Guldpris under 1250 USD “strategisk købsmulighed”

Guldpris under 1250 USD “strategisk købsmulighed” - Tavex - Køb og salg af guld & valuta

Guldprisen har det hårdt for øjeblikket. Lidt for hårdt måske, mener Goldman Sachs ifølge Bloomberg, for så fantastisk går det heller ikke i verdensøkonomien. En ny rapport fra den amerikanske investeringsbank siger, at hvis guld falder betragteligt under 1250 USD/ounce, er der tale om en “strategisk købsmulighed”.

Goldman Sachs’ prognose for guldpris tvivlsom

Guldprisen faldt til 1241 USD/ounce på spotmarkedet i New York i slutningen af september, men korrigerede så til over 1250 USD/ounce og er dermed faldet jævnt og støt i løbet af den sidste 1½ måned, hvilket banken mener er helt i tråd med det pessimistiske syn på guldprisen, som Goldman Sachs har kommunikeret i den seneste tid.

Bankens prognose for guldprisen ved årets udgang, som man kom med i juni, er på 1280 USD/ounce, og Goldman Sachs mener nu, at det er sandsynligt, at den ikke bliver opnået.

Guldprisen presset, men nok er nok, mener Goldman Sachs

Men – nok er nok, må man forstå i forhold til guldprisens fald. For trods en styrkelse af dollaren og Feds mange indikationer af en stigende USD-rente, så står det problem tilbage, at man i store dele af verden er kommet til grænsen for, hvad centralbanker og det finansielle system kan gøre for at skabe vækst – i hvert fald hvis medicinen er et sænke renterne og kaste flere fiat-penge ud på markederne.

Samtidig vil der være en fortsat stærkt købspres for fysisk guld fra såkaldte exchange traded funds, ETF’er, som er fortsat med at købe guld ind, selv under guldets svage periode de sidste par måneder.

På baggrund af disse årsager er en pris betragteligt under 1250 USD/ounce en strategisk købsmulighed, mener Goldman Sachs.

Læs mere om Goldman Sachs guldforudsigelser her: Bloomberg

Image credit: Bloomberg

Seneste nyheder

PARTNERE