Trend skifter til nedad for guld

Af Peter Kyhn

Når man tager det store forkromede overblik, så ser det ud som om, at guldprisen gik ind i en faldende trend i medio februar, hvor den toppede på 1341 USD/ounce.

I 2018 satte guldprisen rekord i april, hvor den nåede 1350 USD/ounce – et niveau, der meget pænt svarer til niveauet i februar i år. Midt i august 2018 kom endnu et knæk, idet prisen efter en skidt sommer var nede på 1173 USD/ounce – og efter en stigning, der varede hele efteråret og halvanden måned af 2019, så nåede guldet altså 1341 USD/ounce den 19. februar. Det er min bryllupsdag, så jeg husker den så udmærket.

Guldprisen i USD den sidste måned. Kilde: Tavex

Men siden da har prisens retning været for nedadgående – dog med en enkelt større ansats til stigning.

Hvis vi starter med udviklingen i USD, så så den sådan ud:

4 USD op på en måned

Mandag den 4. marts lagde guld up på 1287 USD/ounce, hvilket niveau holdt til torsdagen i samme uge, den 7. marts, hvor guldet stod i 1286 USD/ounce. Kvindernes Internationale kampdag 8. marts gav det gule metal luft under vingerne, og prisen steg til 1298 USD/ounce.

Den følgende uge åbnede med et lille tilbageslag til 1293 USD/ounce om mandagen, men eller fortsatte stigningen til 1310 USD/ounce torsdag den 13. marts, for så at tabe luften igen og ende på 1296 USD/ounce på ugens sidste handelsdag, fredag den 14. marts.

Ugen efter fortsatte fremgangen så småt til 1313 USD/ounce torsdag den 20. marts med et denne gang lille tilbageslag til 1310 USD/ounce om fredagen den 21. marts. Mønstret fortsatte ugen efter, hvor klimaks blev nået onsdag den 25. marts på 1322 USD/ounce, men allerede den efterfølgende fredag var guldprisen tilbage på 1291 USD/ounce, cirka samme niveau som ved marts’ begyndelse – og der ligger det stadig.

100 DKK op på en måned

I danske kroner spejles bevægelserne, men niveauet heri begyndelsen af april er ikke helt så lavt som det var i begyndelsen af marts. Sådan så det ud:

Guldprisen startede på 8472 DKK/ounce mandag den 4. marts, men allerede torsdag den 7. marts, var prisen oppe på 8610 DKK/ounce, hvorpå den zigzaggede i slangen mellem 8613 DKK/ounce (12. marts) og 8554 DKK/ounce (13. marts) frem til onsdag den 19. marts.

Herefter begyndte prisen en stigning, som gjorde, at den ramte 8665 DKK/ounce fredag den 21. marts og endelig 8706 DKK/ounce onsdag den 26. marts.

Men det var en kort glæde, idet prisen allerede dagen efter, torsdag den 27. marts, var tilbage på 8601 DKK/ounce og nu (3. april) ligger ca. 20 DKK lavere på 8581 DKK/ounce, godt 100 DKK højere end en måned tidligere.

Hvordan forklarer vi det hele?

Stærk USD og Dow, håb i Kina

Hvis vi tager udgangspunkt i USD, eftersom den amerikanske valuta er omdrejningspunktet i det internationale guldmarked, viser dollaren stadig styrketegn over for de andre store valutaer, hvilket alt andet lige vil presse prisen på guld i USD. Den 20. marts stod USD spotindeks på 95,76, nu er det på over 97,10.

Kina har også bidraget til presset mod guld, idet de sidste PMI-indeks fra verdens værksted og næststørste økonomi har været over 50, hvilket markederne tolker som tegn på, at kinesisk økonomi vil øge væksten fremadrettet efter et skuffende 2018.

Hvad skyldes det så, at prisen i DKK ikke er faldet så meget tilbage, som den har gjort i USD? Tja, den almindelige svaghed i europæisk økonomi og dermed euroen, som den danske krone er bundet til, samt den uendelige Brexit-farce parret med USA’s relative økonomiske styrke er sikkert et gode svar.

Feds kursændring for rente og frasalg

Der er grund til at overveje, hvad de langsigtede effekter for guldmarkedet bliver af Feds melding den 20. marts om, at man ikke forventer renteforhøjelser i løbet af 2019 – sidste gang man sagde noget bestemt om den sag, hvilket var i december 2018, ventede man to renteforhøjelser i år. Fed vil også sætte farten ned for frasalget af obligationer.

Årsagen er klar nok – Fed vil ikke udfordre det amerikanske økonomiske opsving, og banken satte da også sin prognose for USA’s BNP-vækst i 2019 ned fra 2,3% til 2,1%.

Samtidig har vi set en stigning i amerikanske aktier, en behersket sådan, men alligevel værd at tage bestik af. Dow Jones ligger på 26.200 i modsætning til 25.800 for en måned siden.

Det er ikke for meget at sige, at markederne venter på effekten af Feds ændrede rentepolitik for at se, om den kan betyde en fortsættelse af det aktieopsving, som ledsagede den ekspansive politik, som vi så fra 2010 – og som har løftet amerikanske aktieindeks til usete højder – hvor de i øvrigt stadig befinder sig.

Imens ser der ud til at ske noget interessant på det amerikanske obligationsmarked, idet renten på amerikanske kortfristede obligationer (tre måneders løbetid) overstiger renten på 10-årige obligationer. Det kan være et forvarsel om en krise, som det var i 2007. Men vi må bare vente og se.

Diversificer – og invester langsigtet

Lad mig minde om en investeringsstrategi, som professor Krassimir Petrov har lanceret i mange sammenhænge her i Tavex – i foredrag, i artikler i Guldbladet og i mine podcasts.

Han anbefaler at bruge guldet som et ben i en mangebenet investeringsstrategi, der også omfatter kontanter, fast ejendom, aktier, obligationer, evt. sølv og andre investeringsgoder. Afhængigt af hvordan man ser prisudviklingen i det enkelte aktiv, skruer man op eller ned for vægtningen af den enkelte aktiv. Ser prisen på guld ud til at være på vej ned, reducerer man guldandelen, og hvis fast ejendom er på vej op, øger man i fast ejendom.

Men det vigtigste af det hele er, at man investerer langsigtet – alle investeringer på kort sigt er mere eller mindre lodsedler.

Rusland fortsætter guldopkøbene

Ruslands centralbank Bank Rossii, der længe har søgt at reducere sin afhængighed af især USD i sine reserver, offentliggjorde sin guldbeholdning den 20. marts. Det viste sig, at Bank Rossii alene i februar havde indkøbt 31,1 tons og har nu en beholdning på 2.149 tons.
Stigningen svarer til 1 mio. stk. 1 ounce guldmønter som f.eks. Krugerrand. Ifølge bankgiganten Merrill Lynch har Bank Rossii været den største enkelte opkøber af guld de sidste 10 år og alene i 2018 faldt USD’s andel i Bank Rossiis reserver fra 46% til 22%. Prisen for Bank Rossiis indkøb af guld i februar ligger på 1,32 mia. USD.

Bank Rossiis guldkøb kommer i forlængelse af en generel tendens blandt centralbanker i verden, der går i retning af en diversificering af reserverne – hvilket primært betyder at reducere dollarens betydning i bankboksen. Derfor er det f.eks. ikke bare Rusland, der har købt guld ind – det har EU-lande som Ungarn og Polen også gjort. I 2018 købte verdens centralbanker i alt 651 tons guld, hvilket er den største mængde noget år siden 1967.