Milliardær: God mening at eje guld

Det giver god mening at eje guld, har den amerikanske investeringsmilliardær Paul Singer skrevet i et hyrdebrev til sine egne investorer. Det skriver Bloomberg videreformidlet til danske læsere af Finansk.dk. Årsagen er, efter Singers mening, at verdens centralbanker stort set alle som en er i gang med at underminere deres valutaer.

Første kvartal 2016 giver Singer ret. Guldprisen (for 1 troy ounce) i USD er i første kvartal gået fra 1062 USD per 1. januar til 1216 USD per 1. april – det var ét kvartal. Lige nu ligger guldprisen på 1272 USD, men den har været helt oppe i 1295 USD tidligere i maj.

Paul Singer (født 1944) er af Financial Times blevet kaldt en “ådselkapitalist”, fordi han ofte investerer i gældspapirer fra stater (f.eks. Peru, Argentina og Congo) og virksomheder (f.eks. Chrysler og biludstyrsproducenten Delphi), som står på ruinens kant. Han er også kendt for betydelig aktivisme i forhold til spirende teknologivirksomheder. Men noget må han kunne, eftersom han har en balance på 27 milliarder USD.

Læs mere om Singers forhold til guld hos Finans.dk:

http://finans.dk/live/investor/ECE8648624/milliardaer-tror-paa-stort-comeback-til-guldprisen/

Seneste nyheder

PARTNERE

Milliardær: God mening at eje guld - Tavex - Køb og salg af guld & valuta