Opret ny alarm

Sverige overvejer e-kroner

Offentliggjort af Tavex i kategori Nyheder på 21.11.2016
Guldpris (XAU-DKK)
8 471,49 DKK/oz
  
- 1,34
Sølvpris (XAG-DKK)
101,69 DKK/oz
  
- 0,06

Vicenationalbankdirektør Cecilia Skingsley leder arbejder med de svenske e-kroner. Foto: Sveriges RiksbankSverige er det land i verden, hvor nedmonteringen af det kontantbaserede samfund er gået hurtigst. Nu overvejer den svenske nationalbank, Sveriges Riksbank, at indføre elektroniske svenske kroner, e-kroner, for at gøre det lettere for grupper, som ikke har adgang til kortbetaling og bankydelser at gennemføre betalinger.

I så fald ville Sverige være det første land i verden, som udgiver sin nationale valuta i elektronisk form – andre elektroniske “penge” er der en del af, den mest kendte er bitcoin.

Kontanter mere truet i Sverige

Det kan godt være, at mange opfatter kontanternes stilling i Danmark som truet, men det ser langt værre ud for kronesedler og mønter i vores nordiske broderland.

Svenske detailvirksomheder har, modsat i Danmark, ikke pligt til at modtage kontanter. Mange gør det heller ikke – det gælder alt fra den kommunale tandlægeordning Folktandvården til Abbamuseet i Stockholm, hvor Björn Ulvaeus, et af B’erne i ABBA og grundlægger af museet, var først ude med at give kontanterne det røde kort.

Bankerne bekæmper kontanterne

Bankerne er dog hele tiden gået foran. Tidligere skete det ved at sikre, at kontantkunder skulle vente i kø i meget lang tid, mens ikke-kontantkunder straks blev betjent. Nu har bankerne lukket filialerne for kontant betjening, ligesom antallet af filialer er blevet kraftigt reduceret – det betyder meget i et land med så spredt befolkning som Sverige.

Guldpris (XAU-DKK)
8 471,49 DKK/oz
  
- 1,34
Sølvpris (XAG-DKK)
101,69 DKK/oz
  
- 0,06
Anbefalede artikler

Du vil måske også gerne læse