Opret ny alarm

Kronen under hårdt pres i "verdenshistorisk eksperiment"

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 03.02.2015
Guldpris (XAU-DKK)
14 811,10 DKK/oz
  
+ 96,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,15 DKK/oz
  
+ 0,83 DKK

“Vi befinder os i verdenshistoriens største finansielle eksperiment. Og lige nu handler en del af det meget specifikt om Danmark,” sagde Carnegies danske chefstrateg Henrik Drusebjerg i går i TV-avisens tophistorie på DR1 i går (2. feb.) kl. 21.30.

Verdenshistoriens største finansielle eksperiment – det er meget præcist beskrevet. Eksperimentet refererer til de gigantiske pengeudpumpninger, som har været i USA og som nu finder sted i eurozonen, den deraf følgende meningsløst store gæld og det helt uafklarede problem om renter, der bliver negative.

Lige nu handler en del af denne gyserhistorie om Danmark. Spekulanter, som sådan nogle kaldes af den danske verdenspresse, når den være sikker på, at læserne opfatter dem negativt, er i øjeblikket i gang med at teste, hvor meget Nationalbanken vil sætte ind på at holde det kursspænd til euroen, som den danske krone har være bundet op i siden begyndelsen af 1980’erne – den såkaldte fastkurspolitik, som regeringen Schlüter i sin tid indførte.

Det betyder konkret, at “spekulanterne” opkøber danske statsobligationer, mens Nationalbanken køber euro op for at begrænse skaden.

Fredag den 30. januar blev det for meget for Nationalbanken og den stoppede for salget af statsobligationer, hvorpå investorerne kastede sig over det, de kunne få, nemlig danske realkreditobligationer med det resultat, at den i forvejen meget lave rente på danske boliglån mandag den 2. februar blev presset langt ned. Det førte så til, at kreditforeningerne greb til allehånde kunstgreb for at forhindre for store tab på udlånet – Nykredit har bl.a. stoppet for udstedelse af F1-lån på dage, hvor renten er negativ.

Det er en anelse komisk at høre DR’s Nina Munch Perrin og en hoben analytikere slå fast, at det er så godt som udelukket, at Danmark går fra fastkurspolitikken og at man ikke skal være bekymret. Det er vist mere en slags lunken patriotisme end kølig analyse, der her gives udtryk for.

For vist vil et brud med euroen være smertefuldt og skidt for dansk økonomi, i hvert fald til at begynde med, men Nationalbanken har IKKE uanede ressourcer, i modsætning til hvad Munch Perrin påstår. Schweiz gik fra euroen for kort tid siden – og tilbage i 1992 blev betydelig større økonomier end den danske, nemlig Storbritannien, Italien og Sverige, nødt til at opgive deres bånd til euroen (ecu’en) efter pres fra såkaldte spekulanter. Og i Sverige, som stadig har en fuldstændig ubundet krone, vil man ikke have en binding til euroen igen – endsige euroen selv.

Historien, også den nære, lærer os først og fremmest, at vi aldrig må sige aldrig.

Se TV-avisens tophistorie 2. februar kl. 21.30:

!/   Bare tryk på linket – økonomihistorien er tophistorien.

Læs mere om kronen under pres:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/02/02/02122125.htm

Læs mere om stoppet for salg af statsobligationer:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/01/30/0130182734.htm

 

Se Tavex Guldpriser

Guldpris (XAU-DKK)
14 811,10 DKK/oz
  
+ 96,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,15 DKK/oz
  
+ 0,83 DKK

Du vil måske også gerne læse