Opret ny alarm

Frem og tilbage for guld

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 09.12.2019
Guldpris (XAU-DKK)
15 433,40 DKK/oz
  
+ 311,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,49 DKK/oz
  
+ 2,86 DKK

Af Peter Kyhn

Jeg har ufrivilligt været borte i et par uger, så her kommer et overblik over de sidste to uger i guldets verden.

Den 25. november stod guldet i 1455 USD/ounce – og den følgende steg og faldt guldet mellem et lavpunkt på 1454 USD/ounce den 27. november og et højdepunkt på 1463 USD/ounce fredag den 29. november.

Markant stigning efter Trump-udtalelse

Mandag præcis for en uge siden stod guldet i 1.462 USD/ounce, hvorefter det steg – markant – til 1.477 USD/ounce dagen efter. Denne højde holdt guldet frem til i fredags, hvor det dykkede tilbage til 1.460 USD/ounce. Derfra har guldprisen rejst sig lidt til 1.463 USD/ounce mandag den 9. december efter frokost, hvor denne klumme skrives.

I danske kroner var zigzaggeriet ikke så udpræget.

Guldet startede på 9.872 DKK/ounce den 25. november og tog derfra en lang, konstant stigning frem til 9.967 DKK (ounce mandag den 2. december. Så hakkede prisen sig til 9.930 DKK/ounce den 3. december, 9.940 DKK/ounce den 4, indtil den for alvor faldt tilbage til 9.864 DKK/ounce fredag den 6. december. Herfra er den begyndt den nye uge med stigninger, så vi nu i dag ved middagstid mandag den 9. december ligger på 9.880 DKK/ounce.

Præsident Trump åbnede for muligheden for, at vente indtil efter præsident valget i november 2020 med at få en toldaftale med kineserne. Det nævnte han sådan helt impulsivt på Trump-vis, da han var i London for at fejre NATO’s 70-år sammen med Jens Stoltenberg (tv). Foto: NATO
Hvad var det dog, der skete?

”Hvad var det dog, der skete?” Sådan spørger vi som Kaj Munk i ”Den blå anemone”. Og det, der skete var, at Trump sagde noget meget slemt om muligheden for at få en toldaftale med kineserne. Det skete om tirsdagen, hos Jens Stoltenberg i London, hvor Trump var indbudt for at fejre NATO’s 70-årsdag. Så dykkede aktierne og guldet strøg i vejret. I fredags kom så jobtallene – de såkaldte ”non-farm payroll” – i USA, og viste, at der var kommer 266.000 nye jobs til i november. Det var meget bedre end forventet, og så steg aktierne igen, mens vores gule metal faldt som en sten.

Endvidere udtalte en af Trumps økonomiske rådgivere om, at USA og Kina er meget tæt på en aftale. Det satte endnu mere gang i aktiestigningerne og guldfaldet.

FED og told den 15. december

Hvad så i resten af ugen? Jo, der er det især Feds møde 10.-11. december, man skal lægge mærke til. Men der sker sikkert ikke så meget. De fleste iagttagere mener nemlig, at Fed allerede er blevet bekræftet i, at efterårets rentenedsættelser var korrekte. Og aktiekurserne, BNP-udviklingen og jobskabelsen har (næsten) bekræftet, at det ER sandt.

Spørgsmålet ”hvor meget længere kan man holde liv i dette opsving?” er derimod for kompliceret og smertefuldt. For smertefuldt til, at man finder noget svar på det i den daglige børsnyhedsstrøm.

Så er der dem 15. december, hvor en masse dejlige toldsatser træder i kraft og forøges mellem Kina og USA. Det kan give guldet et skud i ryggen og aktierne et hak i tuden. Lad os tro på det, når vi ser det.

 

Guldpris (XAU-DKK)
15 433,40 DKK/oz
  
+ 311,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,49 DKK/oz
  
+ 2,86 DKK

Du vil måske også gerne læse