1 oz Australsk Lunar Hestens år 2026 Guldmønt

Historie

Australske Lunar serie III guldmønter

Den første australske Lunar guldmøntserie produceret af The Perth Mint i årene 1996-2007 blev populær over al forventning blandt investorer og samlere. Designet var baseret på den kinesiske stjernetegn, og det årligt opdaterede design havde et dyr på bagsiden. Mod slutningen af den første serie blev efterspørgslen efter den anden 12-årige Lunar møntserie tydelig, og bullionmønter fra den australske Lunar serie II (2008-2019) repræsenterede en pålidelig og bekvem måde at investere i ædle metaller på.

Dermed var udgivelsen af den nye, tredje serie en logisk og forventet fortsættelse af Australiens mest populære møntprogram, og den første mønt blev udstedt i 2020. Med en australsk regeringsgaranti for vægt og renhed giver hver lovligt betalingsmiddel også en ekstremt omkostningseffektiv måde at erhverve ædle metaller på.

Ifølge kinesisk mytologi blev dyrenes rækkefølge i den gamle stjernetegnskalender bestemt med et stort kapløb over en flod. Ifølge kinesisk folklore beordrede kejseren et stort kapløb mellem alle dyrene på Jorden for at bestemme, hvem der skulle indtage 12 positioner i månekalenderen.
Videoen af kapløbet udført af Perth Mint kan ses her.

Legenden siger, at hvert stjernetegn påvirker personligheden hos de mennesker, der er født under dets 'styre'.

Oplag

Perth Mint vil producere højst 30.000 1 oz guldmønter. Produktionen vil ophøre, når oplaget er fuldt ud solgt eller ved slutningen af serien, alt efter hvad der kommer først. Der gælder ingen oplagsgrænse for 1 kilo, 10 oz, 2 oz, 1/2 oz, 1/4 oz, 1/10 oz og 1/20 oz guldmønter. Produktionen vil kun finde sted et år, hvorefter Perth Mint vil erklære hver mønts officielle oplag.

Australske måneguldmønter er baseret på den kinesiske månestjernetegn

Det menes, at den kinesiske månekalender blev skabt for næsten fem årtusinder siden af urtidens herskende dynastier. Oprindeligt var kalenderen baseret på månens cyklusser, da det var meget lettere for oldtidens astronomer at foretage den nødvendige beregning. Men med tiden bemærkede de forskellen mellem måneåret, som bestod af tolv måneder, hvor hver måned bestod af 29,5 dage, hvilket i alt var 354 dage i et år, og solåret, som i alt var 365,24 dage, hvilket gjorde måneåret 11 dage kortere end Jordens årlige bane omkring solen. For bedre at synkronisere månekalenderen med solen blev der tilføjet en skudmåned hvert andet eller tredje år, svarende til den moderne solkalender, hvor næsten hvert fjerde år, den 29. februar, tilføjes en ekstra skuddag for at justere Jordens omdrejning omkring solen.

I modsætning til de fleste andre kalendere tæller den kinesiske månekalender ikke år i en uendelig rækkefølge, men er i stedet sammensat af en 12-årig periode, der gentages fem gange for at komme til en cyklus, der er lig med 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter, en himmelsk stamme og en jordisk gren. Den himmelske stilk består af ti symboler, som var navnene på de ti dage i ugen, der blev brugt af de gamle kinesere, mens den jordiske gren består af 12 dyr fra den kinesiske dyrekredscyklus. For at skabe et år kombineres hver stilk med hver anden jordisk gren. Når alle mulige kombinationer mellem de himmelske stilke og de jordiske grene er lavet, hvilket er lig med 60, skabes den sidste cyklus, og den starter derefter forfra igen. Denne metode til cyklisk datering menes at være blandt de længste kontinuerlige tidsmålingssekvenser i historien. Kina bruger i dag den gregorianske kalender, en solkalender, til alle civile formål, men månekalenderen er stadig den primære kalender, der bruges af forskellige samfund i Kina og Østasien til at bestemme berømthedsdatoer såsom jubilæer, bryllupper, det kinesiske nytår og andre festligheder.

The Perth Mint ?