Sådan handler du guld sikkert

Offentliggjort af Heino Johansen i kategori Nyheder, Guide til investering på 13.01.2025
Guldpris (XAU-DKK)
27422,60 DKK/oz
  
- 240,90 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
399,39 DKK/oz
  
- 7,97 DKK
Sådan undgår du svindel når du handler guld

 

Mange førstegangskøbere af guld usikre på, hvordan man køber guld sikkert, og undgår svindel. Guld er det, som mange kalder en alternativ investering, og det kan føles mere utilgængeligt i forhold til aktier. Vi har derfor sammensat en guide til, hvordan du handler guld sikkert, og ikke bliver offer for svindel.

Køb kun guld hos anerkendte forhandlere

Anerkendte forhandlere sikrer guldets ægthed ved at hente det direkte fra producenter eller gennemføre grundige verificeringsprocesser når de køber guld fra kunder. Dette reducerer risikoen for at købe uægte eller stjålet guld og giver dig tryghed i handlen.

Hos Tavex har du også mulighed for at booke et møde med os, hvor du både kan få en fornemmelse af os som forretning, samt se det produkt du ønsker at købe. Du kan således eliminere risikoen for, at svindlere sælger dig et produkt, der i virkeligheden ikke eksisterer.

 

 

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig trygt og sikkert igennem.

Book en gratis konsultation  ... Eller giv os et ring på +45 3311 1510

Verificér kontonummeret, du overfører til

Svindlere kan udgive sig for at være velkendte forhandlere og kontakte dig via falske e-mails eller telefonopkald. Inden du overfører penge, bør du altid dobbelttjekke kontonummeret ved at kontakte forhandleren direkte gennem deres officielle kanaler. Dette sikrer, at dine penge ikke ender i de forkerte hænder.

Undgå svindel

Hvis du oplever at blive kontaktet af nogen, der udgiver for at være Tavex, kan du altid ringe ind til vores hovednummer +45 31 11 15 10. Du kan også henvende dig til os på vores mail: tavex@tavex.dk

Identifikation af køber – hvornår er det phishing?

I Danmark kræver lovgivningen ofte, at forhandlere verificerer køberens identitet, især ved større beløb. Hvis en sælger ikke kræver dokumentation, kan det være et advarselstegn. Forhandlere som Tavex følger disse retningslinjer for at forebygge svindel.

Svindlere kan dog også finde på at kontakte dig, for at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk. Dette kaldes phishing. Det sker typisk ved, at du får tilsendt en e-mail, hvor afsenderen forsøger at få dig til at udlevere dine personlige oplysninger, som fx betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre private oplysninger, via e-mail, en falsk hjemmeside eller andet.

Denne type mails skal du ikke reagere på, da links og vedhæftede filer i mailen ofte kan indeholde skadelig software.

Sådan undgår du svindel gennem phishing når du køber guld
Svindlere kan udgive sig for at være banker eller lignende, for at stjæle dine personlige oplysniger eller bankoplysninger

Hos Tavex har vi en verifikationspolitik, der kræver, at vi skal identificere dig som kunde når du handler på vores hjemmeside. Umiddelbart efter dit køb på vores hjemmeside vil du derfor blive kontaktet af os, for at gennemgå verifikationsproceduren.

Dette er fuldkommen sikkert, og bruges til at sikre, at ingen har misbrugt dine betalingsoplysninger til at købe guld hos os. Du kan læse her, hvad du gør, hvis du udsættes for identitetstyveri. Vi kontakter aldrig kunder uopfordret i forbindelse med identifikation, og kun i forbindelse med et købsinitiativ fra deres side.

Du bør derfor være varsom, hvis du opfordret kontaktes, og bedes om at bekræfte dine betalingsoplysninger eller MitID-oplysninger. Sikkerdigital.dk har i samarbejde med politiet lavet følgende guide til, hvordan du undgår phishing.

Undgå “for godt til at være sandt” -tilbud

Guld har en markedsbestemt pris, der fluktuerer med udbud og efterspørgsel. Guldforhandlere sælger aldrig guld til en pris der ligger under markedsniveauet. Oftest sælger guldforhandlere guldprodukter med et såkaldt premium, hvor deres priser ligger et par procent over den aktuelle markedspris. Dette er helt simpelt for at kunne få deres forretning til at køre rundt. Dette betyder ikke, at forhandlere ikke kan give nogle tilbud. Hos Tavex kører vi tit tilbudskampagner, hvor vi giver rabat på vores premium.

Hvis nogen tilbyder guld til en pris, der ligger markant under markedsniveau, bør alarmklokkerne ringe. Svindlere bruger ofte disse tilbud til at lokke købere i fælden.

Sørg for dokumentation på dit køb af guld

En troværdig forhandler giver dig altid certifikater og kvitteringer, der bekræfter guldets oprindelse og ægthed. Manglende dokumentation kan gøre det besværligt at bevise ejerskab eller videresælge guldet senere.

 

Guldpris (XAU-DKK)
27422,60 DKK/oz
  
- 240,90 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
399,39 DKK/oz
  
- 7,97 DKK

Du vil måske også gerne læse