Dramatisk stigning i guldpris i november

Dramatisk stigning i guldpris i november. Guldprisen er steget med ca. 100 USD i november. Guldprisen står lige nu omkring 1.860 USD USD for en troy ounce (31,1 g). Stigningen kommer efter en oktober måned, hvor guldprisen stod stille og efter en faldende tendens siden juni.

I oktober måned steg guldprisen samlet med 2 USD og stod på 1.763 USD/ounce den 2. november. Men så skete der noget. Guldprisen skød i vejret. Onsdag den 9. november nåede den 1.862 USD/ounce, lige så meget som i juni i år. Men der er selvfølgelig et stykke op til de 2.074 USD/ounce, som guld blev noteret til i august 2020.

Guldprisen over 12.000 DKK

I danske kroner steg guldprisen med 28 kroner i oktober måned og stod på 11.326 DKK/ounce den 2. november. Den 11. november er guldprisen 12.087 DKK/ounce. Det er ikke bare over 12.000 DKK for en ounce; det er ovenikøbet med en god marginal.

Årsagen til stigningen er inflation. Det er en gammel sandhed, at når værdien af penge bliver mindre, så køber folk guld.

I september steg forbrugerpriserne i USA med 5,4 % sammenlignet med samme måned i 2020. 9. november fik vi samme tal for oktober. Det var på 6,2 %. Det er det højeste i 30 år og er tre gange højere end den amerikanske centralbank Feds inflationsmål på 2 %.

Hvorfor først nu?

Vi har nu siden i sommers haft først ret høj og nu rekordhøj inflation. Hvorfor kommer stigningen i guldprisen først nu?

Vi har set det mange gange før, at der er en betydelig forsinkelse, inden fænomener slår igennem i guldprisen. Vi så det f.eks. i forbindelse med coronaudbruddet i marts. Man skulle tro, at investorerne straks ville droppe aktier og kaste sig over guld. Men sådan fungerer det sjældent i praksis. Det tager tid. Og ved en stor krise som med coronaen, falder alle aktiver i pris, inklusive guld. Det var først nogle måneder efter coronanedlukningen, at guldet nåede op i rekordniveauer.

Bliver det som i 70’erne?

Er inflationen forbigående eller kan vi vente os en længere periode med højere inflation? Som i 70’erne og 80’erne?

Det er et godt spørgsmål. De fleste økonomer i Danmark og USA mener, at inflationen er et overgangsfænomen. At inflationen vil forsvinde, når forsyningskæderne er genetableret efter coronaen. Men der findes økonomer, som frygter, at inflationen er kommet for at blive i længere tid.

Spørgsmålet er her, hvordan man forholder sig til pengepolitikken. Pengepolitikken er det, der vedrører renten og mængden af penge i samfundet. Vi har haft historisk lave renter i meget lang tid, og vi har ikke sat dem op, selvom det gik bedre i økonomien op til coronaudbruddet i 2020. Nogle økonomer er bekymrede for, at vi har vænnet markederne til disse kunstigt lave renter.

Desuden har vi ”trykt” en masse nye penge f.eks. ved Feds og ECB’s opkøb af obligationer. Pengemængden i USA steg f.eks. med næsten 30 % sidste år. Nogle økonomer mener, at inflation er uundgåelig i en periode på et par år, selvom vi lægger kursen om nu. Andre, som f.eks. Fed-chefen Jerome Powell, mener ikke, at pengemængden spiller nogen rolle for økonomien.

Vil inflation fortsat presset guldet op?

Spørgsmålet er derfor, om de lave renter og rigeligheden af penge vil kunne få inflationen til at fortsætte. Og om inflationen fortsat vil presse prisen på guld op, som den har gjort det hidtil i november.

Her hos Tavex giver vi ikke nogen indikation af, hvordan vi mener, at fremtiden vil forme sig. Vi lister bare nogle forhold op, som vil være med til at forme fremtiden. Hvordan de påvirker dine investeringsbeslutninger, må du helt selv tage stilling til.

En ting kan vi dog sige. Vi kan så godt som udelukke, at noget bliver som i 1970’erne. Historiske perioder er næsten umulige at kopiere. Der er ændret så meget siden da. Her i Danmark har vi f.eks. fastkurspolitikken, som vi fik i 1982. Den hindrer f.eks., at kronens værdi kan stikke helt af i forhold til euroens. Eller at politikerne vil forsøge at løse danske problemer ved at gøre kronen mindre værd.