91-årigs formue i kontanter intet værd

En 91-årig kvinde fra Kristianstad i Skåne havde i løbet af en årrække sparet 108.000 svenske kroner op i kontanter, som hun havde liggende derhjemme. Nu ville hun sætte dem i banken, så hun kunne bruge dem og få lidt mere luksus i hverdagen.

Men kvinden kunne ikke redegøre for, hvorfra hun havde fået pengene, og derfor afslog banken at tage imod dem.

Gamle penge intet værd

Når banken ikke ville tage imod sedlerne, kunne hun ikke få dem indløst til nugældende sedler, og dermed var hendes 108.000 kroner i realiteten intet værd, for i Sverige, i modsætning til i Danmark, er gamle pengesedler nemlig ikke gyldigt betalingsmiddel.

Eftersom bankens beslutning om at nægte at indløse pengene var en forvaltningsretlig beslutning (banken forvalter bestemmelserne på vegne af nationalbanken, Sveriges Riksbank), så klagede den 91-årige dame sin nød til retssystemet. I sin henvendelse til Forvaltningsretten skrev hun, at hun havde levet sparsommeligt og at hun havde solgt en bil, guld og tøj og på denne måde kunnet lægge 108.000 kroner til side.

Retten gav banken ret

Det var ikke godt nok. Forvaltningsretten gav banken og Sveriges Riksbank medhold, og den 91-årige kan dermed vinke farvel til sine penge.

Kontanter er grundlæggende ikke andet værd end det papir, de er trykt på – og det er lovgivningen og nationalbanken, som bestemmer, i hvor stor udstrækning de gælder. Denne lovgivning forvaltes i Sverige af bankerne.

Det er uden tvivl en hård lektie for den 91-årige i øvrigt ustraffede kvinde fra Kristianstad. Det ligger denne artikels forfatter fjernt at opfordre til omgåelse af gældende lovgivning, men vi må håbe, at hun kender nogen, som kan hjælpe hende.

Hvordan ser det så ud i Danmark? Kan vi også risikere, at vores kontanter pludselig intet er værd?

Gamle penge gælder i Danmark

Heldigvis er Danmarks Nationalbank lidt mere liberal med hensyn til adgangen til at ombytte og anvende sine gamle penge, end hvad man er i Sverige.

Den sidste gang vi i Danmark havde en stor seddelombytning, var efter besættelsen i 1945, hvor det blandt andet gjaldt om at opspore, om der var blevet ulovlige penge på at arbejde for tyskerne. Det hed værnemageri, og var blevet strafbart med et tillæg til straffeloven af 1. juni 1945. Alle danske sedler udstedt efter 1945 er derfor gyldigt betalingsmiddel.

Det samme gælder for mønter med en valør på 50 øre og derover, som er udstedt efter indførelsen af kronen i 1875. 25-øren ophørte som gyldigt betalingsmiddel i 2008, og sidste frist for indløsning var 1. oktober 2011.

Butikker vælger selv om de vil tage gamle penge

Selvom de formelt set er gyldigt betalingsmiddel, må butikker dog selv om, hvorvidt de vil tage imod gamle mønter og sedler. Mønter og sedler kan dog altid ombyttes i eget pengeinstitut eller i Nationalbankens ekspeditionskasse, som har åbent hverdage kl. 10-13.

Det var reglerne for ombytning af kontanter – men så er der hvidvaskningsbestemmelserne, som bygger på et EU-direktiv. Disse bestemmelser er i stor udstrækning er de samme i Danmark og Sverige.

Hvidvaskning: banken har altid ret til at tjekke

I medfør af hvidvaskningsloven kan banken bede dig om at redegøre fra, hvorfra du har dine kontanter, hvis du vil sætte dem ind på en konto i en bank. Der er ikke nogen nedre beløbsgrænse for, hvornår banken kan kræve, at du udfylder en blanket om pengenes oprindelse – det kommer helt an på, hvad bankmedarbejderen mener.

Hvis du har lagt kontanter til side igennem et langt liv, er det svært at redegøre fornuftigt for, hvorfra man har dem. Derfor kan sparsommelige danskere teoretisk komme ud i den samme situation som den 91-årige i Skåne.

Det er altså ikke kun tyveri og uheld, som kan ramme dig, hvis du gemmer kontanter i dit hjem over længere tid – lovgivningen kan også.