Guldpris satte årsrekord i usikker uge

Sidste uges guldupdate begyndte jeg med en salme af Grundtvig, der var præget af positive følelser efter en uge af prisfremgang for guldet.

På det jævne, men i bølgegang

Den kan jeg ikke bruge i dag. Hvis jeg skal karakterisere den forgangne uges udviklingen i guldprisen med et citat, bliver det H. V. Kaalunds ord: “På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå!”

At prisen har holdt sig på det jævne, skal man ikke forveksle med, at der ikke er sket noget på markederne. Næsten hver dag har været begyndelsen på en ny bevægelse i guldprisen.

Årshøjeste

US Capitol eller "Capitol Hill", hvor Repræsentanternes Hus ligger til højre og Senatet til venstre. I disse Trumptider glemmer man, at her ligger den vigtigste føderale magt i USA - og her skal centralbankchef Yellen give forklaring i denne uge.
United States’ Capitol eller “Capitol Hill”, hvor Repræsentanternes Hus ligger til højre og Senatet til venstre. I disse Trump-tider glemmer man, at her ligger den vigtigste føderale magt i USA – og her skal centralbankchef Yellen give forklaring i denne uge. Foto: Wikipedia

Sammenfatningen kan man også strides om: Hvis man tager udgangspunkt i fredag den 3. februar (guldpris 1220 USD/ounce), så steg guldet med 9 USD i løbet af uge 6 til 1229 USD/ounce mandag den 13. februar.

Tager man derimod udgangspunkt i prisen for mandag den 6. februar, så var den 1233 USD/ounce, hvilket var årets højeste og det højeste niveau i 13 uger – og dermed har guldprisen tabt 4 USD frem til nu.

Fremgangen sent mandag den 6. februar holdt sig ikke til tirsdag den 7., eftersom guldet faldt, ganske vidst ubetydeligt, til 1232 USD/ounce. Onsdagen gav fornyet fremgang og guldet sluttede dagen i årets hidtil højeste, 1240 USD/ounce.

Afmatning sidst på ugen

Torsdag den 9.2. gav et markant fald til 1227 USD/ounce, der rettede sig om fredagen til 1233 USD/ounce, som nu er på vej ned igen med station i skrivende stund ved 1229 USD/ounce.

Trods årsrekorden er det alligevel et lidt sølle resultat i en uge, hvor flere iagttagere bemærkede, at der ikke rigtig var noget, som så ud til at kunne stoppe guldprisen, hvis den kom i skred.

Kommende uge: op eller ned?

Hvad kan vi så vente os i den kommende uge?

Dollaren blev styrket af Trumps møde med Japans premierminister Shinzo Abe. De grønne sedler passerede 100-mærket og har nu holdt på 100,8 i indeks i forhold til de andre store valutaer.

Dow Jones løftede endnu en gang i år, da præsident Trump i torsdags bebudede, at han i løbet af de kommende uger vil offentliggøre en skattereform, som han selv med et karakteristisk trumpsk ord kaldt “fænomenal”. Virkningen af disse to initiativer kan holde sig, og så er presset nedad på guldprisen. Dow Jones ligger i skrivende stund på ca. 20.270 – i behagelig afstand af 20.000-mærket.

Dobbelt Trump

Mange iagttagere fokuserer på den dobbelthed, som Trump indebærer for de amerikanske aktie- og obligationsmarkeder. Hvis han fokuserer på deregulering (f.eks. for bankerne) og skattereform, så vil markederne elske det, Dow Jones vil stige og USD vil blive styrket.

Hvis han derimod fokuserer på udfald mod enhver, der mener noget anden end han, eller f.eks. med mere politisk kontroversielle sager, som f.eks. hans indrejseforbud for borgere fra syv overvejende muslimske stater, så vil markederne straffe ham og USD vil svækkes. Det er det gode scenarie for guldprisen.

Yellen og forbrugerne

Hvis vi vender blikket fra Det Hvide Hus og over mod Capitol Hill, så skal USA’s centralbankchef Janet Yellen i løbet af den kommende uge holde tale for både Senatet og Repræsentanternes Hus. Markederne venter sig dog “mere af det samme” fra den kant og regner med, at den bebudede renteforhøjelse først vil falde i juni. Mødet i Federal Open Market Committee i marts er således af de fleste opgivet som en rimeligdata for en renteforhøjelse.

Afgørende for Yellens overvejelser kan måske blive tallene for det amerikanske detailsalg i form af en såkaldt “advanced monthly report” fra US Census Bureau, som fremlægges onsdag morgen amerikansk tid.

Samtidig kommer der en projektion af inflationen. Fortsat fut i detailsalget og stigende forbrugerpriser gør en renteforhøjelse mulig i marts og øger sandsynligheden for, at Fed vil gøre alvor om sin plan om tre forhøjelser i år.


Seneste nyheder

PARTNERE

Guldpris satte årsrekord i usikker uge - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris satte årsrekord i usikker uge - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris satte årsrekord i usikker uge - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris satte årsrekord i usikker uge - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris satte årsrekord i usikker uge - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris satte årsrekord i usikker uge - Tavex - Køb og salg af guld & valuta