Hvor bliver vores penge af?

af Peter Kyhn

De fleste af læserne på Tavex ved noget, som mange danskere ikke ved. De ved, at det er bankerne, der ved lån skaber de fleste af de penge, der findes i samfundet. Cirka 95 % af pengene er såkaldte kontopenge. Så når pengemængden i Danmark hvert år øges med ca. 60 mia. kroner, er det i form af kontopenge.

Men hvor bliver alle de penge af, når de er skabt?

Op til 80 % hældes i boligmarkedet – Såkaldte kontopenge

Det har Ib Ravn, lektor, ph.d. ved Aarhus Universitet, kigget på. Ib Ravn er også medlem af bestyrelsen for foreningen Gode Penge, som mener, at bankerne skal fratages pengeskabelsen.

Han er lige kommet med bogen ”Penge som tryllestøv: Hvordan banker skaber penge og puster finansbobler op.”

Ib Ravn anslår, at mellem 60 % og 80 % af pengene ender i boligudlån, mens kun 10 %-20 % går til innovation i realøkonomien. Altså sådan noget, der giver os alle en højere levestandard.

Så når du kan se diverse ejendomsmæglere tumle rundt i DR’s primetime-sofastykke Hammerslag – programmet der bare ikke vil dø – og gætte på højere og højere beløb for det ene stykke ligegyldige fast ejendom efter det andet, så er det fordi ejendomsmarkedet (og dermed mæglernes salærer) fodres af alle de rare kontopenge, som bankerne stiller til rådighed.

Boligpriserne er nemlig frikoblet fra den almindelige udvikling i levestandard og indkomst i befolkningen. I stedet retter boligpriserne sig efter den produktion af nye penge, som foregår hos bankerne.

Der er heller ikke, som man ellers ofte kan læse i presse og høre af politikere, for få boliger i de andre store byer. Problemer er ikke antallet af boliger, men at priserne på dem er for høje.

Husker du 2008?

Kan du huske, hvordan det var sidste gang, lige inden finanskrisen i 2008?

Aviserne var fulde af historier om folk, der tjente mere på at sidde passivt og glo på, at friværdien voksede i den toværelses på Nørrebro, end de gjorde på at gå på arbejde.

Er vi snart ved at være der igen? Tja, det er nærliggende at pege på, at pengemængden i Danmark voksede fra 200 mia. kroner i 1991 til 800 mia. kroner i 2008 – og at den nu er vokset til 1.500 mia. kroner.

Men hvorfor skal vi i det hele taget den vej igen? Og mere vigtigt – kan det virkelig være sundt?