1/20 oz Australsk Lunar Gedens år 2027 Guldmønt

Historie

Australske Lunar serie III guldmønter

Den første australske Lunar-guldmøntserie, produceret af The Perth Mint fra 1996-2007, blev over al forventning populær blandt investorer og samlere. Designet var baseret på det kinesiske zodiak, og det årligt opdaterede design viste et dyr på bagsiden. Hen mod slutningen af den første serie blev efterspørgslen efter en anden 12-årig Lunar-møntserie tydelig, og investeringsmønter fra Australian Lunar Series II (2008-2019) repræsenterede en pålidelig og bekvem måde at investere i ædelmetaller på.

Lanceringen af den nye, tredje serie var derfor en logisk og forventet fortsættelse af Australiens mest populære møntprogram, og den første mønt i serien udkom i 2020. Med en garanti fra den australske regering for vægt og renhed giver hver mønt med status som lovligt betalingsmiddel også en yderst omkostningseffektiv måde at erhverve ædelmetal på.

Ifølge kinesisk mytologi blev rækkefølgen af dyrene i den gamle zodiak-kalender afgjort ved et stort kapløb over en flod. Ifølge kinesisk folketro beordrede kejseren et Stort Kapløb mellem alle jordens dyr for at afgøre, hvem der skulle indtage de 12 pladser i månekalenderen.

Sagnet fortæller, at hvert dyr i zodiaket påvirker personligheden hos de mennesker, der er født under dets "styre".

Prægningsantal

The Perth Mint vil producere højst 30.000 1 oz guldmønter. Produktionen ophører, når prægningsantallet er udsolgt, eller når serien afsluttes – alt efter hvad der indtræffer først. Der gælder ingen prægningsgrænse for guldmønter på 1 kilo, 10 oz, 2 oz, 1/2 oz, 1/4 oz, 1/10 oz og 1/20 oz. Produktionen finder kun sted i ét år, hvorefter The Perth Mint vil offentliggøre hver mønts officielle prægningsantal.

Australske Lunar guldmønter er baseret på den kinesiske måne-zodiak

Man mener, at den kinesiske månekalender blev skabt for næsten fem årtusinder siden af oldtidens herskende dynastier.

Oprindeligt var kalenderen baseret på månens cyklusser, da det var langt lettere for de gamle astronomer at foretage de nødvendige beregninger. Men efterhånden som tiden gik, bemærkede de uoverensstemmelsen mellem måneåret, som bestod af tolv måneder á 29,5 dage, i alt 354 dage om året, og solåret, som talte i alt 365,24 dage – hvilket gjorde måneåret 11 dage kortere end jordens årlige omløb om solen. For bedre at synkronisere månekalenderen med solen blev der hvert andet eller tredje år tilføjet en skudmåned, ligesom man i den moderne solkalender næsten hvert 4. år tilføjer en ekstra skuddag den 29. februar for at afstemme jordens omløb om solen.

I modsætning til de fleste andre kalendere tæller den kinesiske månekalender ikke årene i en uendelig række, men består i stedet af en 12-årig periode, som gentages fem gange for at nå frem til en cyklus på i alt 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter: en himmelsk stamme og en jordisk gren. Den himmelske stamme består af ti symboler, som var navnene på de ti dage i den uge, de gamle kinesere brugte, mens den jordiske gren består af de 12 dyr fra det kinesiske zodiak-kredsløb.

For at skabe et år kombineres hver stamme med hver anden jordisk gren. Når alle mulige kombinationer mellem de himmelske stammer og de jordiske grene er blevet dannet – hvilket svarer til 60 – er den endelige cyklus skabt, og den begynder derefter forfra igen. Denne metode til cyklisk datering menes at være blandt de længste sammenhængende tidsmålingssystemer i historien. Kina anvender i dag den gregorianske kalender, en solkalender, til alle civile formål, men månekalenderen er stadig den primære kalender, som forskellige samfund i Kina og Østasien bruger til at fastlægge mærkedage som jubilæer, bryllupper, kinesisk nytår og andre festligheder.

The Perth Mint ?