Hvad skal man egentlig med kontanter?

Banker og kortfirmaer kører med jævne mellemrum kampagner for at få politikerne til at afskaffe de kontante penge. Den kan være bekvemt og nemt at forlade sig på plastikpenge, men har du nogen sinde tænk overovervejet, hvad bankerne tager for at give dig mulighed for at betale med kort?

af Peter Kyhn

For nogen tid siden foreslog Björn Ulvaeus, tidligere ABBA-medlem, komponist og erhvervsmand, i den svenske avis Dagens Industri, at man afskaffer sedler og mønter og nøjes med kort. Håndteringen af kontante penge er hundedyr og kontanter er i øvrigt skyld i indbrud, sort arbejde, sult i Afrika og spredning af smitsomme sygdomme, skrev Ulvaeus. Han har selv taget det første skridt. På det nyåbnede ABBA-museum i Stockholm, som musikmilliardæren ejer højst personligt, tager man kun imod plastickort.

Nogle iagttagere gjorde sig lystige over, at Ulvaeus’ ABBA-museum faktisk har Mastercard som hovedsponsor. Mastercards motto er: “A world beyond cash.”

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det penge at vedligeholde et betalingssystem – lige meget om man bruger plastickort, pengesedler eller muslingeskaller. Her er en historie fra Tavex’ egen verden, der beviser denne påstand.

Tavex’ direktør i Danmark hedder Sten Senkel. Han er en ung mand, der arbejder hårdt. Derfor er det rimeligt en gang imellem at tage en kort ferie og få strøm på batterierne. Sten tog derfor en uge med sin hustru til den smukke Middelhavsø Malta, der både byder på dejlige temperaturer og en fascinerende historie. Det skulle gå stærkt, så kortet røg ned i lommen og der kom ingen kontanter med på rejsen.

Sten er født og opvokset i Estland, hvor han også har sin bank og hvorfra han har sine plastickort. Det er meget praktisk, for både Malta og Estland er eurolande, så det er svært at forestille sig, at omkostningerne ved at overføre Stens euro fra Euroland-1 til Euroland-2 kunne være særlig store. Det er jo, når alt kommer til alt, bare ettaller og nuller i en computerkode i cyberspace.

25 EUR for at flytte 500 EUR

Sten brugte sit kort til betaling, men hævede 500 EUR i kontanter til diverse, mens han var på Malta. Disse 500 EUR, der var hævet i et euroland og trukket på en konto i et andet euroland, blev pludselig til 525 EUR, da de blev trukket på Stens konto i Estland. De estiske og maltesiske banker mente altså, at de skulle have 25 EUR for at overføre 500 EUR fra Stens konto til en automat på Malta.

Om det er meget eller lidt, er naturligvis op til den enkelte. Men det er altså langt fra gratis at hæve kontanter, når man har brug for dem, selvom pengene ikke skifter navn undervejs. Med andre ord: Det koster noget at vedligeholde et betalingssystem.

Kontanter: Du ved, hvad det koster

I denne sammenhæng er kontanternes fordel i hvert fald, at der er åbenhed om, hvad transaktionen koster. Hvis Sten havde hævet de 500 EUR i Estland, inden han skulle til Malta, havde omkostningen ved denne hævning været meget tæt på 0 EUR. Hvis Sten eller en anden turist skulle besøge et land med en mere eksotisk møntfod, så fortæller valutahandleren, hvad det koster at veksle. Men hvor mange tænker egentlig på, hvad banken tager for at skaffe dig kontanter og betale dine regninger?

Forslaget om at afskaffe kontanterne leder til en række andre spørgsmål. Hvordan stikker du en tyver til en hjemløs på Nørreport, hvis der ikke er nogen kontanter? Hvordan sikrer du, at den dygtige tjener på den lille strandrestaurant på Malta får de drikkepenge, du vil give ham, når det hele skal igennem hans chefs kortautomat? Hvad gør man på loppemarkederne, i selvbetjeningsboderne langs vejene i sommerlandet og andre steder i det civile samfund?

Det er DINE penge

“Men hvis man har rent mel i posen, så er der vel intet til hinder for, at pengetransaktioner foretages via konti i banker eller andre steder, hvor myndighederne kan overvåge dem,” siger du. “På den måde kan man komme meget kriminalitet til livs.”

Jo, men til forskel fra det indtryk, man kan få i medierne, har du ingen forpligtelse til at redegøre for myndighederne, hvordan din økonomiske situation er lige nu og her. Myndighederne har ingen ret til at få at vide, at du bruger dine penge til at tage en tur til Malta og spiser Frutti di Mare på stranden ved Valletta. Det er nemlig DINE penge – ikke myndighedernes.

Uger uden penge

En anden smuk Middelhavsø med en turbulent historie er Cypern. I februar-marts sidste år siden var øen ved at gå konkurs, fordi dens banker havde investeret for meget i græske statspapirer. EU trådte til sidst til med en hjælpepakke, men da havde bankerne været lukket i ugevis, og selv efter at de var blevet åbnet, var der skrappe grænser for, hvor meget man måtte hæve på sine kort og konti. I lang tid troede cyprioterne, at staten ville inddrage op til 20% af deres indestående i banken, men det ramte til sidst kun de store konti. I disse turbulente dage kunne man på Cypern sande det gamle ord: Cash is king!

Der har været rede penge de sidste 5.000 år. Det skal der fortsat være. Nogle idéer er simpelthen for gode til, at de skal afskaffes.


Seneste nyheder

PARTNERE

Hvad skal man egentlig med kontanter? - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Hvad skal man egentlig med kontanter? - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Hvad skal man egentlig med kontanter? - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Hvad skal man egentlig med kontanter? - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Hvad skal man egentlig med kontanter? - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Hvad skal man egentlig med kontanter? - Tavex - Køb og salg af guld & valuta