Opret ny alarm

Ærlig snak: Skidt uge for guld

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 19.11.2019
Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 51,00 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 2,81 DKK

Af Peter Kyhn

Sidste uge, der havde nummer 46 i rækken i 2019, var en helt igennem skidt uge for guld.

Guldprisen i USD den seneste måned. Graf: Tavex

Det må vi leve med, men vi kan klare det. Vi er stadig på det høje prisplateau, som guld gik ind i begyndelsen af august, selvom vi hænger med rumpen i vandskorpen af det. Jeg ved, at plateauer sjældent består af vand, men lad det nu ligge.

Guldet i USD

Sådan så det ud i amerikanske dollar. 1. november var det meste stadig godt, guldet havde været højere, men denne dag stod det i 1.513 USD/ounce. Mandag den 11/11 – ælte i ælte, bagerens fødselsdag eller årsdagen for afslutningen af 1. verdenskrig, hvad du nu kalder den – var guldet faldet til 1.455 USD/ounce, det laveste niveau siden begyndelsen af august.

Er guldet kommet tilbage siden da? Nej det er det ikke. Det er ørkenvandret op til 1.471 USD/ounce torsdag den 14. november, men siden da er det faldet igen, så det i skrivende stund tirsdag den 19. november og eftermiddagen, ligger på 1.466 USD/ounce.

Hvordan ser det så ud i danske kroner?

Jo, lige så skidt. Den 1. november stod guldet i 10.130 DKK/ounce, mens lavpunktet blev nået mandag den 11. november på 9.851 DKK/ounce. Den 13. november var guldet tilbage på 9.969 DKK/ounce, men siden da er det faldet, så det i skrivende stund tirsdag den 19. november og eftermiddagen ligger på 9.902 DKK/ounce.

Vi er en hundredemand fra de 10.000.

Hvad kan vi sige om trenden?

Jeg beklager, men jeg kan ikke se andet, end at vi er tilbage i tilstanden: det hele går jo nok, og aktier går op. Dow Jones har nu passeret 28.000 point, rekord naturligvis. Og det er en tilstand, der passer de fleste udmærket, så den skal nok holde sig nogen tid, særligt når man tænker på, at Fed er klar med nye penge til at holde det hele i gang.

Det betyder omvendt, at guldet fortsat vil blive gradvist svækket. Men jeg ved også, at spådomme sjældent er det papir værd, som de er skrevet på, så tag jeres forbehold.

Verdens gæld steg med 50.000 mia. på ½ år

Men hvis man kigger lidt dybere, og det sker også af og til for danske dagblade, så kan man i den berlingske avis i dag læse, at den globale gæld i løbet af 6 måneder er steget med 50.800 milliarder. Det giver vist ikke mening at påpege, hvor mange Storebæltsbroer det svarer til.

Årh, så skidt da. De 50.800 mia. DKK svarer til ca. 3.175 Storebæltsbroer. Foto: Henrik Sendelbach, Wikimedia Commons

Verdens gæld er dermed nu oppe på 250.000 mia. USD – og selv Anders Ands geniale danske oversættere er tømt for ord, når det gælder om at sætte et tal på denne sum målt i kroner. Det er i hvert fald alt sammen fantasilioner for mig.

Artiklens forfatter, Morten Laugesen, der er veluddannet til formålet som cand.merc. i finansiering, skriver gentagne gange, at det høje gældsniveau antages at komme til at forværre den næste økonomiske krise.

Ja, det må vi da håbe. Og det kan vi håbe på – os der investerer i guld.

Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 51,00 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 2,81 DKK

Du vil måske også gerne læse