BRICS: Forandringer i de geoøkonomiske magtforhold

Når sammenligner væksten af BRICS-landenes økonomi og G7-landenes, bliver det åbenlyst, at der er store forandringer under opsejling. Der er tektoniske skift i den globale økonomi på vej, som sandsynligvis vil medføre store geopolitiske ændringer og forandringer i den globale finansielle orden.

Ifølge IMF-data udgør BRICS+, bestående af 10 nationer, nu mere end 41 procent af den globale økonomi. Gruppens medlemmer består hovedsageligt af udviklingslande, hvor de største økonomier er Kina og Indien.

Medlemslande og partnerlande i BRICS

Kortet nedenfor viser de lande, der er fuldgyldige medlemmer af fællesskabet, samt de lande, der er partnerlande eller har modtaget en invitation til at blive medlem (f.eks. Saudi-Arabien).

BRICS blev officielt etableret i 2009, og med de nye medlemmer kaldes det nu BRICS+

Sidste år sluttede Iran, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten sig til. I år tilsluttede også Indonesien, verdens største nikkelproducent målt i areal, sig gruppen. Indonesien er også verdens syvende største økonomi målt i købekraftsparitet.

Hvem er medlem af G7?

G7 er en sammenslutning af nogle af verdens førende industrilande, og blev stiftet i 1975. I starten hed koalitionen G6, og bestod af USA, Storbritanien, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan. Året efter, i 1976 blev Canada en del af gruppen, og dermed hed det nu G7.

1997 blev Rusland også et officielt medlem af sammenslutningen, og gruppen hed derfor G8 frem il 2014, hvor Rusland blev suspenderet fra samarbejde som følge af annekteringen af Krimhalvøen. Således har gruppens navn sidenhen været G7.

BRICS’ andel af den globale økonomi

Følgende graf viser andelen af den globale økonomi, som udgøres af de oprindelige BRICS-lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Selvom BRICS-landenes samlede andel af den globale økonomi er steget markant, er denne vækst primært drevet af Kina og Indien. Derimod er andelen af økonomierne i Rusland og Brasilien faktisk faldet en smule. Denne tendens er også meget signifikant.

G7-landenes andel af den globale økonomi

Lad os nu se på G7-landenes andel af den globale økonomi. Mens den i 1980 udgjorde mere end 50 procent, er den nu faldet til 29,6 procent. IMF forudser, at faldet vil fortsætte, og at G7-landenes andel af den globale økonomi vil være nede på kun 27,5 procent i 2029.

BRICS økonomi vs. G7 økonomi

Når man plotter andelen af de oprindelige BRICS-landes økonomi i samme graf som G7-landenes, er skiftet i de økonomiske magtforhold tydeligt.

G7-landene har på cirka 50 år har mistet tre gange så meget forspring i forhold til de oprindelige BRICS-lande, og om blot fem år vil de være mere end 5 procent bagud i forhold til gruppen af voksende markeder. Dette er et markant skift i den økonomiske magtbalance, som allerede har ført til store geopolitiske ændringer. Den retning de voksnede økonomier vokser tyder på, at den geopolitiske polarisering mellem Vest og Øst vil fortsætte, og der er dermed risiko for, at spændingerne mellem de to vil eskalere yderligere.

Selvom Kinas økonomi i øjeblikket står over for store problemer og trues af en deflationær proces, der minder om den Japan har gennemgået, og selvom befolkningen forventes at falde fra de nuværende 1,4 milliarder til 800 millioner ved århundredets slutning, vil en eventuel stagnation af Kinas økonomi sandsynligvis blive opvejet af Indien, som stadig udbygger sit industrielle potentiale.

Konsekvenser for den globale finansielle orden

Siden krigen Ukraines begyndelse er den geopolitiske polarisering intensiveret.

Kombineret med BRICS-landenes stigende økonomiske magt har dette haft alvorlige økonomiske konsekvenser for den globale finansielle orden.

Efter Vesten beslaglagde Ruslands valutareserver, begyndte mange udviklingslande, især Kina, at bevæge sig væk fra dollaren og opbygge deres guldreserver hurtigere. Der er frygt for, at dollaren også kan bruges som våben mod dem – f.eks. hvis Kina beslutter at angribe Taiwan militært. Dette er en af grundene til, at centralbankernes guldopkøb har nået historisk høje højder.

Dette illustreres tydeligt af grafen, der viser ændringerne i Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer og guldreserver. Kina bygger også et kryptovalutabaseret internationalt betalingssystem kaldet mBridge, som overvejer at bruge guld til afregninger.

Dollaren under pres i fremtiden

Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har dollaren været den dominerende valuta i verden og har også været verdens reservevaluta. Omkring 60 procent af centralbankernes valutareserver er i dollars. Næsten halvdelen af internationale SWIFT-betalinger foretages i amerikanske dollars, og de vigtigste råvarer handles globalt i denne valuta. Men BRICS-landene leder efter alternative måder at reducere brugen af dollaren på.

Flere lande, herunder Rusland, Iran, Kina og Brasilien, har allerede aftalt at bruge hinandens valutaer i handel.

Selvom der er meget snak om at skabe en fælles BRICS-valuta, er der i øjeblikket ingen konkrete planer, og det er usandsynligt, at det vil ske i de kommende år.

Utilfredshed med Verdensbanken og IMF

Den økonomiske vækst har også gjort BRICS-landene utilfredse med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF), som de mener er for vestligt dominerede.

The New Development Bank (NDB) blev etableret i 2016 med det formål at finansiere infrastrukturprojekter i BRICS og andre udviklingslande. Desuden etablerede Kina i 2013 den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB).

NDB blev etableret på baggrund af, at BRICS-landene mener, at reglerne i IMF og Verdensbanken er forældede, og at de ikke har tilstrækkelig beslutningskraft der.

Indonesiens indtræden og BRICS+ ekspansion

Sidste år blev Egypten, Etiopien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater fuldgyldige medlemmer. Tidligere i år blev Indonesien, med en befolkning på omkring 285 millioner og verdens syvende største økonomi målt i købekraftsparitet, medlem af gruppen, hvilket overgår både Storbritannien og Frankrig.

Indonesien er verdens største producent af nikkel, en vigtig råvare til bæredygtige energiteknologier. Desuden står Indonesien for 56 procent af verdens palmeolieproduktion og ligger højt inden for produktion af kaffe, kakao og kul.

En officiel invitation blev også sendt til Saudi-Arabien, som endnu ikke har truffet en beslutning. NATO-medlemmet Tyrkiet har også udtrykt interesse for at tilslutte sig organisationen, hvilket i sig selv er opsigtsvækkende.

Det er meget sandsynligt, at BRICS+ vil fortsætte udvidelsen i de kommende år.