Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus

Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
En indisk brud kan ikke have for meget guld på sig. Det samme gælder hendes mor, hendes søstre, hendes kusiner....

Endnu er en skidt uge er gået for de af os, som investerer i guld. Ugens store nyhed var, at pristaget på lige over 1200 USD/ounce ikke holdt – det blev endda brudt med eftertryk. Nu ligger prisen og skvulper lige under 1200 USD, faktisk på 1190 USD/ounce i skrivende øjeblik.

Bevægelserne i uge 47

Men lad os prøve at få mening ud af det hele. Fredag den 18. november, sidste dag i uge 46, var guldprisen nede og teste 1200-niveauet på 1208 USD/ounce. Mandagen efter, den 21. november, havde den taget et hak op til 1216 USD/ounce og holdt sig der også den 22. november. Men bang, den 23. november, tog prisen et ordentligt spring nedad lige igennem 1200-taget og landede på lidet imponerende 1189 USD/ounce. Black Friday den 25. november blev sandelig sort, for der fortsatte prisen nedad til 1184 USD/ounce. Siden da af har der været en vis korrektion med ca. 10 USD, så den nu ligger i 1190 USD/ounce.

13% fald siden juli

Den globale guldpris har nu haft en negativ trend siden toppunktet på 1367 USD/ounce den 8. juli i år. Siden da er guldet faldet med knap 13%. Ser vi på året i sin helhed er vi nu på et prisniveau, der matcher 8.-9. februar, hvor guldunderet i 2016 kun var halvt udfoldet.

Grundlæggende er der ikke sket så meget siden sidste uge, at det burde have den grad af effekt på guldprisen. I USA har man fejret Thanksgiving, Trump har ikke sagt meget mere om sin økonomiske politik og handlen på markederne har været begrænset.

Guldpanik i Indien

Vi skal derfor nok vende os mod en anden kant for at finde forklaringen: Indien. Premierminister Narendra Modis regering vil bekæmpe sorte penge og bestemte derfor den 8. november, at inderne løbet af meget kort tid skulle veksle deres store rupee-sedler. Seddelbytteriet førte til panik og kaos ud over den sædvanlige panik og kaos i det store land.

I løbet af sidste uge begyndte der at cirkulere rygter i Indien om, at regeringen var på vej med et forbud mod at importere guld. Nogle steder blev det endda til at et forbud mod at eje guld var på vej. Det ville have været rablende vanvittigt, for enhver, der har oplevet et indisk bryllup (og forstår, hvilken rolle bryllupper spiller i det indiske samfund) begriber, at man ikke kan forbyde mennesker at eje guld. Slet ikke i Indien.

Verdens største guldimportør

Importforbuddet kunne give mening, for Indien er verdens største importør af fysisk guld. Inderne importerer hvert år ca. 700 tons guld, hvilket er en helt ufattelig mængde. Eftersom Indien selv ikke producerer guld i nævneværdige mængder, bidrager denne import i høj grad til underskuddet på Indiens handelsbalance, som er vokset de seneste år, trods at Modis regering har indført reformer og generelt har ord for at være god for økonomien.

Regeringen har også tidligere været på vej mod forholdsregler rettet mod ejerskab til guld. For eksempel har man indført en ordning, hvor indere kunne deponere sit fysiske guld i en bank og så en kvittering for deponeringen. Det var der ikke mange indere, som faldt for.

Inderne køber guld, fordi tilliden mangler

Rent ideologisk har skiftende indiske regeringer været efter dem, der insisterer på at anbringe deres formue i guld. Embedsmænd og politikere ser guldets popularitet som en tegn på, at Indien er gammeldags og umoderne. Det er en udbredt holdning blandt ikke blot indiske økonomer, at guld bare er uproduktive midler, som ligger i en gammel, uforståelig værdimarkør, og at det bedste ville være, hvis disse midler “kom ud at arbejde”, som man ofte hører det.

Det reelle problem er naturligvis, at inderne, der oplever den politiske og økonomiske elites gerninger på egen krop hver dag, ikke har tillid til, at politikere og banker varetager andre interesser end deres egne. Ingen inder ville lægge sin opsparing i hænderne på en politiker, og ingen inder vil spille hasard med sine børns muligheder for et godt giftermål. Derfor køber inderne guld, som de selv opbevarer.

Modi tvunget til at handle

Rygterne om importforbuddet på guld havde den effekt, at inderne begyndte at hamstre guld fra deres juvelerer. Effekten af dette blev, at juvelerernes dækningsbidrag gik op til 12 USD/ounce. Prispresset herfra nåede ikke at forplante sig ud til de internationale markeder, der formentlig har været mere optaget af effekten af et potentielt importforbud – en mulighed, som lød til at være inden for mulighedernes ramme, særskilt med tanke på den måde regeringen fór frem mod ejerne af kontanter på.

Kontantkaosset fik den politiske opposition i Indien til at forene sig og planlægge protester over hele Indien. Så sendte Modi en højtstående tjenestemand i finansministeriet på banen for at forsikre om, at regeringen ikke har nogen planer om at indføre et importforbud mod guld. Det har åbenbart fået gemytterne til at lægge sig lidt på markederne. Knap så meget sikkert i Indien, hvor mistilliden til regeringer og banker som nævnt er dybt rodfæstet.

Vi tager den nye uge, som den kommer, når handlen kommer op i omdrejninger. Det bliver ganske normal handelsuge, og når den er færdig, går der knap to uger, inden vi ved, hvordan Fed sætter renten. Jo, der er meget at glæde sig til i disse tider.

 

 


PARTNERE

Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris under 1200 USD med Indien i fokus - Tavex - Køb og salg af guld & valuta