Opret ny alarm

Håndlavet coronamaske i det pure guld

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 09.07.2020
Guldpris (XAU-DKK)
14 809,60 DKK/oz
  
+ 89,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
171,56 DKK/oz
  
+ 0,12 DKK
Guld i defensiven

Håndlavet coronamaske i det pure guld. Det guldelskende Indien er hårdt ramt af coronavirus, og ansigtsmaske er påbudt at bruge i offentlige sammenhænge. Hvad gør man så, hvis man vil skille sig lidt ud?

Forretningsmanden Shankar Kurhade fra byen Pune i det vestlige Indien har et svar på det, skriver Hongkong-dagbladet South China Morning Post. Han fik naturligvis lavet sig en ansigtsmaske af det pureste guld.

Den vejer 2 oz. og kostede 4.000 USD, så med den nuværende guldpris giver det ikke meget plads til arbejdsløn hos de indiske guldsmede, der har fremstillet vidunderet.

Masken er tynd og forsynet med små udstansede porer, så man kan absolut ånde igennem den. Men om den er helt medicinsk anvendelig, er et godt spørgsmål.

”Jeg er ikke sikker på, at den vil være effektiv mod en coronainfektion, men jeg tager andre forholdsregler,” siger Kurhade til nyhedsbureauet Reuters.

Inderen elsker sit guld

Billederne fra Reuters, som vi desværre ikke må gengive her, afslører, at Kurhade er en mand, der elsker sit guld.

Der er ikke en finger uden en stor, fed maskulin guldring på; der er halskæder og så er der et ur med en urrem i guld model X-large. Når han går ud, tager han som regel et kilo guld på, fortæller han til Reuters.

Kurhade ejer en virksomhed, der laver små huse i stålplade til teknik og industri. Han fortæller, at folk tager selfies med ham, når de ser ham gå rundt på markederne med sin guldmaske. Hans  hjemby Pune har ikke færre end 7,5 mio. indbyggere.

Indien har ca. 650.000 bekræftede coronasmittede, og flere end 18.600 indere er døde af sygdommen.

Her hos Tavex har vi ingen coronamasker i guld på lager, men hvis man er på udkig efter et lidt anderledes guldprodukt, så har vi den fine 1 oz. Armillary-mønt (egentlig 4 mønter) fra schweiziske Valcambi.

Guldpris (XAU-DKK)
14 809,60 DKK/oz
  
+ 89,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
171,56 DKK/oz
  
+ 0,12 DKK

Du vil måske også gerne læse