Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte

Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Sådan ser hun ud, Joni Teves, som var den bedste blandt LBMA's analytikere til at forudsige gulds snitpris i 2016. Hun lægger sin arbejdstid hos UBS, og det er de sikkert tilfredse med.

Endnu en gang godt nytår til alle guldinvestorer og guldinteresserede!

De gode takter fra slutningen af 2016 er fortsat ind i det nye år, og guldprisen er steget med ikke mindre end 2,3% i løbet af den første uge af dette år, hvilket betyder, at en troy ounce guld er blevet 27 USD mere værd.

Med et slag er guldprisen pludselig på vej mod 1200 USD/ounce, hvor det i lang tid så ud som om den var på vej til at krydse 1100 USD-grænsen i nedadgående retning.

Raket til 1181 USD

Den sidste børsdag i 2016, 30. december, bød på en guldpris på 1152 USD/ounce. På første arbejdsdag i det nye år, 2. januar, var den faldet ubetydeligt til 1152 USD/ounce, hvorpå den tog et syvmileskridt opad til 1181 USD/ounce, hvor den endte den 5. januar.

Derpå kom en lille fredagskorrektion til 1172 USD/ounce, men uge to er begyndt godt med en stigning til 1177 USD/ounce.

Det er den højeste guldpris siden 2. december – og den er kommet samtidig, som vi har set et stigende Dow Jones-indeks og en stigende USD-kurs over for f.eks. euroen. Let besynderligt, men det viser blot, at vi stadig er i en afventende position over for, hvad der sker med den økonomiske politik i USA efter Trumps tiltrædelse. Og alt det andet, som er usikkert.

Bloomberg: Guldhandlere positive

Bloomberg har undersøgt, hvad en række guldhandlere mener om guldprisen, og de er faktisk mere positive, end de har været på længe. Og det faktisk usikkerheden i sig selv, som driver guldprisen.

Her i vores update citerer vi ofte alle mulige spåmænd- og -kvinder, som har noget at sige om, hvordan guldprisen vil arte sig i tiden, der kommer. Du undrer dig sikkert, om nogle af disse kloge mennesker nogensinde rammer plet. Og det er også et rigtigt godt spørgsmål – så godt, at det internationale marked for ædelmetaller i London, London Bullion Market Association (LBMA), også gerne vil have svar på det.

Bedst til at spå om guld i 2016

LBMA har netop kåret den bedste spåmand blandt sine medlemmer i 2016. Og det blev faktisk en spåkvinde, nemlig Joni Teves fra UBS. Hun hørte til de mest positive over for guld i 2016 blandt analytikerne fra LBMA’s eksklusive medlemskreds.

Her spåede Joni Teves, at guld ville nå et gennemsnit på 1225 USD/ounce og at sølv ville nå 17,20 USD/ounce. Hun var kun 26 USD fra resultatet for guld (1251 USD/ounce) og 0,06 USD (!) for sølv. Meget imponerende for spådomme fældet, inden kalenderen stod på 2016.

Gulds optur overraskede LBMA-folkene

LBMA har også beregnet, at deres medlemmers spådomme for guldprisen i gennemsnit lå 13% under den faktiske gennemsnitspris for guld i 2016, mens de lå 16% under den gennemsnitlige sølvpris.

Det var især guldets hausse, som varede hele første halvår 2016 og som på mange måder var historisk, der tog de kloge mennesker i LBMA på sengen. De deltagende analytikeres spådomme landede på 1.103 USD/ounce i gennemsnit for guld og på 14,74 USD for sølvs vedkommende. Se mere her.

Du kan læse mere om London Bullion Market Association her og her.


Seneste nyheder

PARTNERE

Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldpris på vej op med 1200 USD i sigte - Tavex - Køb og salg af guld & valuta