Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016

Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Danmarks Nationalbank trykker ikke længere danske pengesedler på Den Kongelige Mønt i Brøndby. De skal nu i udbud. Foto: Danmarks Nationalbank

Der er et særskilt bånd mellem guld og penge. Det er ikke bare noget, vi mener her hos Tavex, fordi vi beskæftiger os med begge dele – vi har historisk belæg for det.

Guld har været centralt i pengesystemer i diverse civilisationer siden omkring år 600 før Kristus og ligger sammen med sølv midt mellem det, man kalder varepenge (som også kunne være korn eller jern eller kakao) og såkaldte repræsentative penge, forløberen for vores dages papirpenge.

Skilsmisse mellem guld og penge

Frem til sammen bruddet i Bretton Woods-systemet i 1971, hvor de sidste broer mellem USD og guld blev brudt, spiller guld også en nøglerolle i det moderne pengesystem.

2016 har været et ganske særligt år, når det gælder penge og betalingssystemer i Danmark. Vi har set en konsolidering af mobilbaserede betalinger til et system, Danske Banks Mobilepay. Danmarks Nationalbank og den Den Kongelige Mønt er ophørt med at lave danske penge i Danmark – et brud på en tradition, som har eksisteret i 1300 år. Og fredag den 30. december 2016 var sidste dag, hvor man kunne betale med check i Danmark, idet bankerne er stoppet med at udveksle checks.

Jyske Lov: kongen slår mønt

Hvis man ser på det i historisk perspektiv er ændringerne i penge- og betalingssystemer kommet hyppigere og hyppigere. Med Jyske Lov fra 1241 ved vi, “det er falsk, om man sætter ambolt og stempel og slår penning uden kongens tilladelse eller bud”.

Kongen har altså møntretten, og den beholder han sådan set til Danmarks Nationalbank oprettes i 1818 og formelt fra indførelsen af grundloven i 1849.

Den første check og kronesystemet

I 1857 udstedes den første check til delvis afløsning af systemet med veksler (gældsbreve), som klarede sig til langt efter 2. verdenskrig. I 1875 afløses rigsdaleren af kronen, som er en del af et fælles skandinavisk forsøg på at tilpasse sig en international guldfod, altså et system, hvor penge kan indløses i Nationalbanken mod guld.

Guldfoden bryder endeligt sammen i Europa i 1931 og fra da af bliver penge i Danmark i realiteten noget, som skabes ved stiftelse af gæld. Kronen er løseligt knyttet til pundet, idet Storbritannien er Danmarks vigtigste eksportmarked.

I 1945 gennemfører man en omfattende pengeombytning i Danmark som en del af retsopgøret efter den tyske besættelse.

Fra pund til euro

Den danske krone har i mere end hundrede år været uformelt bundet til det britiske pund, men efter medlemskabet i EF i 1973 ændres dette, så den danske krone er bundet op til først en række europæiske valutaer i den såkaldte valutaslange og i takt med det stigende europæiske samarbejde til euroen, som vi kender det i dag.

I 1983 går de danske pengeinstituttet sammen om at oprettet Dankortet og Schlüterregeringen binder den danske krone strammere til de europæiske valutaer for at forhindre den inflation, som var så kraftig i løbet af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. I 1999 kom euroen til som fysisk valuta, som de danske kroner er bundet til ved et prisinterval.

I slutningen af 1990’erne begynder danske banker at udvikle netbanksløsninger, ligesom der bliver adgang for kunderne til at lave transaktioner i visse hæveautomater. Langt de fleste overførsler og betalinger bliver dermed elektroniske i løbet af ganske få år. I 2013 begyndte danske banker med to forskellige løsninger for mobilbetaling.

Slut med danske sedler

I december 2016 ophører Danmarks Nationalbank med at trykke danske pengesedler på Den Kongelige Mønt i Brøndby. Det er meningen, at produktionen af sedler skal i udbud blandt internationale producenter af pengesedler. Produktionen af danske mønter har tidligere været i udbud og varetages nu af den statsejede finske virksomhed Myntverket i Finland AB.

Ud over, at produktionen af sedler ikke længere foregår inden for rigets grænser, er Jyske Banks krav om kongens “tilladelse eller bud” for at “slå penning” stadig opfyldt, idet de danske konger i flere hundrede år efter Jyske Lov gav tilladelse til at udstede penge til andre magtfulde personer, som kongen ønskede at alliere sig med, men også til personer, som han helt enkelt skyldte penge.

Farvel til checks

Betaling med checks i Danmark er også afskaffet med udgangen af december 2016, eftersom udvekslingen af checks mellem danske banker er ophørt. Bankerne må dog stadig udstede checks til egne kunder, men de kan altså ikke udveksles med andre banker til udligning af betaling.

Danskernes glæde ved checks kulminerede i slutningen af 1980’erne, hvor der blev udstedt over 200 mio. checks i Danmark – ofte til ganske almindelige betalinger i detailhandlen. Tallet var i 2014 kommet ned på ca. 2,3 mio. checks, som mest udstedes af virksomheder.

Som nævnt allerede – ændringerne i betalings- og pengesystemet sker med alt større hyppighed. Og en ting er helt sikkert: Der vil komme endnu flere ændringer i fremtiden.

 

 


Seneste nyheder

PARTNERE

Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Store ændringer for danske penge og betalinger i 2016 - Tavex - Køb og salg af guld & valuta