Nye lavpunkter for guldprisen

af Peter Kyhn

Visse af guldupdates har man ikke så meget lyst til at skrive. Den sidste halvanden uge har langt fra været særlig inspirerende for de af os, der investerer i guld – og det gælder i særlig grad, når man ser på prisen i danske kroner.

Lav, lavere og lavest

Nå men, lad os gå til det. Danske kroner først. Prisen startede på 7652 DKK/ounce mandag den 17. september og steg initialt til 7693 DKK/ounce. Men så var festen – hvis man ellers kan kalde en pris 300 kroner under 8000 DKK/ounce for en fest – også slut. Nye lavpunkter skulle nås.

Allerede den 20. september var guldprisen nede på et nyt lavere niveau i 7612 DKK/ounce, som den holdt over weekenden og mandagen med. Tirsdag den 25. september begyndte så endnu et fald, der endte så langt nede som 7549 DKK/ounce torsdag den 27. september, men har så rettet sig en anelse til 7563 DKK/ounce omkring kl.18.

Nu hvor prisen i bund i DKK, er der så håb at hente i USD?

Dollaren har ikke været stærkere siden 2003 - og det presser guldprisen.
Det sidste fald i guldprisen kan ikke tørres af på dollarens bevægelser.

Slut for priskorridor i USD

Ikke rigtigt. Til at begynde med så det meget godt ud. Fredag den 14. september stod guldet i 1193 USD/ounce for at stige til 1206 USD/ounce onsdag den 19. Så faldt det lidt, og så steg det lidt og holdt sig inden for den priskorridor, hvor guldet har ligget i USD siden 23. august – mellem 1206 og 1190 USD/ounce.

Det vil sige, at det gjaldt indtil tirsdag den 25. september, hvor guldet sluttede dagen lige under 1202 USD/ounce – og siden da er guldprisen bare faldet og faldet, så den i skrivende stund omkring kl. 18 torsdag den 27. september ligger nede på 1184 USD/ounce.

Guldet er med andre ord faldet ud af korridoren fra 23. august og vi er et godt stykke fra 1200 USD for en troy ounce guld. Bortset fra et dyp medio august i år, så skal vi tilbage til primo januar 2017 for at finde så lave priser.

Hvad kan vi vente?

Det er svært at sige, hvordan guldprisen vil udvikle sig i den nærmeste fremtid. Den faldende pristrend, som vi har set siden slutningen af maj i år, holder i og forværres, ser det ud til.

Går vi endnu tættere på, så er guld som sagt brudt ud af sin månedlange priskorridor og det er meget muligt, at der skal findes et helt andet og lavere prisniveau. Det sidste prisfald er parallelt i danske kroner og amerikanske dollars, så det kan ikke tørres af på en styrket dollar.


PARTNERE

Nye lavpunkter for guldprisen - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Nye lavpunkter for guldprisen - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Nye lavpunkter for guldprisen - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Nye lavpunkter for guldprisen - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Nye lavpunkter for guldprisen - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Nye lavpunkter for guldprisen - Tavex - Køb og salg af guld & valuta