Blærerøven hylder kontante penge

Af Peter Kyhn

Mads Christensen, den selvudnævnte blærerøv med de farverige slips, har i Berlingske leveret et fremragende forsvar for kontante penge. I få sætninger opsummerer han, hvorfor bankernes kamp for at afskaffe kontanterne handler om, at de meler egen kage. Han gennemhuller bankernes hule argumenter om, at afskaffelsen af kontanter vil forhindre økonomisk kriminalitet.

Ræven der vogter gæs

Mads Christensen opsummerer bankernes særinteresse i følgende formulering:

”Kontante penge … er roden til alt ondt i vores samfund, og en total fjernelse af rede penge vil dæmme op for økonomisk kriminalitet … siger bankmanden.

Et totalforbud mod hønsenet vil være i alles interesse … siger ræven.”

Bankerne forsøger ifølge Mads Christensen at sælge en idé, om at vi skal overlade kontrollen med vores penge til dem. Det er, ifølge bankerne, i din/min/vores/samfundets interesse, fordi det kan ”slå en pæl i hjertet” på den økonomiske kriminalitet.

Danske Bank, Britta, Nigeria-breve og skimming

Derpå opremser han: Danske Bank-sagen, skandalen om refusion af udbytteskat, Britta Nielsen og de 111 mio. fra satspuljen samt afluring af ganske almindelige menneskers pinkoder. Disse kriminelle handlinger har en ting til fælles – de er alle 100% digitale.

Men endnu bedre er det, at Mads Christensen kan sætte kampen mod de kontante penge ind i en politisk-litterær sammenhæng. Christensen giver os et blik i sin egen fortid som videnstørstig yngling på bibliotekerne i en fjern jysk-fynsk provins i halvfjerdserne. Her læste Mads i korte bukser forfattere som Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, Ray Bradbury, Franz Kafka, Philip K. Dick og George Orwell.

Kontanterne er frihed

Læren fra disse store mestre var, mener Mads Christensen, at personlig frihed er ekstremt værdifuldt. Den frihed skal man ikke frivilligt kaste i grams: ”Vores ret til at færdes frit, tænke frit, føle og agere frit er fundamentet i en sund civilisation.” Hver gang, nogen vil ”forbedre” vores liv med hastighedschips i biler, GPS og DNA-registre og face-recognition på gaden og kontrol med vores købekraft, bør man spørge sig selv: “Er den ”forbedring”, der her kolporteres, egentlig i min interesse?”

Og det er lige præcis det spørgsmål, som man hele tiden bør stille sig. Er det egentlig i min interesse?

For Mads Christensen er konklusionen klar: Han har altid et par hundrede kroner i lommen og foretager alle sine daglige indkøb med kontante penge. ”Ikke fordi jeg skammer mig over at handle i Netto, men fordi jeg oplever kontanter som et håndgribeligt hverdagssymbol på personlig frihed, en frihed jeg meget nødigt vil se mig frataget.”