1/10 Australsk Lunar Hundens år 2018 guldmønt

Historie

Australsk Lunar guldmønt - Hundens år

Den kinesiske månekalender benyttes stadig af mange til taoistisk kosmologi. Det siges, at afhængigt af hvilket år en person er født, der eksisterer et specielt forhold mellem personlighed og det dyr personens fødselsår er i. Dyrene i den kinesiske månekalender er ment til at være symbolske for det givne dyrs specifikke attributter og karakter, der ligeså kan findes i et hvert individ. Der er tolv dyr repræsenteret i den kinesiske månekalender, hver af dem fejres hvert 12. år.

Personer født i hundens år anses generelt for at være loyale overfor deres medmennesker og vil gå til uanede længder for deres udkårne. Ligeså står de klar til at hjælpe andre og har en tendens til at sætte andres ønsker foran sine egne.
Det siges også, at personer født i hundens år, har det bedst ved at leve et stille liv sammen med deres familie. Da de menes at være ærlige og oprigtige, fordømmer de alle former for ondskabsfulde og uærlige handlinger. Dette fører til besværligheder ved at udholde andre menneskers dårlig opførsel. Andre mennesker har ofte svært ved at danne venskaber med personer født i dette tegn, da de som regel er mere konservative og varsomme. Når venskabet er etableret til gengæld, er de trofaste og loyale.
Derfor er en guldmønt i hundens tegn den ideelle gave til hvem end du elsker eller respekterer. En gave hvori din kærlighed til modtageren kan udødeliggøres i et element, der aldrig kan forgå.

Lunar Serie II

Australske Lunar-guldmønter er baseret på den kinesiske månekalender

Det menes, at den kinesiske månekalender stammer fra tiden for et af de første kejserdynastier for ca. 5.000 år siden. Siden da er kalenderen løbende blevet forbedret af astronomer fra de forskellige kejserlige hoffer. Det kulminererede i en version, som er beregnet i forhold til jordens bevægelse rundt om solen, men tilpasset en traditionel månekalender, hvilket officielt gør den til lunisolarkalender, altså en kalender, som baseres både på månen og solen. Beslutningen om at lade kalenderen basere sig på to himmellegemer tager udgangspunkt i det faktum, at månens bane om jorden ikke er synkroniseret med jordens bevægelse rundt om solen. Dette gav tidsdiskrepanser, hvilket var et problem for bønder, eftersom de havde brug for at vide, hvor det var bedst at så og høste i overensstemmelse med solens bevægelser. Oprindelig var kalenderen baseret på månens bane, eftersom det var meget lettere for de gamle astronomer at foretage de nødvendige beregninger. Men efterhånden som tiden gik, bemærkede de diskrepansen mellem måneåret, som omfatter 12 måneder á 29,5 dag eller totalt 354 dage på et år – i forhold til solåret, som omfatter 365,24 dage, hvilket gør det 11 dage kortere end jordens omløb om solen. For at få månekalenderen bedre synkroniseret med solen, indsatte man en ekstra måned hvert andet eller tredje år, lidt ligesom skuddagen den gregorianske kalender, som man benytter i det meste af verden. Det er en ekstra dag, som falder hvert fjerde år den 29. februar, og som skal få kalenderen til at basse bedre med jordens faktiske bane rundt om solen.

Modsat andre kalendere tæller den kinesiske kalender ikke år i en uendelig, lineær række, men består af perioder à 12 år, som gentages fem gange for at få en cyklus på 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter, en himmelsk “stamme” og en jordisk “gren”. Den himmelske stamme består af ti symboler, som er navnene på ugens ti dage i den kalender, der blev brugt af de gamle kinesere, mens den jordiske gren består af 12 symboler fra den kinesiske dyrekreds. For at skabe et år kombineres hver himmelske stamme med hver anden jordiske gren. Når alle mulige kombinationer mellem de jordiske og de himmelske komponenter er gjort – antallet er 60 – er cyklussen fuldendt, og den kan derpå begynde forfra igen. Denne metode til beregning af tid regnes for at være en af de måder at måle tid på, som har den længste uafbrudte historie på jorden. I dag bruger Kina den gregorianske kalender til alle officielle funktioner, men månekalenderen er stadig den vigtigste kalender for en række samfund i Kina og Østasien til at fastsætte datoer for begivenheder som jubilæer, bryllupper, kinesisk nytår og andre festligheder.

Den første australske Lunar guldmønt serie blev procu af Perth Mint mellem 1996-2007 og dens popularitet blandt investorer og samlere overgik alle forventninger, og der var derfor en stor efterspørgsel på den anden 12-års serie fra Lunar-mønterne.

Bestående af 99.99% rent guld, så repræsenterer Australian Lunar II serien en betroet og praktisk måde at investere i ædelmetaller. En vægt og renhed garanteret af den australske stat, bevirker at hver eneste mønt, som er gyldigt betalingsmiddel, er en ekstremt effektiv måde at erhverve ædelmetaller.

Produktion

Perth Mint kommer kun til at producere 30.000 1 oz guldmønter. Produktionen ophører når udmøntningen er solgt eller færdigproduceret. Der er ingen begræsninger af 1 kilo, 10 oz, 2 oz, 1/2 oz, 1/4 oz 1/10 oz og 1/20 oz guldmønter. Produktionen finder kun sted i et år efter annonceringen af møtens produktion. Der produceres et maksimum af 100 stk. 10 kg. guldmønter.

The Perth Mint ?