Opret ny alarm

Trump-sejr sender guldpris mod nye højder

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 09.11.2016
Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 27,00 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 2,14 DKK

Nattens uventede sejr for Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg har som ventet sendt guldprisen mod nye højder. Kl. 18 dansk tid, hvor valghandlingen lige var begyndt på den amerikanske østkyst, lå guldprisen på 8.594 kr/ounce, mens 12 timer senere, hvor det stod klart, at Trump ville få de nødvendige 270 valgmænd, var guldprisen steget til 8.795 kr/ounce.

Se den aktuelle guldpris i danske kroner her: https://tavex.dk/dk/aktuelle-guldpriser-og-soelvpriser/

Markeder taget på sengen

“Vi har set, at Trumps forbedrede opinionstal op mod tirsdagens valg de sidste tre uger har trukket guldprisen op, men den kraftige stigning tidligere i dag viser, at markederne lige som de fleste andre iagttagere er blevet stærkt overraskede over udfaldet af præsidentvalget,” siger Wesley Valdez, chef for Tavex guldinvesteringer i Danmark. Tavex er en af de største aktører inden for fysisk investeringsguld i Nordeuropa.

Usikkerhed giver flugt til guld

Årsagen til guldets himmelflugt skal ses i sammenhæng med udviklingen i andre investeringsgoder som aktier, valuta og obligationer, hvor kurserne er faldet dramatisk på de børser, der har haft åbent, mens resultatet har været kendt.

Finansmarkedernes problem med Trump er, at der hersker usikkerhed om stort set alle hans politikområder. Det gælder finanspolitik, pengepolitik, erhvervspolitik og handelspolitik, bortset fra, at han har sagt, at han vil investere i USA og opsige handelsaftalerne med Mexico og Kina. Markeder kan ikke lide usikkerhed og derfor reagerer de med at flytte penge fra dollars, obligationer til guld, der er en sikker havn, når det stormer på de finansielle markeder.

Trump kan overraske positivt

Hvor Trumps kampagne har været præget af uforsonlighed og en hidtil uset hård tone mod Clinton, var hans sejrstale tidligere i morges meget forsonlig. Derfor blødte markederne noget op og guldprisen faldt en kende, så den kl. 11 lå på ca. 8.750 kr.

“Vi ved ikke, hvordan Trump vil udforme sin politik, og derfor kan han overraske positivt for markederne. Så derfor ved vi ikke, hvordan valget af ham vil påvirke guldprisen på langt sigt,” mener Wesley Valdez.

Hvad sker der med USA’s rente?

De første dage vil helt sikkert være urolige, hvilket kan give højere guldpriser, og så er den næste store begivenhed mødet i den amerikanske centralbank Federal Reserve den 16. december, hvor centralbankchef Janet Yellen og andre i gennem lang tid har indikeret, at der vil komme en renteforhøjelse.

Spørgsmålet er, om den stadigvæk kommer i lyset af den uventede resultat af præsidentvalget. Hvis renteforhøjelsen aflyses eller udskydes, vil det kunne give en endnu højere guldpris.

 

/Disclaimer: Dette er en pressetekst, der forklarer udvalgte sammenhænge i fastsættelsen af guldprisen. Teksten er ikke en udtømmende finansiel analyse, som kan bruges som grundlag for beslutninger om investeringer./

Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 27,00 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 2,14 DKK

Du vil måske også gerne læse