Opret ny alarm

Guldprisen i ny trend?

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 06.11.2017
Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 2,90 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 1,53 DKK

For hver uge, der går med støt faldende – dog langt fra styrtdykkende – guldpriser ser det ud til, at vi er på vej ind i en nedadgående trend efter toppunktet den 6. september i år, hvor guldprisen nåede op til lige syd for 1350 USD/ounce.

De kommende 2-3 uge vil afgøre, om der blot er tale om en kontraktion i forhold til den almindelige stigende tendens, som vi har set siden december 2016, hvor guldet bundede på 1123 USD/ounce, eller om de er tale om en ny tendens.

9 USD ned i uge 44

I uge 44 fra mandag den 30. oktober til mandag den 6. november tabte guldprisen 9 USD og gik fra 1277 USD/ounce til 1268 USD/ounce. Se mere her: https://tavex.dk/dk/aktuelle-guldpriser-og-soelvpriser/

Bevægelserne så sådan ud: Guldprisen startede ugen på 1276 USD/ounce mandag den 30. oktober og tabte 6 USD til 1270 USD/ounce om tirsdagen. Om onsdagen havde guldet tjent det tilbage og stod på 1275 USD/ounce med marginale 2 USD eller 1277 USD/ounce torsdag den 2. november. Dette var også ugens toppunkt.

Derefter er det gået ned siden da – med et tab på 8 USD til 1269 USD allerede på ugens sidste handelsdag, fredag den 3. november, hvilken tendens har holdt sig weekenden over, idet prisen er faldet til 1268 USD/ounce mandag den 6. november.

USA’s økonomi tøffer afsted

Årsagen til guldets svag er, som jeg har nævnt det snart i en del uger, at USA’s økonomi går godt lige nu. Den tøffer faktisk afsted trods mindre tilbageslag på nøgletalsfronten fra tid til anden – og der er forventning om yderligere forbedring som følge af den skattereform, som præsident Trump og hans republikanske venner i kongressen er i gang med at bane vejen for.

Federal Reserves bestyrelse, Board of Directors, får en ny formand, den tidligere investeringsbankmand Jerome Powell, hvilket betyder, at der fra 1. februar 2018 sidder en republikaner i stedet for demokraten Janet Yellen for bordenden i FOMC-komiteen, som afgør USA’s pengepolitik.

Ny Fed-formand 

Det betyder ikke så meget, eftersom de trods deres forskellige udgangspunkter, Yellen som demokrat og universitetsøkonom, godt nok ved en business school, og Powell som investeringsbankmand, jurist og republikaner, alligevel står for mere eller mindre den samme retning i forhold til pengepolitikken og rentens udvikling. Samme dag som denne udnævnelse kom, var præsidenten klar til officielt at fremlægge sin skattereform.

Nordkorea en nitte for guld nu

En nøglefaktor i den styrkede guldpris i sensommeren i år var krigen på ord og prøvesprængninger mellem USA og Nordkorea, som direkte truer USA’s territorium.

Vi konstaterer, at selvom præsident Trump i den forgangne uge indledte en turné i Fjernøsten med et besøg hos sin gode ven, Japans premierminister Shinzo Abe, og skruede op for retorikken imod Nordkorea under en tale til amerikanske soldater i Japan, så havde det kun begrænset effekt på guldprisen.

Vi må se, hvad der sker i næste uge for at få svar på, om vi har en ny trend i guldprisen.

Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 2,90 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 1,53 DKK

Du vil måske også gerne læse