Guldet nåede højeste i 12 måneder

af Peter Kyhn

Guldprisen i danske kroner tog et ordentlig fald i uge 22, som startede mandag den 28. maj. Samme dag nåede guldet faktisk sit zenit i løbet af de sidste 12 måneder, 8385 DKK/ounce, idet vi skal tilbage til 13. juni 2017 for at finde en guldpris i danske kroner, der var lige så høj.

12-måneders rekord for guldet i maj

Uge 22 startede på en optur for guldprisen i danske kroner. Prisen var steget konstant i stort set hele den foregående uge, hvor guldet begyndte mandag på 8177 DKK/ounce. Men det fortsatte ikke efter mandag den 28. maj, idet uge 22 nærmest blev et spejlbillede af uge 21 – med rekordprisen fra 28. maj som aksen.

Fra sit højeste i 12 måneder på 8385 DKK/ounce den 28. maj faldt guldprisen nemlig til 8264 DKK torsdag den 31. maj, hvorpå hastigheden, men ikke retningen i prisens bevægelse tog lidt af, så den nåede 8251 DKK/ounce mandag den 4. juni. Guldet ligger dermed stadig knap 75 kroner over niveauet ved indgangen til uge 21.

Guldprisen har dog fortsat sin svagt faldende tendens i denne uge, uge 23, og den er nået 8237 DKK/ounce onsdag morgen.

USD lavede en malkeko

I USD ser det som sædvanligt anderledes ud. Guldet har lavet en rigtig malkeko – du husker sikkert Sebastians sang om samme dyr, der tog “et skridt frem og to tilbage, til dér, hvor vi var lige før”.

Konkret startede guldprisen en nedgang, som gjorde at den gik fra 1304 USD/ounce den 24. maj og startede ugen på 1297 USD/ounce den 28. maj. Herefter vendte det til 1302 USD/ounce onsdag den 30. maj og så gik pendulet ned igen, så guldet sluttede på 1292 USD/ounce. De sidste par dage har vi set en lille stigning, så i skrivende stund den 6. juni om morgenen er vi tilbage på 1297 USD/ounce, nøjagtig det samme som ved begyndelsen af uge 22. Malkeko, med andre ord.

Svært at passere 1300 USD, umuligt at gå under 1290

Overordnet har prisen været præget af, at det har været svært at komme meget over 1300 USD/ounce, samtidig har det også været svært for fjender af guldet at presse det ned under 1290 USD/ounce. Og det er formentlig en situation, vi må leve med, indtil der sker noget nyt – og dér peger pilen knap en uge frem, dels til topmødet mellem Trump og Kim i Singapore og især til mødet i Feds FOMC-komité den 12.-13. juni.

Jeg understreger, at blot fordi der er en mulighed for, at der KAN ske noget nyt, så er det ikke sikkert, at der VIL ske noget nyt (som i betydningen ting, der kan have betydelig indflydelse på guldprisen). Vi ser, som I sikkert ved, de største udsving i guldprisen, når der indtræffer uforudsete begivenheder, som får usikkerheden til at øges og dermed guldprisen til at stige.

Lille svækkelse af USD

Vi så en svækkelse af USD i slutningen af maj, hvor den faldt (målt over for de andre hovedvalutaer) med næsten 800 point fra den 28. maj til den 29. maj og svækkelsen er fortsat siden da – dog er svækkelsens styrke blevet svækket!

Om det er en ny trend for dollaren, er alt for tidligt at sige, for det ny her fra april-maj er stadig en markant styrkelse af USD over for de andre valutaer, som jeg har omtalt i foregående ugeupdates.

construction workers
Langt fra alle af de rekordagtigt mange jobs, som skabes i USA lige nu, skabes i relativt højtlønnede sektorer som byggeriet. Det er mere serviceerhvervene, der skaber beskæftigelse, og på trods af den lavere løn, sætter det stadig fut under økonomien.

Der var også en svækkelse af de amerikanske aktieindekser i slutningen af maj, men indeks flugter stadig med det, der har været aktieprisniveauet siden de markante fald i begyndelsen af februar. Dow Jones ligger stadig over 24.000 point, og det er stadig historisk højt, så ingen betydelig svækkelse kan anes derfra.

Beskæftigelsen boomer

Ude i den rigtige økonomi steg antallet af opslåede stillinger i USA i marts til 6,7 mio., hvilket er det højeste, siden det amerikanske arbejdsministerium begyndte at måle dette tal tilbage i 2000. Arbejdsløsheden er på 3,8%, hvilket betragtes som noget nær fuld beskæftigelse, så realøkonomien buldrer på.

Risikoen her ligger naturligvis i en overophedning, som formentlig er i gang, når arbejdsgiverne slås om de arbejdsløse, der ikke er der.

Vi, der investerer i guld, må helt enkelt have tålmodighed. Men det er et eller andet sted dét, som guld handler om. Det gule metal er et stykke af evigheden.


Seneste nyheder

PARTNERE

Guldet nåede højeste i 12 måneder - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet nåede højeste i 12 måneder - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet nåede højeste i 12 måneder - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet nåede højeste i 12 måneder - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet nåede højeste i 12 måneder - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldet nåede højeste i 12 måneder - Tavex - Køb og salg af guld & valuta