Guldet på vej mod 1300 USD

Guldet er for tredje gang siden april på vej mod de magiske 1300 USD/ounce efter en god uge for os, der investerer i det gule metal. Se her: https://tavex.dk/dk/aktuelle-guldpriser-og-soelvpriser/ Comex guldfutures nåede op i 1298 USD/ounce, mens faldt så til 1295 USD/ounce, hvorimod dagsnoteringen som det højeste røg op i 1288 USD/ounce fredag den 11. august.

Ved ugens begyndelse, mandag den 7. august var guldet nede i 1257 USD/ounce efter en kedelig uge med et fald på 10-11 USD. Hele sidste uge stod imidlertid i vækstens tegn, så tirsdag var guldet oppe i 1261, hvorefter det tog to maratondage med en samlet prisvækst på 26 USD, så resultatet var en guldpris torsdag den 10. august på 1287 USD/ounce.

Fredag havde man regnet med, at sløve inflationstal ville trække guldprisen yderligere opad, men det skete ikke. Resultatet var en slutkurs for ugen på 1288 USD/ounce, som i skrivende stund er faldt let til 1286 USD/ounce mandag den 14. august.

Nordkorea guld for guldinvestorer

Årsagen til den gode udvikling er god gammeldags krigsfrygt. Den opblussede ordkrig mellem USA’s præsident Trump og Nordkorea har fået de amerikanske aktiekurser til at falde. Dom Jones gik fra 22173 tirsdag den 8. august til 21860 i skrivende stund. Dollaren, der ellers var på vej op, er på vej ned igen: Se her: https://www.bloomberg.com/quote/DXY:CUR

Man kan sige, at Nordkorea, der har ligget længere nede på listen over kilder til usikkerhed i lang tid efterhånden, nu har realiseret sit potentiale som kilde til usikkerhed, der som bekendt er det, en guldpris lever af. Og i denne sammenhæng er frygt bare en højere grad af usikkerhed.

Kim Jong-un (f. 1983) har siden sin fars død i 2012 været "Øverste Leder" af Nordkorea, eller Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som blev grundlagt af hans farfar Kim Il-sung i 1945. Nordkorea er et jernhårdt stalinistisk diktatur, hvis ideologi bygger på, at alle andre lande vil erobre det.  Kilde: Xinhua
Kim Jong-un (f. 1983) kigger her begejstret på blokke af frosne fisk. Han har siden sin fars død i 2012 været “Øverste Leder” af Nordkorea, eller Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som blev grundlagt af hans farfar Kim Il-sung i 1945. Nordkorea er et jernhårdt stalinistisk diktatur, hvis ideologi bygger på, at alle andre lande vil erobre det. Kilde: Xinhua

Ordkrigen mellem USA og Nordkorea kulminerede fredag den 11. august med et tweet fra præsident Trump, der som bekendt er øverstbefalende for USA’s væbnede styrker. Trump skrev, at USA’s militære løsninger på konflikten med er “locked and loaded”, altså “sikret og ladt”. “War is a Racket” (Krig er en fed fidus) kaldte den amerikanske marinekorpsgeneral Smedley D. Butler sin bog fra 1935 – og det gælder lige nu for guldinvestorer.

Inflation skuffer – også for guld

Ellers kom der amerikanske inflationstal for juli fredag den 11. august, som skuffede markedets forventninger ved kun at komme op i 0,1%, når markedet havde forventet 0,2%. Det burde betyde, at Fed har færre argumenter for at fortsætte raden af renteforhøjelser, eftersom det er tegn på en afmatning i økonomien, hvilket skulle være godt for guldet.

Hvis man havde sat næsen op efter yderligere en guldprisstigning fredag den 11. august, blev man imidlertid skuffet, eftersom prisen kun steg fra 1287 USD/ounce til 1288 USD/ounce. Den almindelige forklaring er profittagning. Men aner man en frygt for den magiske kurs 1300 USD?

Uden at henvise til magi kan man måske anføre, at det er urimeligt at forvente sig det helt store af en så relativ ædruelig og udramatisk udmelding som halvdårlige inflationstal, der tilmed kun gennem evnen til at udskyde Feds renteforhøjelse har indirekte indflydelse på guldprisen, når man har haft en hel uge præget af to atomvåbenmagter, som gejler hinanden mere og mere op mod krig.

Nordkorea upålidelig ven for guld

Men der gælder for Nordkorea, hvad der glæder for en af tidligere ugers drivere for guldprisen, uroen i Det Hvide Hus, at det er en upålidelig ven at sætte sin lid til. For lige hurtigt som den er opstået (den usikkerhed, der udspringer heraf), lige så hurtigt kan den være væk igen, og så kan en solid prisstigning falde sammen som en soufflé, der har fået for meget.

Men lige nu ser det ikke ud til, at der er en løsning på det koreanske problem forude, så hvis det ikke kommer til militær konflikt, vil statslederne nok løse op for problemet ved at sige intet, og lade luften sive ud af konflikten stille og roligt som af en ballon fra sidste weekends børnefødselsdag. Sådan plejer det nemlig at gå.

På den anden ved man aldrig rigtig med udenrigspolitik, efter at Trump har sat sig tilrette bag sin Twittercomputer i Det Hvide Hus. Et tweet fra præsidenten kan gøre mere for guldet end et halvt års makrostatistik fra Department of Labor.


PARTNERE

Guldet på vej mod 1300 USD - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet på vej mod 1300 USD - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet på vej mod 1300 USD - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet på vej mod 1300 USD - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet på vej mod 1300 USD - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet på vej mod 1300 USD - Tavex - Køb og salg af guld & valuta