Opret ny alarm

Guld falder efter gode USA-jobtal

Offentliggjort af Tavex i kategori Nyheder på 07.08.2017
Guldpris (XAU-DKK)
9 186,16 DKK/oz
  
+ 13,45 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
99,62 DKK/oz
  
- 0,41 DKK

Guld fik en på kassen sidste handelsdag i sidste uge, fredag den 4. august, hvor det gule metal faldt med 10 USD til 1258 USD/ounce. Ellers var det en halvkedelig uge, men der kan siges meget godt om halvkedelige ferieuger i august, når man sammenligner dem med de forgangne to uger med fuld knald på i Trumps Cirkus Hvide Hus.

Samspilsramt af jobtal og USD

Sådan gik det: Guldet startede på 1269 USD/ounce mandag den 31. juli, tabte et par dollars dagen efter og lå på 1268 den 3. august. Bum, så kom de amerikanske jobtal med 206.000 nye jobs skabt i juli – et godt stykke over markedets forventninger – og guldet dykkede til 1258 USD/ounce fredag den 4. august.

Oven på jobtallene tog USD et spring fremad i indekset over for de andre store valutaer, fra 92,8 (hvilket var det laveste niveau i 15 måneder) til 93,5. Og når dollaren stiger, falder prisen på en dollarvare som guld, så jobtallenes negative effekt på guldprisen blev forstærket af dollarens tiltagende styrke. Men tag ikke fejl – USD er stadig svag.

I skrivende stund mandag den 7. august har guldet renonceret på 1 USD fra den pris, så det står for øjeblikket i 1257 USD/ounce.

Øget sandsynlighed for rentestigning

På det lidt længere perspektiv betyder de gode jobtal, at sandsynligheden for endnu en rentestigning fra Fed i fredags blev endnu mere sandsynlig. CME’s Fedwatch gav en sandsynlighed på 47% for en rentestigning i løbet af efteråret inden jobtallene blev offentliggjort, og det tal vil med al sandsynlighed stige.

Jobtallene er et meget konkret udtryk for, hvordan det går i USA’s erhvervsliv og blandt USA’s arbejdende befolkning, så det er et tal, der er grund til at lægge mærke til. Men hvordan fredagens lille overraskelse skal vi i hvert fald vente til næste Fed-møde den 20. september for at finde ud af.

Tavex ønsker dig en fortsat god ferie – eller hjertelig velkommen tilbage på jobbet, hvis du er kommet så langt.

Guldpris (XAU-DKK)
9 186,16 DKK/oz
  
+ 13,45 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
99,62 DKK/oz
  
- 0,41 DKK

Du vil måske også gerne læse