1/20 oz Australske Lunar Gedens År guldmønter

Historie

Australian Lunar guldmønt – Gedens År

Den kinesiske månekalender bruges i dag i forbindelse med taoistisk kosmologi. Man tror, at der, afhængig af det år i den kinesiske dyrekreds, som en person fødes i, eksisterer et særligt bånd mellem denne persons personlighed og det dyr, som indgår i den kinesiske dyrekreds. Dyrene i dyrekredsen skal forstås som symbolske, hvor hvert enkelt dyr repræsenterer en gruppe af karaktertræk, som findes i ethvert menneske. Den kinesiske dyrekreds omfatter tolv dyr, som fejres med tolv års mellemrum.

Folk der er født i Gedens år siges at være blide, empatiske og rolige mennesker. Det gør dem særligt egnede til at passe på folk da de er meget hjæpsomme. De er reserverede folk som værdsætter fed og ro, og selvom de nyder andre folks selskab, så vil de sandsynligvis foretrække at være på sidelinjen fremfor at være festens midtpunkt. Deres rolige og stille natur stammer fra deres evne til at hvile i sig selv. Naturligt kreative og kunstneriske, en person som er født i Gedens År opfattes ofte som at have et natuligt håndværksmæssigt talent og har ofte brug for at være i en profession med masser af frihed. På den anden side så er folk født i Gedens År ofte ikke særligt velorganiserede, siden de bruger meget af deres tid på at være fordybet i deres tanker og fantasi. Folk der er født i Gedens År er ofte varme, omsorgsfulde og godhjertede og tilgiver meget nemt og bærer sjældent nag. Disse karaktertræk gør dem særligt eftertragtede i sociale sammenhænge.

Australske Lunar-guldmønter er baseret på den kinesiske månekalender

Det menes, at den kinesiske månekalender stammer fra tiden for et af de første kejserdynastier for ca. 5.000 år siden. Siden da er kalenderen løbende blevet forbedret af astronomer fra de forskellige kejserlige hoffer. Det kulminererede i en version, som er beregnet i forhold til jordens bevægelse rundt om solen, men tilpasset en traditionel månekalender, hvilket officielt gør den til lunisolarkalender, altså en kalender, som baseres både på månen og solen. Beslutningen om at lade kalenderen basere sig på to himmellegemer tager udgangspunkt i det faktum, at månens bane om jorden ikke er synkroniseret med jordens bevægelse rundt om solen. Dette gav tidsdiskrepanser, hvilket var et problem for bønder, eftersom de havde brug for at vide, hvor det var bedst at så og høste i overensstemmelse med solens bevægelser. Oprindelig var kalenderen baseret på månens bane, eftersom det var meget lettere for de gamle astronomer at foretage de nødvendige beregninger. Men efterhånden som tiden gik, bemærkede de diskrepansen mellem måneåret, som omfatter 12 måneder á 29,5 dag eller totalt 354 dage på et år – i forhold til solåret, som omfatter 365,24 dage, hvilket gør det 11 dage kortere end jordens omløb om solen. For at få månekalenderen bedre synkroniseret med solen, indsatte man en ekstra måned hvert andet eller tredje år, lidt ligesom skuddagen den gregorianske kalender, som man benytter i det meste af verden. Det er en ekstra dag, som falder hvert fjerde år den 29. februar, og som skal få kalenderen til at basse bedre med jordens faktiske bane rundt om solen.

Modsat andre kalendere tæller den kinesiske kalender ikke år i en uendelig, lineær række, men består af perioder à 12 år, som gentages fem gange for at få en cyklus på 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter, en himmelsk “stamme” og en jordisk “gren”. Den himmelske stamme består af ti symboler, som er navnene på ugens ti dage i den kalender, der blev brugt af de gamle kinesere, mens den jordiske gren består af 12 symboler fra den kinesiske dyrekreds. For at skabe et år kombineres hver himmelske stamme med hver anden jordiske gren. Når alle mulige kombinationer mellem de jordiske og de himmelske komponenter er gjort – antallet er 60 – er cyklussen fuldendt, og den kan derpå begynde forfra igen. Denne metode til beregning af tid regnes for at være en af de måder at måle tid på, som har den længste uafbrudte historie på jorden. I dag bruger Kina den gregorianske kalender til alle officielle funktioner, men månekalenderen er stadig den vigtigste kalender for en række samfund i Kina og Østasien til at fastsætte datoer for begivenheder som jubilæer, bryllupper, kinesisk nytår og andre festligheder.

Gedens År-guldmønten i serien Australian Lunar – lige så sjælden som guld

Guldmøntserien Australian Lunar blev introduceret af Perth Mint i 1996. Guldmønten Gedens År blev for første gang udstedt i 2003 og derefter i 2015. Den næste udgave af Gedens År vil først blive udstedt i 2027. Gedens År-guldmønten blev i 2003 udstedt i møntvægte på 1 kg, 10 oz, 2 oz, 1 oz, ¼ oz, 1/10 oz og 1/20 oz., mens udgaven fra 2014 blev øget med udstedelsen af mønter på 10 kg og ½ oz. Oplaget af 1 oz-guldmønter blev udsolgt begge år og nåede maksimum på 30.000 stk. Hvis man tager møntningen af samtlige guldmønter med motivet Gedens År, så er antallet 163.000. Det er et meget lavt antal sammenlignet med oplaget for andre velkendte investeringsguldmønter. Bare 1 oz.-guldmønter i serien Australian Kangaroo når til sammenligning det kumulerede oplag for alle Gedens År-mønterne hvert år. Gedens År-investeringsguldmønter passer dermed fint til samlere, eftersom de helt naturligt er lige så sjældne som guld.

Gedens År-guldmønten i serien Australian Lunar produceres af Perth Mint

Guldmønterne i Australian Lunars serie I og II møntes i dag af Perth Mint, en verdenskendt mønt og forarbejdningsvirksomhed for ædelmetaller beliggende i byen Perth i Western Australia. Perth Mint blev grundlagt i 1896 af Storbritanniens Royal Mint som en konsekvens af nyopdagede guldforekomster i Western Australia. Perth Mint skulle raffinere guld fra minerne og mønte sovereignmønter af guldet. Mellem 1899 og 1931 producerede Pert Mint en meget stor mængde guldsovereigns, som blev distribueret i Australien og i hele det britiske imperium som gangbar mønt. Perth Mint var under britisk kontrol frem til 1971, hvor staten Western Australia overtog den. I dag roses Perth Mint for sin høje kvalitet i sin produktion af investeringsmønter, som er i verdensklasse. De omfatter bl.a. Australian Kangaroo-guldmønter og sølvmønterne Kookaburra og Koala. Perth Mint har været medlem af London Gold Market (forgængeren for LBMA, London Bullion Market Association) siden 1934.

Lunar Serie II

Australske Lunar-guldmønter er baseret på den kinesiske månekalender

Det menes, at den kinesiske månekalender stammer fra tiden for et af de første kejserdynastier for ca. 5.000 år siden. Siden da er kalenderen løbende blevet forbedret af astronomer fra de forskellige kejserlige hoffer. Det kulminererede i en version, som er beregnet i forhold til jordens bevægelse rundt om solen, men tilpasset en traditionel månekalender, hvilket officielt gør den til lunisolarkalender, altså en kalender, som baseres både på månen og solen. Beslutningen om at lade kalenderen basere sig på to himmellegemer tager udgangspunkt i det faktum, at månens bane om jorden ikke er synkroniseret med jordens bevægelse rundt om solen. Dette gav tidsdiskrepanser, hvilket var et problem for bønder, eftersom de havde brug for at vide, hvor det var bedst at så og høste i overensstemmelse med solens bevægelser. Oprindelig var kalenderen baseret på månens bane, eftersom det var meget lettere for de gamle astronomer at foretage de nødvendige beregninger. Men efterhånden som tiden gik, bemærkede de diskrepansen mellem måneåret, som omfatter 12 måneder á 29,5 dag eller totalt 354 dage på et år – i forhold til solåret, som omfatter 365,24 dage, hvilket gør det 11 dage kortere end jordens omløb om solen. For at få månekalenderen bedre synkroniseret med solen, indsatte man en ekstra måned hvert andet eller tredje år, lidt ligesom skuddagen den gregorianske kalender, som man benytter i det meste af verden. Det er en ekstra dag, som falder hvert fjerde år den 29. februar, og som skal få kalenderen til at basse bedre med jordens faktiske bane rundt om solen.

Modsat andre kalendere tæller den kinesiske kalender ikke år i en uendelig, lineær række, men består af perioder à 12 år, som gentages fem gange for at få en cyklus på 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter, en himmelsk “stamme” og en jordisk “gren”. Den himmelske stamme består af ti symboler, som er navnene på ugens ti dage i den kalender, der blev brugt af de gamle kinesere, mens den jordiske gren består af 12 symboler fra den kinesiske dyrekreds. For at skabe et år kombineres hver himmelske stamme med hver anden jordiske gren. Når alle mulige kombinationer mellem de jordiske og de himmelske komponenter er gjort – antallet er 60 – er cyklussen fuldendt, og den kan derpå begynde forfra igen. Denne metode til beregning af tid regnes for at være en af de måder at måle tid på, som har den længste uafbrudte historie på jorden. I dag bruger Kina den gregorianske kalender til alle officielle funktioner, men månekalenderen er stadig den vigtigste kalender for en række samfund i Kina og Østasien til at fastsætte datoer for begivenheder som jubilæer, bryllupper, kinesisk nytår og andre festligheder.

Den første australske Lunar guldmønt serie blev procu af Perth Mint mellem 1996-2007 og dens popularitet blandt investorer og samlere overgik alle forventninger, og der var derfor en stor efterspørgsel på den anden 12-års serie fra Lunar-mønterne.

Bestående af 99.99% rent guld, så repræsenterer Australian Lunar II serien en betroet og praktisk måde at investere i ædelmetaller. En vægt og renhed garanteret af den australske stat, bevirker at hver eneste mønt, som er gyldigt betalingsmiddel, er en ekstremt effektiv måde at erhverve ædelmetaller.

Produktion

Perth Mint kommer kun til at producere 30.000 1 oz guldmønter. Produktionen ophører når udmøntningen er solgt eller færdigproduceret. Der er ingen begræsninger af 1 kilo, 10 oz, 2 oz, 1/2 oz, 1/4 oz 1/10 oz og 1/20 oz guldmønter. Produktionen finder kun sted i et år efter annonceringen af møtens produktion. Der produceres et maksimum af 100 stk. 10 kg. guldmønter.

The Perth Mint ?