Opret ny alarm

Update uge 12: Guld oppe i højeste pris i år

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 30.03.2017
Guldpris (XAU-DKK)
15 352,00 DKK/oz
  
+ 255,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
171,85 DKK/oz
  
+ 2,36 DKK

Endnu en uge gik det fremad for guld.

Man kan godt vænne sig til fremgang. I uge 12 lagde guldprisen for alvor afstand til det lavpunkt, som prisen var nede og dykke på to gange i løbet af måneden – senest på 1199 USD/ounce den 14. marts.

Guldprisen begyndte uge 12 på 1234 USD/ounce den 20. marts og steg til 1245 USD/ounce dagen efter, tirsdag den 21. marts.

Resten af hverdagene i ugen trådte det gule metal vande og sluttede ugen på 1244 uforandret USD/ounce fredag den 24. marts. Over weekenden øgedes prispresset opad og mandag den 27. kl. 15 passerede de magiske 1260 USD/ounce, men er så gået tilbage igen, så det ligger på 1251 USD/ounce i skrivende stund.

Guldet er dermed steget 2,1% i løbet af ugen og nåede sit højeste i år – og endda den højeste pris siden begyndelsen af november 2016.

“Rentetilpasning”

Hvad kan man lære af det? Jo, igen: rentestigninger er ikke altid af det onde for guldprisen. Den sidste havde vi ved mødet i midten af marts i Federal Open Markets Committee, og guldmarkedet har åbenbart stadig brug for at tilpasse sig til den nye realitet.

I baggrunden spøger mere usikkerhed i forhold til Trumps administration i Washington, som lige har lidt et nederlag i Kongressen i et højt profileret slag om afmontering af Obamacare. Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan (nr. 3 i USA’s rangfølge) siger, at den lovede skattereform nu er i fare. Præsident Trump forsøger nu at række hånden over til demokraterne og gå venstre om højrefløjen (Ryan) i sit eget republikanske parti.

Kan Trump spille det politiske spil?

Det rejser spørgsmålet om, hvor stærk Trumps administration egentlig er; om præsidenten kan noget i forhold til kongressen (der har samme røde republikanske partifarve som han selv). Spørgsmålet er så meget desto mere relevant, eftersom han nu for alvor er begyndt at spille det politiske spil – et område, som han mangler er erfaring i, og som altid har gjort en dyd af at sige, at han ikke regnede for noget eller interesserede sig for.

Men politik er en ting – og den kan ikke trumfe realøkonomi, så hvis der kommer positive overraskelser på nøgletalsfronten, vil det endnu en gang placere politikken i skyggen. Men indtil videre kan den politiske usikkerhed i forhold til Trump være tilstrækkelig usikkerhed til at fordre guldprisen med.

USD nedad i to uger nu

Cirka fra samtidig i marts, hvor Fed satte rente op med 0,25%, er USD konstant faldet, så fra at have været næsten i 102 i forhold til en kurv af de vigtigste valutaer, er USD gledet ned på 99 i dag. Dette fald har direkte indvirkning på guldprisen målt i USD, men er langt fra nok til at forklare den stigning på 5%, som guldprisen har set i løbet af den samme periode.

Selvom vi ofte har set betydningen af europæisk politik overspillet, så er det værd at bemærke, at
Storbritanniens premierminister Theresa May i morgen onsdag vil skrive til EU-præsident Donald Tusk om at sætte gang i paragraf 50, så briterne kan komme ud af EU. Der kan være en effekt – hvis der er overraskelser i det.

Derefter ser vi frem til det franske valg, med første omgang den 23. april. Et valg af Marine Le Pen kan slå Brexit – for kommer hun til, så er EU’s absolutte kerneland på vej væk. Men der er langt endnu – og umiddelbart ser det ud til, at centrumvenstre-ex-bankmanden Emmanuel Macron vil tage stikket hjem i anden omgang.

Guldpris (XAU-DKK)
15 352,00 DKK/oz
  
+ 255,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
171,85 DKK/oz
  
+ 2,36 DKK

Du vil måske også gerne læse