Uge 44: Trumps slutspurt giver jubel-uge for guldpris

Uge 44: Trumps slutspurt giver jubel-uge for guldpris - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Donald J. Trump - vandt uventet præsidentvalget 8. november og sendte guldprisen op.

Guldprisens udvikling i sidste uge stod helt i skyggen af valget i USA. De konstant forbedrede chancer for Trump og Clintons genvordigheder med FBI’s undersøgelse af hendes mange e-mails gav en jubel-uge for guldet, som oplevede en lang stigning – fra 1276 USD /ounce mandag til 1305 USD/ounce fredag.

E-mails og guldpris

Denne mandag morgen, den 7. november, blev guldprisen ramt af en vis korrektion, eftersom FBI har meddelt, at der ikke er noget at komme efter i forbindelse med Clintons e-mails. Det, der så ud til at være en gave fra FBI til Trump-lejren, den fornyede undersøgelse af Hillary Clintons e-mails, viste sig at blive til en gave til Clinton-lejren. I politik, som f.eks. i sport og skuespillerede, afhænger alt af timingen

Guldprisen har stadig ikke genvundet, hvad den tabte så sent som i begyndelsen af oktober, men tidlig mandag morgen er prisen på 1290 USD/ounce, hvilket er en del højere, end mange analytikere forudsagde i løbet af de forrige to uger.

Hvad tager markedet egentlig højde for?

Stigningen i guldprisen er et udtryk for, at markedet foruddiskonterer et resultat, som kan ventes senere. Det vil sige, at markedet foruddiskonterer muligheden for, at Trump kan vælges til USA’s præsident. I dansk presse hører man ofte, at Clinton er foran med så og så mange procentenheder. Det dækker over et vægtet gennemsnit af forskellige kvalificerede meningsmålinger i USA, og Trump har på intet tidspunkt været nærmere på en sejr i dette end at være ca. 1,60% bag efter Clinton.

1,60% er derfor, hvad markederne har foruddiskonteret. Der er sikkert en del markedsanalytikere, som mener, at de har en bedre idé om, hvem der bliver USA’s næste præsident end meningsmålingerne – men i det store og hele er det altså en kneben Clintonsejr med en vis mulighed for Trump, som er foruddiskonteret. De har altså IKKE foruddiskonteret en sejr til Trump, det som en større dansk dagblad forleden kaldte Brexit II. Vinder Trump, vil guldet derfor alt andet lige stige endnu mere – men det må vi vente med til tirsdag.

Ser frem til valg og Fed-møde

Og ja, Fed satte ikke rente op ved mødet i Federal Open Markets Commission den 2. november. Vi må altså vente til december for at få afgørelsen på den amerikanske rentesaga. Afgørelsen på det amerikanske præsidentvalg har vi i morgen tirsdag, eller nærmere bestemt onsdag morgen kl. 02.00 dansk tid, hvor de første resultater begynder at tikke ind. God fornøjelse!

Seneste nyheder

PARTNERE