Opret ny alarm

December starter godt for guld

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 08.12.2020
Guldpris (XAU-DKK)
18122,70 DKK/oz
  
+ 184,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
215,12 DKK/oz
  
+ 2,63 DKK

December starter godt for guld. Hvor november var en jammerdal, ser december bedre ud. I amerikanske dollar er guldet steget hele tiden. Fra 1.892 USD/ounce den 30. november til 1.869 USD/ounce i dag, tirsdag den 8. december om eftermiddagen.

I danske kroner er det gået knapt så godt – vi kommer tilbage til hvorfor – men lidt har også ret. Den 30. november stod guldet på 11.266 DKK/ounce, så stallede det lidt og steg 15 kroner under den 2. december. Men i dag, tirsdag den 8. december, står det til 11.477 DKK/ounce.

Hvad er der los i verden, at det går på den måde?

Dollar svækket

Forskellen mellem danske kroner og dollar skyldes svækkelsen af dollaren, som har varet stort hele november. Den er fortsat, selvom dollaren de sidste dage nærmest har stået i stampe i forhold til de andre store valutaer. Det er food for thought, at dollaren faktisk også svækkedes gennem hele november, hvor guldprisen (også målt i dollar) faldt så nederdrægtigt.

Ganske spændende er det også, at centralbankerne verden over ser ud til at have aflyst shop-amokken i guld. I først og andet kvartal i år købte centralbankerne 110 og 120 tons guld, men i tredje kvartal blev det kun til 12 tons.

Bitcoin steg fra 10.600 til 18.900 fra 1. oktober til 7. december.

Stigningen de sidste par dage kan dels skyldes en korrektion i forhold til vaccineeuforien, der kulede guldet ned hele november.

Mon det er Brexit?

Det kan også skyldes, stigningen lige nu, at vi er få timer fra en allerede udstampet Brexit-deadline. Hvis…… Boris ikke skriver under, så vil EU ikke forhandle mere, siger EU, der mener, at Boris er en lumpen snydepels, som løber fra sine aftaler.

Men det der med Brexit og tidsfrister har vi hørt så mange gange før, så det er svært at tage alvorligt. Vi må se, hvad der sker, når Boris flyver til Bruxelles i aften.

Bitcoin flader ud

En anden årsag til guldets styrkelse, vi kan pege på, er, at bitcoin er fladet ud de sidste par dage. Den har ellers taget den modsatte tur sammenlignet med guldet de sidste par måneder.

Guld i Polens centralbank Narodowyj Bank Polski i Warszawa. Centralbankerne skar ordentlig ned i deres indkøb af guld i tredje kvartal i år og købte kun 12 tons. Foto: NBP

Bortset fra at alting er vildere med Bitcoin, både op og ned, naturligvis. Bitcoin gik fra 10.600 USD den 1. oktober til 18.900 USD i dag – med et top-stop på 19.400 USD den 4. december.

Coronafnidder i USA

I USA håber de på forsoning i kongressen, så der kan udbetales flere coronadollars, samtidig med at USA’s folkerigeste stat Californien er gået i lockdown. Hvis kongressen ikke træffer en beslutning senest den 11. december, lukker USA’s føderale myndigheder ned. 27 føderale coronaprogrammer står til at løbe ud med udgangen af året.

Bag ved dette spil lurer overgangen fra Trump til Biden i begyndelsen af januar og nogle, der ikke ønsker, at det skal se for godt ud for Biden. Tja, politik er et håndværk og man kan få møg på hænderne. Sådan er det bare.

Guldpris (XAU-DKK)
18122,70 DKK/oz
  
+ 184,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
215,12 DKK/oz
  
+ 2,63 DKK

Du vil måske også gerne læse