30 gram Kinesisk Panda 2026 Sølvmønt

Kinesisk Sølv Panda

Pris og præmie på kinesiske sølvPanda mønter

Sammenlignet med American Eagles, Østrigske Philharmonikerne, canadiske Maple Leafs, og andre kendte sølvmønter, som siden begyndelsen er produceret i ubegrænsede mængder, så har kinesiske Silver Pandas en årlig begrænset produktion, dog med forbehold for ændringer. Dette, kombineret med det skiftende pandabjørnsmotiv, har bidraget til at ældre mønter er blevet solgt med en betydelig samlerpris i det sekundære marked. Men liberaliseringen af det kinesiske ædelmetalmarked, kombineret med den stigende popularitet af pandamønten blandt kinesiske investorer, har ført til en betydelig stigning i efterspørgslen efter disse mønter i de senere år. I 2011, som en reaktion på den øgede efterspørgsel, har den kinesiske centralbank øgede årlige produktionen af de mest populære 1 ounce mønter til 8 million stykker om året, det største antal nogensinde. Mens det større udbud har dæmpet møntens præmie på det sekundære marked, kan dette vise sig at være et perfekt vindue af muligheder for langsigtede investorer set i lyset af den potentielle upside som disse mønter bærer

Den fremtidige værdi og mulige værdistigning af kinesisk Gold Panda mønter er understøttet af flere fakta, den første og mest indlysende er, at mønter er Kinas eneste lovlige betalingsmiddel af sølv. Det bør også bemærkes, at der er 1.350 milliarder kinesiske og den nuværende produktions af mønterne er begrænset 8 million styk om året, mens USA har en befolkning på 320 millioner, og er i øjeblikket er prægningen i gennemsnit 40 millioner stykker 1 ounce amerikanske Silver Eagle mønter per år. For det andet, den lovgivning, der tillader det frie markeds prissætning af sølv og som gjorde det muligt for kinesiske borgere at investere og handle med metallet har kun eksisteret i lidt mere end et årti, hvilket efterlader yderligere plads til at sølvs popularitet i Kina kan vokse. Den tredje grund vedrører fordelingen af kinesiske Silver Pandas i Kina, som indtil for nylig været under direkte statskontrol, hvilket betyder, at kun statslige tilknyttet institutioner kunne sælge disse mønter, hvilket resulterer i et meget ineffektivt og illikvidt marked. Dette er nu ændret, og bullion forhandlere og finansielle institutioner er i stand til at lette handelen med disse mønter. For det fjerde har den kinesiske foretaget en samordnet indsats for at fremme guld og sølv ejerskab, noget man ikke vil se i de vestlige lande. Det femte slående faktum er, at Kina nu er verdens 2. største sølvforbruger, og det forventes, landet inden for ganske kort tid bliver verden største forbruger af sølv, hvilket yderligere vil fremme likviditeten og gennemsigtigheden af det kinesiske sølvmarked, hvilket vil gavne Silver Panda mønterne. Endelig så har Kina hsitorisk set haft en forkærlighed for for sølv og hvis den nuværende politik af liberalisering af af kinesiske Panda mønter øjeblikket de eneste fysiske guldprodukter, der er fritaget for moms i Kina, et privilegium som blev opnået i 2012. Med en forventning om at stadigt voksende kinesisk guldmarked, er det meget sandsynligt, at meget af denne efterspørgsel vil være rettet mod kinesiske Gold Panda mønter.

Kinas efterspørgsel på sølv

Det kinesiske folk har længe værdsat sølv som et middel til at opbevare værdier og som betalingsmiddel. Beviser som gå så langt som Han-dynastiet (200 f.Kr.) viser, at sølvbarrer blev brugt som betalingmiddel, en etableret praksis som fortsatte indtil 1936. Derudover, fra året 1500 til 1800 var Kina den største importør af sølv i verden. Årsagen til denne store import af sølv skyldtes den betragtelige handel der foregik mellem kinesiske og udenlandske handlende. Der var stor efterspørgsel på kinesisk silke, te og porcelæn mens kineserne på den ansen efterspurgte sølv. Kinas appetit for sølv kan forklares med den simple teori om ”udbud og efterspørgsel”: Kinas store befolkning, kombineret med dens dynamiske og kommercielt fokuserede økonomi havde brug for en betalingsmåde, eller penge, men med kinesiske guld og sølvminer der ikke kunne leve op til efterspørgslen, tvang kinersene til at søge efter ædelmetal i udlandet. I dag er situationen en del anderledes; fremskridt i mineteknologien og geologiske udforskninger har gjort Kina til verdens 3. største sølvproducent, men landets forkærlighed for sølv er stærkt som aldrig før, med en årlig efterspørgsel som er næsten dobbelt så stor som dets nationale produktion. Som det var for ca. 200 år siden, er Kina i dag et ledende marked for sølvinvesteringer.

Kinesiske Pandaer markerede begyndelsen på liberalisering af landets ædelmetalmarked

I modsætning til de fleste store vestlige økonomier, har Kina aldrig brugt guld, men snarere sølv som det primære anker for sit monetære system. Det monetære system er baseret på sølv tjente landet i flere århundreder, men ved udbruddet af den store depression i forbindelse med fremkomsten af kommunismen i 1930’erne resulterede i, at myndighederne opgav sølvstandarden til fordel for en ren papir standard. For at understøtte det nye fiat-system blev lovgivningen indført om, at cirkulerende monetære sølv skulle overgives til myndighederne i bytte for den nye papir valuta. På trods af de nye skrappe regler, var kommerciel handel med sølv og ejerskab af smykker og antikviteter lavet af guld stadig tilladt, om end kun for en kort periode. I slutningen af 1930’erne, ved udbruddet af den kinesisk-japanske krig og rivaliseringen mellem kommunister og det kinesiske etablissiment blev myndighederne tvunget til at proklamere et forbud mod ejerskab af ædelmetaller i enhver form.

Dette forbud vil være på plads i fem lange årtier, før den kinesiske regering foretog en økonomisk og filosofisk turnaround angående dets nationale guldmarked ved indførelsen af dekinesiske Guld og Sølv Panda mønter i henholdsvis 1982 og 1983. Fra disse fremefter år, ville de kinesiske myndigheder langsomt begynder at løsne de restriktioner, der var blevet indført siden 1930’erne. Udover at være et symbol på landets liberalisering af ædle metaller og selve økonomien, så markedere Gold Panda mønten også den spæde begyndelse på en langsigtet plan for at gøre guldmarkedet, for første gang i landets moderne historie, til fundamentet af Kinas nye monetære system.

Den kinesiske Panda Bjørn

Beslutningen om at anvende den ikoniske pandabjørn som møntens hovedmotiv har spillet en stor rolle i den kinesiske success for Silver Panda mønterne. Pandabjørnen er hjemhørende i det centrale Kina og er kendetegnet ved de sorte pletter omkring sine øjne og ører. På trods af sin charmerende og fredelige natur og dens status som en kinesisk nationalt symbol, er panda bjørne er desværre meget sjældne dyr. På grund af skovrydning og kommercielle landbrug, er store dele af pandabjørnens naturlige områder blevet ødelagt, og dermed er antallat af pandaer som lever i naturen svundet ind til ca. 2000. I det seneste årti er der gjort en omfattende indsats af den kinesiske regering for at dæmme op for den faldende pandabestand. Selv om pandaen stadig er en truet dyreart, så tyder videnskabelige undersøgelser på, at bevarelsesindsatsen har virket, og pandabestanden er så småt begyndt at komme sig.

Kinesisk guldpanda blev først  introduceret i 1982 og sølv panda i 1983, begge mønter har sidenhen været i konstant produktion med undtagelse af året 1986 where der ikke blev produceret sølv pandaer. Kinesiske Panda mønter er blevet produceret tre forskellige steder:

*Shanghai Mint 1982-2004 

*Shenyang Mint 1985-1999, 2003-2004 

*Shenzhen Guobao Mint 1999-2002, 2005 onwards 

The Shenzhen Guabao Mint er et datterselskab af The People’s Bank of China (Kinas Centralbank).