Historie

DEN KINESISKE MÅNEKALENDER BRUGES I DAG I FORBINDELSE MED TAOISTISK KOSMOLOGI.

Man tror, at der, afhængig af det år i den kinesiske dyrekreds, som en person fødes i, eksisterer et særligt bånd mellem denne persons personlighed og det dyr, som indgår i den kinesiske dyrekreds. Dyrene i dyrekredsen skal forstås som symbolske, hvor hvert enkelt dyr repræsenterer en gruppe af karaktertræk, som findes i ethvert menneske. Den kinesiske dyrekreds omfatter tolv dyr, som fejres med tolv års mellemrum. Grisens år fejrede man sidste gang i 2007. Grise, godt i stand og rund som den er, har altid været et symbol på held og rigelighed i Kina. Det kinesiske udtryk “en fed gris ved døren” betyder, at glæde, optimisme og fremgang banker på.

Personer født i grisens år betragtes som optimistiske af natur. Det er i reglen lykkelige mennesker med en glad tilgang til livet. Deres positive natur tiltrækker penge og de har en tendens til at kunne tjene til livets ophold uden større besvær. Personer, som er født i grisens år, har smage for de gode ting i livet og de er kendere, når det gælder mad, vin, beklædning og naturligvis også elskov. Dette opfattes ofte af andre som snobbet, men det er i reglen en misforståelse. Selvom personer født i grisens år har en tendens til at forkæle sig selv med alt det gode, som verden kan tilbyde, opfatter de ikke sig selv som overlegne. De er udmærkede venner og forsøger altid at gøre andre glade, og er bedst tilpas, når alle omkring dem smiler. Personer født i grisens år har et hjerte af guld, hvilket gør dem til gode ledsagere, både på et personligt niveau, men også når det gælder mere intime forhold. Grisens År-mønten i serien Australian Lunar er derfor den ideelle gave til en, som du elsker eller respekterer, eftersom når du giver en Lunar-mønt betyder det, at du viser din affektion ved at udødeliggøre denne persons fødselsår og egenskaber i form af et lille kunstværk i det pureste guld.

AUSTRALSKE LUNAR-GULDMØNTER ER BASERET PÅ DEN KINESISKE MÅNEKALENDER

Det menes, at den kinesiske månekalender stammer fra tiden for et af de første kejserdynastier for ca. 5.000 år siden. Siden da er kalenderen løbende blevet forbedret af astronomer fra de forskellige kejserlige hoffer. Det kulminererede i en version, som er beregnet i forhold til jordens bevægelse rundt om solen, men tilpasset en traditionel månekalender, hvilket officielt gør den til en lunisolarkalender, altså en kalender, som baseres både på månen og solen. Beslutningen om at lade kalenderen basere sig på to himmellegemer tager udgangspunkt i det faktum, at månens bane om jorden ikke er synkroniseret med jordens bevægelse rundt om solen. Dette gav tidsdiskrepanser, hvilket var et problem for bønder, eftersom de havde brug for at vide, hvor det var bedst at så og høste i overensstemmelse med solens bevægelser. Oprindelig var kalenderen baseret på månens bane, eftersom det var meget lettere for de gamle astronomer at foretage de nødvendige beregninger. Men efterhånden som tiden gik, bemærkede de diskrepansen mellem måneåret, som omfatter 12 måneder á 29,5 dag eller totalt 354 dage på et år – i forhold til solåret, som omfatter 365,24 dage, hvilket gør det 11 dage kortere end jordens omløb om solen. For at få månekalenderen bedre synkroniseret med solen, indsatte man en ekstra måned hvert andet eller tredje år, lidt ligesom skuddagen den gregorianske kalender, som man benytter i det meste af verden. Det er en ekstra dag, som falder hvert fjerde år den 29. februar, og som skal få kalenderen til at basse bedre med jordens faktiske bane rundt om solen.

Modsat andre kalendere tæller den kinesiske kalender ikke år i en uendelig, lineær række, men består af perioder à 12 år, som gentages fem gange for at få en cyklus på 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter, en himmelsk “stamme” og en jordisk “gren”. Den himmelske stamme består af ti symboler, som er navnene på ugens ti dage i den kalender, der blev brugt af de gamle kinesere, mens den jordiske gren består af 12 symboler fra den kinesiske dyrekreds. For at skabe et år kombineres hver himmelske stamme med hver anden jordiske gren. Når alle mulige kombinationer mellem de jordiske og de himmelske komponenter er gjort – antallet er 60 – er cyklussen fuldendt, og den kan derpå begynde forfra igen. Denne metode til beregning af tid regnes for at være en af de måder at måle tid på, som har den længste uafbrudte historie på jorden. I dag bruger Kina den gregorianske kalender til alle officielle funktioner, men månekalenderen er stadig den vigtigste kalender for en række samfund i Kina og Østasien til at fastsætte datoer for begivenheder som jubilæer, bryllupper, kinesisk nytår og andre festligheder.

HANENS ÅR-GULDMØNTEN I SERIEN AUSTRALIAN LUNAR – LIGE SÅ SJÆLDEN SOM GULD

Guldmøntserien Australian Lunar blev introduceret af Perth Mint i 1996. Guldmønten Hanens År blev for første gang udstedt i 2005 og dernæst i 2017. Den næste udgave af Hanens År vil først blive udstedt i 2029, når hanen endnu en gang ifølge den kinesiske kalender vil lægge grunden til nye venskaber. Hanens År-guldmønten blev i 2007 udstedt i vægte på 10 kg, 1 kg, 10 oz, 2 oz, 1 oz, ¼ oz, 1/10 oz og 1/20 oz. Oplaget af 1 oz-guldmønter var 19.729. Hvis man tager møntningen af samtlige guldmønter med motivet Hanens, så er antallet 57.778. Det er et meget lavt antal sammenlignet med oplaget for andre velkendte investeringsguldmønter. 1 oz.-guldmønter i serien Australian Kangaroo når til sammenligning det kumulerede oplag for Hanens År-mønten hver 2½ måned. Hanens År-investeringsguldmønter passer dermed fint til samlere, eftersom de helt naturligt er lige så sjældne som guld.

HANENS ÅR-GULDMØNTEN I SERIEN AUSTRALIAN LUNAR PRODUCERES AF PERTH MINT

Guldmønterne i Australian Lunars serie I og II møntes i dag af Perth Mint, en verdenskendt mønt og forarbejder af ædelmetaller beliggende i byen Perth i Western Australia. Perth Mint blev grundlagt i 1896 af Storbritanniens Royal Mint som en konsekvens af nyopdagede guldforekomster i Western Australia. Perth Mint skulle raffinere guld fra minerne og mønte sovereignmønter af guldet. Mellem 1899 og 1931 producerede Pert Mint en meget stor mængde guldsovereigns, som blev distribueret i Australien og i hele det britiske imperium som gangbar mønt. Perth Mint var under britisk kontrol frem til 1971, hvor staten Western Australia overtog den. I dag roses Perth Mint for sin høje kvalitet i sin produktion af investeringsmønter, som er i verdensklasse. De omfatter bl.a. Australian Kangaroo-guldmønter og sølvmønterne Kookaburra og Koala. Perth Mint har været medlem af London Gold Market (forgængeren for LBMA, London Bullion Market Association) siden 1934.