Trenden opad for guld igen

Trenden opad for guld igen. Oktober har været en spændende måned for guld. Prisen startede meget langt neden, 1.728 USD/ounce den 28. september, men rejste sig til 1.758 USD/ounce den 30. september. Siden zigzaggede guldprisen lige under eller omkring 1.760 USD/ounce i næsten en halv måned, til den 13. oktober.

Tilbage lige under 1.800 USD/ounce

Den 14. oktober skød prisen i vejret til 1.799 USD/ounce, hvorpå den var tilbage på 1.767 USD/ounce den 15. oktober og 1.761 USD/ounce den 18. oktober. Sidan da er kursen bare steget med nogle toppe på vejen. Derfor står guldprisen i skrivende stund, mandag den 25. oktober, på 1.799 USD/ounce igen.

Ser man det i et længere perspektiv, ser man, at den negative trend i guldprisen i august og september er erstattet af en positiv trend i oktober.

Straks skal Fed-formanden Jerome Powell tale i USA. Og mange forventer tegn på, at en Fed vil øge tempoet for afvikling af obligationsopkøb og sætte fart på renterne. Bag ved dette ligger, at inflationen er steget, og ikke virker til at være et fænomen, der går over. USA’s forbrugerpriser steg med hele 5,4 % i september. Vi har så mange nedbrudte forsyningskæder og øgede producentpriser, at det er svært at se inflationstakten tabe pusten. Det bliver spændende at se, om guldet også kan forcere prismodstanden omkring 1.800 USD/ounce. Dermed ville guldets positive pristrend fortsætte.

Hvordan ser det ud i danske kroner? Jo, den 28. september lå prisen nede på 11.042 DKK/ounce, hvorpå den steg til 11.264 DKK/ounce den 30. september. Der holdt den sig en svag stigning med masser af zigzag til 11.354 DKK/ounce den 13. oktober. Dagen efter nåede guldet 11.514 DKK/ounce, mens det faldt til 11.301 DKK/ounce den 18. oktober. En uge efter, mandag den 22. oktober, ligger prisen i skrivende stund på 11.520 DKK/ounce. Ganske parallelt med USA, altså.

Dansk rekordinflation

Hvad sker der hjemme i Danmark? Her steg inflationen i september med 2,4 %. Det er langt fra de amerikanske tal, men alligevel den højeste stigning i 9 år. Og der er ikke rigtig nogen bremser på denne udvikling. Dels er der ubalancer i forsyningskæderne oven på corona, dels har vi råd. Danskerne har ca. 1.000 mia. stående i bankerne.

Apropos banker: Dansk Bank skruer op for forkælelsen af kunderne. En stab på 200 mand og kvinder har man opbygget til det. Samtidig har man gjort et formueplejeværktøj, som hidtil var forbeholdt de rigeste private banking-kunder, tilgængeligt for alle. Tanken er at stoppe kundeflugten. Voxmeter mener, at Danske siden 2017 har mistet op mod 130.000 kunder på grund af dårligt image og møgsager.

Imens har Danske Bank fra i dag mandag den 25. oktober, sænket minusrenterne. Tidligere betalte man 0,6 % i rente for at have penge stående i banken. Nu er satsen 0,7 %, og dermed følger Danske Bank rentemæssigt i hælene på Nordea og Jyske Bank. Man skal også tænke på, at de negative renter starter fra første krone, hvis man ikke er har en Nem-konto dér. Ellers starter de negative renter for beløb over 100.000 kr.

Bankmarkedet er i øvrigt under forandring i Danmark, da branchen er presset. Det har man set på det seneste. Her har en relativ politisk letvægter som erhvervsminister Kollerup givet de en gang så magtfulde banker ”gode råd” om minusrenter.

Nu er svenske Handelsbanken på vej ud af Danmark, hvor de har været siden 1992. Det er ikke bare et kedeligt lille repræsentationskontor. Renset for realkreditlån er det Danmarks femte største bank, som ejeren nu har sat til salg. Det er for høje omkostninger til regler og bureaukrati og for lille indtjening, som er årsagen til salget. Det siger sælgeren.