Opret ny alarm

Så skete der noget med guldprisen!

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 20.11.2017
Guldpris (XAU-DKK)
16 071,80 DKK/oz
  
- 470,20 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
186,81 DKK/oz
  
- 8,26 DKK

Så skete der endelig noget i den gode retning med guldprisen efter flere ugers træden vande og frem og tilbage, mest med pil nedad. Fredag den 17. november nåede guldprisen 1294 USD/ounce, den højeste notering siden 13. oktober, efter en stigning på 15 USD.

Kedelig uge indtil fredag

Hvordan så ugen ellers ud? Temmelig kedelig faktisk. Guldprisen startede uge 46 mandag den 13. november på 1277 USD/ounce, gik derefter til 1280 USD/ounce dagen efter og holdt sig pænt i området til 1279 USD/ounce torsdag den 16. november. Så kom stigningen, eller chokket, kan man sige, hvor guldprisen løftede sig 15 USD til 1294 USD/ounce om fredagen.

Den har – mere eller mindre – holdt sig over weekenden og ligger nu omkring 1292 USD/ounce. Se mere her: https://tavex.dk/dk/aktuelle-guldpriser-og-soelvpriser/

Skattereform – igen

Hvad er der los? Jo, iagttagere kæder stigningen i guldprisen især sammen med nye mørke skyer for Trumps skattereform i kongressen. Det er især i Senatet, at præsidenten har problemer.

Republikanerne har et spinkelt flertal, så Trump har kun råd til to nejstemmer blandt de 100 senatorer, ellers er hans republikanske flertal ikke længere et flertal.

Søndag måtte Det Hvide Hus bl.a. gå ud og meddele, at præsidenten har opgivet at kæde lovforslaget om skattereform sammen med et forslag om ophævelse af Obamacare. Det var et nederlag, og afslører, at der kan være meget langt endnu, inden Trump får overtalt sine partifæller til at stille sig bag hans reform.

Begmand til Merkel

Søndag kom det også frem, at Angela Merkels forsøg på at danne en såkaldt Jamaica-koalition i Tyskland med CDU, FDP og De Grønne er brudt sammen, efter at det liberale FDP er udvandret fra forhandlingerne.

Det er en offentlig hemmelighed, at Merkel egentlig helst ville fortsætte med socialdemokraterne (SPD) i regeringen, men de fik deres dårligste valg siden 1932, så de har sagt, at de ikke vil påtage sig et regeringsansvar. Nu er spørgsmålet, om SPD kan overtales til at ændre sig, eller om der skal være nyvalg i EU største økonomi.

Tysklands økonomiske politik er ikke i gyngning på grund af dette, men det viser, at magtens dage kan være talte for verdens mægtigste kvinde – og at visse mirakler i tysk politik er uden for overleveren Merkels rækkevidde.

Situationen kan åbne op for en vis moderation (f.eks. ift. tilbagebetaling af gæld for visse fattige EU-lande) af Tysklands økonomiske politik, hvis et evt. nyvalg giver plads til en koalition af SPD og De Grønne, men det er spekulationer – og de rammer mest euroen og ikke guldvalutaen USD.

USD relativ stærk, inflation svag

Man skal lægge mærke til, at guldprisen tog sit store skridt fremad, selvom dollaren er relativt stærk for øjeblikket, så det gule metal har ikke fået kunstigt åndedræt af en faldende dollarkurs. Rent teknisk er guld også blevet interessant i forhold til afkastkurven for forskellige kort- og langfristede amerikanske obligationer, hvilket kan give volumen i handlen.

Inflationen for oktober i USA kom også ud – den lå på 0,1%, hvilket der var konsensus om, så den var ikke overraskende. På trods af, at det er et lavt niveau, er der stadig overvejende stemning for, at Fed nok vil sætte rente et nøk op i december.

Men alt i alt kan man være fortrøstningsfuld i forhold til denne uges udvikling.

Det bliver spændende at se, om guldet kan holde sit nyvundne fremskridt – og om det lidt senere på ugen kan blive plads for et fremstød på den anden side af 1300 USD/ounce og måske på den anden side af oktobers højeste notering på 1306 USD/ounce.

Guldpris (XAU-DKK)
16 071,80 DKK/oz
  
- 470,20 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
186,81 DKK/oz
  
- 8,26 DKK

Du vil måske også gerne læse