Dollaren stiger, lyder det fra alle sider

Dollaren stiger, lyder det fra alle sider. Og det er rigtigt, USD er røget op i 6,41 DKK, hvilket er den højeste kurs siden juli 2020. Årsagen er, at verdensøkonomien er i gyngning. Igen. Den nyordning af den praktiske økonomiske politik, som vi har kendt den siden finanskrisens tid for to årtier siden er ved at klinge af. Og kan vi holde til det?

USA’s centralbank Fed siger, at den vil udfase de månedlige obligationsopkøb for 120 mia. USA fra november. Hvis altså økonomien arter sig. Og renten kan sættes op allerede fra næste år. Ikke fra 2023, som hidtil var parolen.

Virkeligheden banker på

Virkeligheden banker på, og det får naturligvis nogen til at gå i panik. Aktier falder i kurs. Penge strømmer til USA, og dér bliver de til dollars. Dollaren stiger, for ”kontanter” er måden, man ofte står af investeringsræset på. Og USD er verdens førende valuta. Verdens vigtigste kontanter.

Samtidig stiger renten så småt, på trods af Fed, så en amerikanske statsobligation koster en rente på 1,5 %. Det får endnu flere midler til at bevæge sig mod dollarlandet og USD. Og dollaren stiger endnu mere.

Det er lidt sjovt. Der mangler råvarer næsten over alt i verdensøkonomien, mens der blev 30 % flere USD i omløb sidste år. Alligevel stiger værdien af de dollars, som de fleste råvarer afregnes i. Ikke så meget som råvarerne, men alligevel.

Men lad os nu slå lidt koldt vand i blodet. Er 6,41 DKK meget for en 1 USD? Ikke historisk. Nu er valutahandel ikke historisk, det er konkret. Men alligevel. Og USD stod altså meget højere lige efter pandemien slog igennem i foråret 2020. For ikke at nævne lige efter Trumps tiltrædelse som præsident i januar 2017.

Så lad os nu se, hvordan det hele ender. USA’s økonomi er på vej frem, coronaens kolde afvaskning er ved at fortage sig. Jovist. Men markedet kan vel ikke i længden belønne et aktiv, USD, som der blev 30 % flere af på ét år. Der skal vel være en sammenhæng mellem papirpenge og de ting, man kan købe for dem.

Eller skal der?