Opret ny alarm

Guldprisen: Med pil opad

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 29.05.2017
Guldpris (XAU-DKK)
16 683,00 DKK/oz
  
+ 70,90 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
198,19 DKK/oz
  
- 0,40 DKK

Guldprisen fortsætter opad, om så i krebsegang, men det gule metal er i hvert fald brudt igennem den tekniske modstand på 1260 USD/ounce og begynder denne helligdagsfrie uge på 1267 USD/ounce. Se mere her:

Op og ned og op

Sidste uge, der er nummer 21 i rækken af uger, startede på 1261 USD/ounce, efter at uge 20 havde overbevist os om, at optrenden for guldprisen ikke var forbi. Allerede i forhold til tirsdag tabte guldprisen dog 9 USD og endte på 1252 USD USD/ounce den 23. maj.

Derpå trådte det gule metal vande i et par dage og lå på 1257 USD/ounce den 24. maj, på 1255 USD/ounce på Kristi Himmelfart den 25.5., der var handelsdag i mange lande, men fredag den 26. maj tog guldprisen et hop opad til 1267 USD/ounce, som den har holdt sig på siden.

Det er den højeste position i fire uger og som sagt et gennembrud af den tekniske modstand, som mange iagttagere har fæstet sig ved lå omkring 1260 USD/ounce for opadgående.

Usikkerhed om lederskab slår FED

Hvad er der så sket, at det er gået, som det er gået?

Det er fortsat den politiske usikkerhed, som spiller førsteviolin. Der er helt enkelt usikkerhed omkring Trumps politiske lederskab i USA, mener markederne. FBI’s bebudede undersøgelse af Trumps svigersøn-skråstreg-toprådgiver Jared Kushner og dennes kontakter til Rusland forøger denne usikkerhed.

Der er også ved at komme usikkerhed om udgangen af det britiske valg den 8. juni – Theresa May ser ikke længere ud til at kunne vinde den store vælgergevinst og det er en trend, der er voksende, jo tættere vi kommer på valget.

Trump valgte ved Natotopmødet i sidste uge at sætte hensynet til kommunikation til de amerikanske skatteydere (der i præsidentens optik betaler for den forsvarsevne, som europæerne ikke finansierer ved at holde sig under 2%-kravet) over hensynet til alliancens ansigt udadtil – og han skældte derfor de europæiske ledere ud i en grad, som det ikke er set før.

Hvorfor skriver jeg ikke noget om renten? Den politiske usikkerhed er helt enkelt så stor, at den ifølge en række iagttagere får usikkerheden om Feds renteforhøjelse medio juni (som formentlig alligevel, hvis den kommer, bliver på 0,25%) til at blegne. Desuden viste det nu offentliggjorte referat af sidste møde i Feds FOMC-komité, at sandsynligheden for en renteforhøjelse i juni er mindsket.

Og så er der USD, som fortsat er svag – og når regneenheden bliver svagere, skal der flere enheder til at købe det samme guld.

Tre ting i ugen, der kommer

Hvad vil der så ske i ugen, der kommer?

Den politiske spænding ser ikke ud til at blive mindre, hvilket taler for et fortsat moderat pres opad på guldprisen.

Så er der den tekniske ting, at det løbende niveau for guldprisen målt over 50 dage har krydset niveauet for 200 dage og skabt et mønster, som kaldes “det gyldne kors”, hvilket indikerer stort kortsigtet prispres.

For fysisk guld skal man dog også skele til Indien, eftersom landet planlægger at lægge mere skat på import af guld, hvilket vil trække guldprisen i nedadgående retning.

 

Guldpris (XAU-DKK)
16 683,00 DKK/oz
  
+ 70,90 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
198,19 DKK/oz
  
- 0,40 DKK

Du vil måske også gerne læse