Opret ny alarm

Guld-Ole i Berlingske: Guld kan sætte rekord i år

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 18.05.2023
Guldpris (XAU-DKK)
15 451,90 DKK/oz
  
+ 308,00 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,69 DKK/oz
  
+ 3,59 DKK

Danmarks bedst kendte guldmand er Saxo banks råvarestrategichef Ole Sloth Hansen, der citeres vidt og bredt i international presse. Her, men også i dansk presse, lades hans mellemnavn Sloth en gang imellem ude, hvorfor han også er kendt som Ole Hansen, men det er stadig samme mand.

Guld-Ole hos Tavex

Ole Hansen Saxo Bank
Ole Sloth Hansen. Foto: Saxo Bank

Ole Sloth Hansen har sågar leveret hovedhistorien i et Guldblad (tillæg til landsdækkende dagblade, som vi her i Tavex har udgivet, når vi har kræfter til det) for nogle år siden.

Man bliver lidt stolt over, at lille Danmark, hvor guld desværre ikke spiller den store rolle i de flestes formueopbygning, alligevel kan være fædreland til en kapacitet som Ole Sloth-Hansen.

Vi har kun én anke i forhold til Saxo Banks flinke og arbejdsomme guldmand, nemlig at han konsekvent anbefaler guldinvesteringer i form af ETF’ere (exchange traded funds), sådan at man kan handle guld elektronisk på samme måde som aktier.

Vores filosofi her hos Tavex bygger på, at guld netop IKKE er aktier, og at det vigtigste med det er, at man selv har kontrol over det. Det kan man ikke have med en ETF, hvorfor vi holder os til fysisk guld. Men derfor glæder vi os alligevel over Ole Sloth Hansens indsigt.

Guldpris i USD den sidste måned. Kilde: Tavex
Guldpris i USD den sidste måned. Kilde: Tavex

For et par uger siden havde Berlingske også plads til at tale med Ole Sloth Hansen, der også ved den lejlighed sagde meget klogt om guld.

Blandt andet pegede han på sammenhængen mellem rente og guldet. Guld er som bekendt ikke et rentebærende aktiv, og derfor vil et fald i rente alt andet lige være godt for guld, lyder det fra Ole Sloth Hansen. Eftersom den amerikanske korte rente efter opblusningen af den amerikanske bankkrise var faldet markant på dette tidspunkt, var der grund til optimisme for guldet.

Kovendingen efter bankkrisen

”Vi gik fra at forvente renteforhøjelse til nu at forvente mere end 0,5 procentpoints rentenedsættelse inden årets udgang. Og mere end 1,5 procents nedsættelse de kommende år,” beskrev Ole Sloth Hansen forårets gigantiske økonomiske kovending til Berlingske.

Guldets bevægelser er på mange måder flettet sammen med det, verdens centralbanker laver.

Dels er der som nævnt renten og pengepolitikken, som centralbankerne styrer i vores økonomiske system. Og dels har centralbankerne i deres egen ”bankvirksomhed” i løbet af mange år, og sårligt det sidste år, indkøbt masser af guld. I løbet af det sidste år har verdens centralbanker f.eks. købt mere guld end i nogen tilsvarende periode de sidste 55 år.

Ole fik ret i maj

Ole Sloth hansen peger på rentemødet i Federal Reserves FOMC-komité den 2.-3. maj, der da Berlingske publicerede artiklen, endnu ikke havde været afholdt, som overordentligt afgørende for, hvordan guld vil opføre sig i sommer – og faktisk resten af året. Her har guld en mulighed for at ramme den højeste pris nogen sinde, mener Ole Sloth Hansen.

Og se en gang: Ole Sloth-Hansen fik ret i første del af sin profeti, for Fed kom med en meget slap renteudmelding den 2. maj, hvor man satte rente op med sølle 0,25 procentpoint. Det, sammen med ord om aflysning af videre rentestigninger, fik guldet til at gøre et dramatisk kurshop den 2.-3. maj. Meget af det blev ædt af en korrektion den 4. maj, men vi ligger stadig markant over kursen inden rentemødet, hvilket tyder på, at markedet har gode forventninger til guldet.

Så muligheden for fortsat fremgang og måske endnu en rekord i løbet af sommeren er absolut fortsat til stede. Det er en positiv tone at afslutte på, så forsøger vi at holde.

Guldpris (XAU-DKK)
15 451,90 DKK/oz
  
+ 308,00 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,69 DKK/oz
  
+ 3,59 DKK

Du vil måske også gerne læse