Opret ny alarm

Guldets fantastiske rejse i 2024

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 19.08.2024
Guldpris (XAU-DKK)
17371,40 DKK/oz
  
+ 129,20 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
207,22 DKK/oz
  
+ 5,94 DKK
Guldpris 2024 - Rekord i USD

Når man tager et skridt tilbage, kan man ikke lade være med at forundres over guldets fantastiske rejse i 2024. Det er som om, at metallet for alvor er brudt igennem den finansielle lydmur i 2024.

Guldet passerer 2.500/ounce

I hvert fald er guld steget mere i løbet af dette års otte måneder, end det er sket i løbet af de sidste ti år. I år er det gået fra 2.070 USD/ounce til at passere de magiske 2.500 USD/ounce lige nu her i midten af august 2024. Verdensrekord, all-time high!

Guldprisen i USD de sidste 10 år. Kilde: Tavex
Guldprisen i USD de sidste 10 år. Kilde: Tavex

Det kan sammenlignes med coronastigningen fra maj 2019 til juli 2020, hvor guldet gik fra 1.270 til 1.960 USD/ounce, altså en stigning på knap 700 USD. Men stigningen i 2024 er sket hurtigere og helt uden, at den er drevet af en verdensomspændende epidemi, der lagde arbejdspladser og storbyer øde, samtidig med at regeringer og økonomer blev sat skakmat.

At investere i fysisk guld havde i lang tid smagen af gammel sok.

Guld havde smagen af gammel sok

Man var en maskinstormer, når man investerede i guld. Altså en sådan bagstræberisk tosse, der ødelagde spindemaskiner og væve, da man begyndte at bruge maskiner i stedet for håndarbejde ude i landsbyerne i Lancashire i Nordvestengland.

”Lederen af maskinstormerne”, gravering fra 1812, British Museum
”Lederen af maskinstormerne”, gravering fra 1812, British Museum

 

Maskinstormerne lykkedes heldigvis ikke med deres forehavende. For derefter kom industrialiseringen, og Manchester i Lancashire blev centrum for verdens tekstilindustri. På svensk hedder fløjl slet og ret ’manchester’.

Industrialiseringen medførte sine egne problemer, men: Industrialiseringen (og kapitalismen og postindustrialismen) gjorde os alle sammen rigere.

Maskinstormeren

Vi var ikke længere slaver af hårdt fysisk arbejde fra tidlig morgen til sen aften året rundt, vi holdt op med at dø som spædbørn, vi blev højere (og desværre også bredere) af vækst. I min barndom i 70’erne var mennesker på 70 ældgamle og nedbøjede af slid, nu rejser de jorden rundt og nyder deres anden ungdom.

Næ, maskinstormer vil ingen være.

Svaret er guld

  • Alligevel er det som om, at flere og flere forstår, at det har en værdi i sig selv at have fuldstændig kontrol over en del af sin formue.
  • At det er rigtigt at investere i noget, der har en værdi i sig selv – hvilket guld har, men papirpenge ikke har.
  • At det er klogt at sætte noget på, at aktiekurser ikke hele tiden går op – at det er andre muligheder.
  • At sprede sine investeringer fra elektronisk handlede aktiver til et aktiv, som du helt selv kontrollerer.
  • At sprede sine investeringer fra aktier og obligationer og investeringsbeviser til noget, der erfaringsmæssigt agerer kontrært, når der er turbulens i markedet.

Svaret på alt dette er: Guld!

(Og hvor forkert kan det være, når verdens centralbanker køber guld som aldrig før!)

Højeste sguldpri

Guldpris (XAU-DKK)
17371,40 DKK/oz
  
+ 129,20 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
207,22 DKK/oz
  
+ 5,94 DKK

Du vil måske også gerne læse