Opret ny alarm

Danmarks Nationalbank reddet – af guld!

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 19.03.2021
Guldpris (XAU-DKK)
18122,70 DKK/oz
  
+ 184,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
215,12 DKK/oz
  
+ 2,63 DKK
Nationalbanken og guldpriser. 136 mia. i danske banker til negative renter
Det er Danmarks Nationalbank, som er ansvarlig for fastkurspolitikken. Foto: Danmarks Nationalbank

Det kan godt være, at de har et stedmoderligt forhold til guld i Danmarks Nationalbank. De betragter guld lidt som en relikt fra gamle dage, som man er tvunget til at have. Fordi det står i en gammel lov, at det skal man.

Men trods den stedmoderlige behandling, så er det – igen – guldet, der redder Danmarks Nationalbank.

Når alt andet braser sammen, så leverer guldet.

Danmarks Nationalbank har nemlig svært ved at tjene penge – på grund af de urimeligt lave renter. Men hvad sker der så? Jo, som Nationalbanken selv skriver i sit regnskab:

Uden guld giver Nationalbanken underskud

”Værdien af Nationalbankens guldbeholdning steg med 2,9 mia. kr. i 2020. Hvis der ses bort fra den høje kursgevinst i 2020 på guld, ville resultatet vise et underskud.”

Hvis det ikke havde været for guld, så ville Danmarks Nationalbank altså have tabt penge. Danmarks – eller Danmarks Nationalbanks – guldreserve er på 66,5 tons og ligger ifølge Nationalbanken hos Bank of England i London. Helt i modstrid med lovgivningen. Per ultimo 2020 var guldet ca. 25 mia. kroner værd, en stigning på 2,9 mia. i løbet af 2020.

Nationalbankdirektør Lars Rohde har svært ved at tjene penge. Alle fotos i denne artikel: Danmarks Nationalbank.

Danmarks Nationalbank havde et overskud på 1,6 mia. kroner i 2020, et kraftigt fald i forhold til 2019, hvor overskuddet var 6 mia. kroner. Det betyder, at staten, der ejer Danmarks Nationalbank, ikke skal forvente at få del i overskuddet for 2020. Det er simpelthen for lille til, at der skal være noget til staten.

Hvordan Nationalbanken har snydt med guldet i 82 år

At de behandler guldet stedmoderligt i Nationalbanken er ikke noget, som vi guldelskere hos Tavex bare påstår. Det er en kendsgerning. Det fremgår bl.a. af den måde, Nationalbanken omgås med sine 66,5 tons guld.

I 82 år (hvis man som præsident Lincoln havde sans for det teatralske, ville man sige “tvende og fire snese”), siden 1939, har Nationalbanken snydt lidt på vægten med guldet. Siden da er hvert eneste af årets fire repræsentantskabsmøder i Nationalbanken begyndt med, at man – enstemmigt – vedtager, at banken gerne må omgå reglerne om guld. Om hvor Danmarks guldreserve skal være placeret. Og så kan guldet blive liggende i London. I stedet for, som loven klart siger, at det skal ligge i Danmark. Hvor det er let for Danmark at få fat i sit guld, når gode råd er dyre.

Dyb ironi

Det er naturligvis dybt ironisk, at en produktionsenhed for fiatpenge som Nationalbanken reddes af sit guld.

Men man skal huske på, at de fleste penge (kroner) i dag udstedes elektronisk af banker og andre kreditgivere. Det betyder, at den gevinst ved udstedelsen af penge, som der altid har været, ikke længere tilfalder Nationalbanken.

Det viser alt sammen, hvilke ekstreme tider vi befinder os i, økonomisk set.

Se også: https://finans.dk/finans2/ECE12839808/67-tons-guld-redder-nationalbanken-fra-truende-underskud/

 

Guldpris (XAU-DKK)
18122,70 DKK/oz
  
+ 184,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
215,12 DKK/oz
  
+ 2,63 DKK

Du vil måske også gerne læse