Opret ny alarm

FBI sigter endnu en ædelmetalhandler fra JPMorgan

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 20.11.2019
Guldpris (XAU-DKK)
16 261,20 DKK/oz
  
+ 119,50 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
192,12 DKK/oz
  
+ 2,72 DKK

af Peter Kyhn

Det amerikanske justitsministerium fortsætter med at tiltale ledende medarbejdere fra den amerikanske investmentbank JPMorgan Chase for kriminelle forhold. Den seneste i striben er den 56-årige ædelmetalhandler Jeffrey Ruffo. Det skriver Bloomberg.

Tidligere er to andre fremtrædende medarbejdere fra JPMorgan, John Edmonds og Christiaan Trunz, blevet tiltalt. Det er sket for at have taget del i en sammensværgelse (som det altid hedder i amerikanske retssale) med henblik på at manipulere markederne for ædelmetaller. Edmonds har erklæret sig skyldig i tiltalen. Trunz gjorde det samme og samarbejder med anklagemyndigheden.

Ruffo er sigtet for at manipulere markedet til gavn for store hedgefonde, der leverer en stor del af JPMorgans indtjening. Det sker ved såkaldt spoofing. Her placerer handlere store ordrer for at få prisen til at bevæge sig den ene eller anden vej. Men ordrerne bliver aldrig udført.

Chefen er allerede tiltalt – og smidt ud af LBMA

Der er også rejst tiltale mod to virkelige højdespringere i JPMorgans ædelmetalhandlervirksomhed. En mod Michael Nowak, der har været chef for JPMorgans ædelmetalvirksomhed i 23 år, samt mod Gregg Smith og Christopher Jordan, hvis titler var ”executive director”. Nowak, som er på “orlov” fra sin stilling hos JPMorgan, blev i september smidt ud af London Bullion Market Associations bestyrelse.

Justitsministeriet har også rejst sigtelser mod ædelmetalhandlere bl.a. fra Deutsche Bank og UBS. Heraf har mindst syv erklæret sig skyldige, en er blevet dømt i domstol og en frifundet.

Bloomberg har tidligere skrevet, at JP Morgan arvede spoofing-metoden fra Bear Stearns. Bear Stearns var en investmentbank, som JPMorgan overtog for 1 dollar i forbindelse med finanskrisen – sammen med en enorm sølvposition.

Vi ønsker myndighederne tålmodighed og ikke mindst styrke og mod til at slå hårdt ned på gigabankernes markedsmanipulationer.

Guldpris (XAU-DKK)
16 261,20 DKK/oz
  
+ 119,50 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
192,12 DKK/oz
  
+ 2,72 DKK

Du vil måske også gerne læse