Sjældent guldfund på Fyn

I weekenden kunne TV2 bringe nyheden om at, der er fundet guld i Danmark. Det er jo ganske belejligt i tider, hvor guldprisen kun synes at gå en vej, nemlig opad. Gramprisen for 24 karat er i skrivende stund 833 kroner, så det er bestemt ikke skidt at finde et par guldklumper.

Hvor er guldet fundet?

Det danske guldfund er er sket tæt på Nyborg i et vandløb. Det skal dog siges, at det er ganske små guldklumper der er fundet, så vi skal nok ikke regne med, at der pludseligt opstår et fynsk gold rush.

Det er yderst sjældent at der bliver fundet guld i Danmark. Den første gang der blev fundet guld i Danmark var for 10 år siden i 2015. Her blev det fundet i en grusgrav i Rødekro i Sønderjylland. Her blev der faktisk fundet 1.000 guldkorn.

Guldindholdet i gruset var kun på 0,2 procent, så det var meget tvivlsomt om det kunne svare sig at lave en forretning ud af at udvinde det. Dengang var gramprisen for 24 karat guld også blot 234 kroner, så det ville være en væsentlig mere profitabel forretning i dag end det var dengang.

Hvordan er guldet kommet hertil?

Guldfund i Danmark er ganske sjældne, og det er der en god grund til. Guld dannet gennem vulkansk aktivitet, og findes derfor naturligt i bjerge. I Danmark har vi som bekendt hverken vulkaner eller bjerge – så hvordan i al verden kan der pludseligt findes guld i et fynsk vandløb?

Som TV2 forklarer, er guldet formentligt kommet til Danmark under en af istiderne, hvor landet har været dækket af is. Når isen har trukket sig tilbage har guldholdige sedimenter lagt tilbage.

Med en massefylde på 19,3 g/cm³ er guld så tungt, at det ikke er muligt, at det er flydt til Danmark.

Nordiske guldfund: Norge og Sveriges guldminder

Mens guldfund i Danmark hører til sjældenhederne, er der faktisk ægte guldminer i både Sverige og Norge. I Sverige har man fundet guldforekomster i flere dele af landet – særligt i det nordlige Lapland. Boliden-minen og Svartliden-minen i dag står for størstedelen af den svenske produktion. Her udvindes guld som biprodukt fra kobber- og zinkminedrift, men forekomsterne er så rige, at Sverige samlet producerer flere tons guld hvert år.

Også i Norge findes der guld, især i områder som Bømlo og Bindal i Midt- og Nordnorge. Her har der været mindre kommerciel minedrift, men det er også populære steder for hobbyguldgravere, som panorerer guld i elve og fjeldområder. De nordiske fund er et godt eksempel på, hvordan den geologiske forskel i undergrunden spiller en stor rolle: I modsætning til Danmark består store dele af Sverige og Norge af ældgammel bjerggrund skabt af vulkansk aktivitet – præcis den slags miljø, hvor guld dannes naturligt.

Disse lande udvinder mest guld

Så nu hvor Danmark ikke er, og formentligt ikke bliver, den helt store guld-eksportør, hvem er så ansvarlig for at udvinde guldet til vores smykker, mønter og barrer?

Den helt store udvinder af guld er Kina, som står for 11,5% af den globale produktion. Herefter kommer Rusland, Australien, Canada og USA.

Hvor meget guld er der i verden?

Der er gennem historien blevet udvundet ca. 210.000 ton guld (pr. 2024). Heraf menes omkring 50–60 % stadig at eksistere i form af smykker, 20 % som investeringsguld (mønter, barrer) og resten som centralbankreserver og industrielt brug.

Der estimeres at være omkring 57.000 ton guld tilbage i kendte, økonomisk rentable miner (dvs. “proven reserves”). Det svarer til kun omkring 25 % af alt det guld, der nogensinde er udvundet.

Derudover er der utvivlsomt guldreserver som vi endnu ikke har opdaget. I sagens natur kan vi ikke sige hvor store disse måtte være. Det er dog ikke sikkert at disse vil være rentable at begynde at udvinde fra.

Tidligere troede mange (både medier og investorer), at der fandtes meget større mængder guld tilbage i jordens undergrund, end der reelt gør. Men omkring 2019–2021 opdaterede US Geological Survey (USGS) og World Gold Council (WGC) deres data over “proven reserves” – altså de mængder guld, som faktisk kan udvindes med nutidens teknologi og priser.

Resultatet var, at man justerede de kendte reserver nedad til omkring 50.000–57.000 ton globalt. Tidligere tal lå typisk mellem 80.000 og 100.000 ton, men mange af disse vurderinger byggede på ældre eller mindre præcise estimater.