Opret ny alarm

Bitcoin ER verdens største boble gennem tiderne

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 14.12.2017
Guldpris (XAU-DKK)
14 831,10 DKK/oz
  
+ 82,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,47 DKK/oz
  
+ 0,65 DKK

af Peter Kyhn, Tavex

Så har talknuserne bevist det, som mange har gået og anet: Bitcoin er den største boble, verden nogen sinde har set, skriver investorsitet Zerohedge.com.

For en måned siden publicerede analytikerne Howard Wang og Robert Wu en graf, som viste, at Bitcoin var den næststørste boble, som verden nogensinde havde set, kun overgået af den såkaldte tulipanboble i Holland i 1630’erne.

Større end Tulipanboblen i 1630’erne

Efter en måneds stort set udbrudt fremgang (bortset dagen, hvor jeg skriver dette, 13. december 2017), er de nu kommet med den næste graf, der viser, at Bitcoin med god margin nu har overgået tulipanboblen. Læs mere hos Zerohedge her.

Man skal ellers have god hukommelse for at huske de rigtigt store bobler.

Tulipanboblen ramte et af vredens vigtigste finansielle centre den gang, Nederlandene (Holland og Belgien med centrum i Amsterdam), i årene 1634-1637. Tulipaner var på det tidspunkt meget eksklusive i Europa og løgene blev importeret fra det osmanniske rige, forløberen til dagens Tyrkiet.

Løb tør for købere

Pludselige prisstigninger på tulipanløg fik flere og flere til at investere i løg, hvilket drev boblen endnu videre, mange solgte sin ejendom for at kunne købe læg – og pludselig var der ikke flere købere tilbage, og omkring årsskiftet 1636-1637 begyndte prisen på løg at falde, hvorefter prisen på løg returnerede til før-bobleniveau i løbet af et halvt år. Man var, som det sker, når bobler brister, løbet tør for købere.

Den kendte svenske historiker Peter Englund, der er tidligere tilsynsførende sekretær hos Svenska Akademin, som udnævner Nobelprismodtageren i litteratur, har også skrevet om tulipanboblen, se her.

 

Monopolernes fristelser

De andre store bobler skal man have næsten lige så god hukommelse for at huske – de drejer sig begge om såkaldte kompagnier, altså virksomheder, der med kongeligt monopol fik ret til at drive handel og oprette kolonier på vegne af en monark et eller andet sted.

Der var ikke aktiemarkeder i moderne forstand at spekulere på dengang, så de risikovillige var glade for disse eksotiske muligheder.

En skotte i Paris

Mississippi-boblen i Frankrig 1718-1720 handlede om, at det lykkedes en skotte, John Law (1671-1729), at etablere en de facto nationalbank og samle tre franske kompagnier, herunder det såkaldte Mississippi-kompagni (området vest for Mississippi-floden og frem til det spanske Mexico var fransk koloni frem til 1803).

Med baggrund i overdreven værdiansættelse af aktiver samt overdrevne forventninger til handelen (der var den gang mellem 300 og 500 franske kolonister til stede i området) begyndte Law at udstede papirpenge. Det gik godt – indtil det altså ikke gik mere, og Frankrig blev kastet ind i en akut økonomisk krise. Law mistede alt og tilbragte de sidste ni år af sit liv som professionel spiller rundt om i Europa, bl.a. i København.

Krigen virkede ikke

Den såkaldte South Seas-boble fra samme tidspunkt som Mississippi-boble handlede om aktiekursen på et britisk kompagni, som havde fået monopol på handel med Sydamerika.

Uheldigt nok for kompagniet, og for dem, der havde købt deres aktier, mens disse steg med raketfart, lykkedes det ikke Storbritannien at fravriste Sydamerika fra Spanien i løbet af den spanske arvefølgekrig. Derfor blev der ikke nogen britisk handel på Sydamerika, og derfor faldt aktierne som en sten.

Monopolernes fristelser

De andre store bobler skal man have næsten lige så god hukommelse for at huske – de drejer sig begge om såkaldte handelskompagnier, altså virksomheder, der med kongeligt monopol fik ret til at drive handel og oprette kolonier på vegne af en monark et eller andet sted.

Der var ikke aktiemarkeder i moderne forstand at spekulere på dengang, så de risikovillige var glade for disse eksotiske muligheder.

En skotte i Paris

Mississippi-boblen i Frankrig 1718-1720 handlede om, at det lykkedes en skotte, John Law (1671-1729), at etablere en de facto nationalbank og samle tre franske handelskompagnier, herunder det såkaldte Mississippi-kompagni (området vest for Mississippi-floden og frem til det spanske Mexico var fransk koloni frem til 1803).

Med baggrund i overdreven værdiansættelse af aktiver samt overdrevne forventninger til handelen (der var den gang mellem 300 og 500 franske kolonister til stede i området) begyndte Law at udstede papirpenge. Det gik godt – indtil det altså ikke gik mere, og Frankrig blev kastet ind i en akut økonomisk krise. Law mistede alt og tilbragte de sidste ni år af sit liv som professionel spiller rundt om i Europa, bl.a. i København.

Krigen virkede ikke

Den såkaldte South Seas-boble fra samme tidspunkt som Mississippi-boble handlede om aktiekursen på et britisk kompagni, som havde fået monopol på handel med Sydamerika.

Uheldigt nok for kompagniet, og for dem, der havde købt deres aktier, mens disse steg med raketfart, lykkedes det ikke Storbritannien at fravriste Sydamerika fra Spanien i løbet af den spanske arvefølgekrig. Derfor blev der ikke nogen britisk handel på Sydamerika, og derfor faldt aktierne som en sten.

Guldpris (XAU-DKK)
14 831,10 DKK/oz
  
+ 82,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,47 DKK/oz
  
+ 0,65 DKK

Du vil måske også gerne læse