monetære orden. Centralbankerne placerer deres dollarreserver primært i amerikanske statsobligationer, hvis priser er faldet markant de seneste fem år. Tilliden til USA’s solvens og politiske stabilitet er faldende, hvilket hurtigt underminerer dollarens troværdighed på de internationale markeder.

Vi ser en stor formueoverførsel fra gældsbaserede aktiver til reelle aktiver.

Af de gældsbaserede aktiver er det især amerikanske og andre statsobligationer, der bliver hårdest ramt. Blandt de reelle aktiver fremstår guld, den historiske og traditionelle reserveaktiv, som den største vinder.

Hvordan vil centralbankernes fortsatte opkøb påvirke guldpriserne?

Centralbankernes fortsatte opkøb af guld forventes at lægge et vedvarende opadgående pres på guldprisen. Når efterspørgslen fra så store og kapitalstærke aktører som centralbanker stiger, reduceres udbuddet på det åbne marked, hvilket skaber prisstigning – især i et marked med begrænset ny produktion. Samtidig fungerer centralbankernes opkøb som en tillidserklæring til guldets rolle som sikker og langsigtet værdibevarende aktiv. Det sender et signal til private og institutionelle investorer om, at guld er et attraktivt alternativ til valutareserver, hvilket kan forstærke den samlede efterspørgsel yderligere og dermed accelerere prisudviklingen.

Du kan følge med i udviklingen af guldprisen her.

På lager

1 oz Valcambi Suisse Guldbarre

Vi sælger 1+ 28900,89 DKK 27002.19 27002,19 27057.16 27057,16 27098.38 27098,38 28900.89 28900,89 28873.39 28873,39 28845.89 28845,89

Vi sælger 28845,89 DKK 27002.19 27002,19 27057.16 27057,16 27098.38 27098,38 28900.89 28900,89 28873.39 28873,39 28845.89 28845,89

Vi køber 27098,38DKK

Sammenlign Alarmer Tilføj til kurv

Centrale konklusioner

De nyeste undersøgelsesresultater fremhæver et dybtgående og accelererende skift i den globale strategi for reserveforvaltning. Centralbanker verden over bevæger sig tydeligt væk fra en ensidig afhængighed af den amerikanske dollar. Dette er drevet af bekymringer om geopolitisk ustabilitet, svindende tillid til USA’s finansdisciplin og sårbarheden ved gældsbaserede aktiver.

I stedet genbekræfter guld sin rolle som hjørnestenen i monetær sikkerhed. Det er værdsat for sin krisebeskyttelse, evne til at bevare værdi og som middel til effektiv diversificering. Med et hidtil uset antal centralbanker, der planlægger at øge deres guldbeholdninger – og ingen, der vil reducere dem – står det klart, at guldets status som “sikker havn” er stærkere end nogensinde.

Dette strategiske skifte understreger ikke blot den svækkede tillid til traditionelle reservevalutaer, men signalerer også en bredere omstrukturering af den globale finansielle orden. I takt med at denne tendens fortsætter, vil guld i stigende grad få en central rolle i at forme stabiliteten og modstandskraften i nationale økonomier i mange år fremover.