Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev

Guldprisen skuffede i juni

Guldprisen startede juni måned med at gå i højden lige syd for 1300 USD/ounce, hvorefter den er zigzagget længere og længere ned, så den nu ligger på 1243 USD/ounce eller ca. 23 USD lavere end ved udgangspunktet for en måned siden.

Gassen gik af Rusland-gate

1. juni lå guldprisen på 1266 USD/ounce, hvorefter den steg til 1294 USD/ounce i kølvandet på sagen om præsident Trumps og hans administrations forbindelser til Rusland og forhør med ledende medarbejdere, mest omtalt var tidl. FBI-chef James Comey, i kongressen og hos FBI.

Gassen gik imidlertid hurtigt af den ballon, da det viste sig, at det i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt var en rygende pistol, der pegede mod præsident Trump.

Usikkerhed er som bekendt det, der driver guldprisen op, og modsætningsvis er mindre usikkerhed det, der trækker den ned igen, så derfor var prisen tilbage på 1266 USD/ounce den 9. juni.

Yellen i centrum

Dér holdt prisen sig frem til den 13. juni, hvorpå den tog endnu et dyk oven på renteforhøjelsen, som Fed proklamerede den 14. juni. Det var ganske vist kun en lille en, 0,25%, men den var der dog – og der havde været nogen tvivl om, hvorvidt den overhovedet ville komme.

Det slemmeste for guldprisen var nok, at forhøjelsen blev ledsaget af nogle meget klare indikationer fra Fed-chefen Janet Yellen om, at der er behov for yderligere rentenedsættelser snart. Dykket oven på Fed-mødet den 13.-14. juni endte den 19. juni, hvor guldet lå i 1244 USD/ounce, et fald på ikke mindre end 50 USD i forhold til højdepunktet den 6. juni.

Og derom har guldet danset lige siden med nogle toppe på 1243 USD/ounce den 23. juni og på 1250 USD/ounce den 28. juni, men med en nedadgående trend, så vi ligger faktisk på månedens laveste i skrivende stund, månedens sidste dag, fredag den 30. juni.

Når man ser tilbage på måneden, har det været reaktionen over på den manglende politiske usikkerhed i forbindelse med Trumps kontrakter med Rusland og Fed-mødet inkl. renteforhøjelsen den 13.-14. juni, som har været de vigtigste begivenheder.

USA-aktier stadig rekordhøje

Bag ved det ligger et amerikansk aktiemarked, som er rekordhøjt, bygget på en optimisme om, at der er skabt flere jobs og dermed mere købekraft i USA de sidste 2-3 år og at penge er så billige og rigelige, som de nogensinde har været.

De rekordhøje aktiekurser er dog også bygget på en forventning om, at de investeringer og skattelettelser, som præsident Trump har lovet, vil give endnu et løft for amerikansk erhvervsliv. På et eller andet tidspunkt skal disse løfter indfries, og det vil blive sandhedens time – for hvis de ikke indfries, vil aktiemarkedet falde tungt, og guldprisen stige.

Men sandhedens klokker ringer endnu ikke. Lige nu virker det, som om markederne er gået i vent-og-se-feriemode, desværre med pilen nedad for guld, der endda, for os der følger guldprisen i USD, skulle være begunstiget af en svag USD.

USD-indeks det sidste år. Kilde Bloomberg

En anden mulighed for guld er, hvis de amerikanske nøgletal bliver ved med at overraske til den dårlige side – her er et meget spændende tal BNP-væksten i 1. halvår, der offentliggøres som foreløbig indikation i løbet af juli måned.

 

______________________________

Har Nationalbanken styr på sit guld?

Som vi tidligere her i Tavex’ månedsbrev har skrevet om, så har Danmarks Nationalbank en guldreserve, der pt. er på 66,5 tons. Den er dels anbragt i Bank of England i London og dels hos Federal Reserve Bank i New York.

Og hvordan ved vi det, kan du med rimelighed spørge. Det ved vi, fordi Nationalbanken siger, at sådan er det. Men har Nationalbanken foretaget en med revision i London og New York? Næ, det kan man ikke sige. Der har ifølge Nationalbanken været et såkaldt “tilsyn” sidste gang i 2014, men der har tilsyneladende ikke været foretaget en optælling af guldbeholdningen med krydstjek af numre på barrer osv.

Det er egentlig ganske bemærkelsesværdigt, for f.eks. på museer, der også opbevarer værdifulde genstande, der er ejet af os alle sammen som borgere i Danmark, foretager man jævnligt optællinger af sine beholdninger. Og enhver, der har arbejdet i detailhandlen, er bekendt med den årligt tilbagevendende og ret irriterende begivenhed, der kaldes status, som skal afsløre den faktiske værdi af varelageret. Men sådan foregår det åbenbart ikke i Nationalbanken.

Danmarks Nationalbank er grundlagt i 1818, og den er er en uafhængig, selvejende institution, hvis forhold reguleres af Lov om Danmarks Nationalbank fra 1936. Ill. Danmarks Nationalbank
Programmet “Efterforskerne” på Danmarks Radios P1 behandlede problemet i en udsendelse i marts. Det skete efter en henvendelse fra en lytter, Jan Gindrup, fra Farum. Han havde som privatperson forsøgt at få nogle svar fra Nationalbanken om bankens guld, men var ikke kommet langt med det. Det gjorde reporterne på Efterforskerne faktisk heller ikke.

Jan Gindrup pegede også på et andet problem med guldreserven.

Danmarks Nationalbank reguleres af en lov fra 1936. Der står bl.a., at der til enhver tid skal være en guldbeholdning i Nationalbanken, som svarer til 25% af de til enhver tid udstedte pengesedler. Værdien af de af Danmarks udstedte pengesedler er ca. 64,9 mia. kr., mens værdien af guldet er ca. 17,5 mia. kr. – og dermed har Nationalbanken guld nok til at dække 25% af seddelmængden. Men det skyldes kun, at guldprisen er steget meget siden finanskrisen i 2008-2009. Men det er egentlig lige meget, når guldet ligger i udlandet, for ifølge lovens paragraf 10 må guld, som er deponeret i udlandet, hvor Nationalbanken ikke har fri rådighed over det, ikke regnes med for et større beløb end 5% af de udstedte sedlers værdi.

Kort sagt: I strid med loven opretholder Nationalbanken ikke en guldreserve hjemme i sit depot, der svarer til 25% af den udstedte seddelmængde. Eftersom guldreserven opbevares i udlandet, hvor den ikke er frit tilgængelig, er dækningen i følge loven kun på 5%.

Men Nationalbanken har en livline, for der er en undtagelsesbestemmelse, nemlig lovens paragraf 13.

Der står med retskrivning fra 1936: “Under særlige Forhold kan Repræsentantskabet med Samtykke af Ministeren for Handel, Industri og Søfart for et Tidsrum af indtil 3 Maaneder ad Gangen fravige de fastsatte Funderingsregler. Beslutningen herom skal tiltrædes af mindst 2/3 af Repræsentantskabets Medlemmer. Det paahviler Banken, saa snart ske kan, at genoprette de normale Funderingsforhold.”

Denne paragraf giver altså Nationalbankens repræsentantskab mulighed for at fravige fra de “fastsatte funderingsregler”, altså at seddelmængden skal modsvares af en guldreserve på 25%, og at denne skal opbevares i Danmark. Men det kan kun ske “under særlige forhold”, det skal vedtages af 2/3 af repræsentantskabets medlemmer, og det kan kun ske for en meget kort periode ad gangen – 3 måneder.

Det rimer meget dårligt med, at 1) den danske seddelmængde ikke modsvares af en guldreserve på 25%, at 2) hele guldreserven opbevares i udlandet og at 3) guldreserven har været anbragt i udlandet i meget lang tid.

Lars Rohde har siden 2013 været formand for direktionen i Danmarks Nationalbank. Ill. Danmarks Nationalbank
Nå, men det kan jo være nogle gamle bestemmelser, der sikkert er ændret 100 gange siden 1936. Næ, det er de ikke – de er faktisk ikke ændret overhovedet, og dermed er de, selvom de er gamle, stadig gældende lov. Karnovs Lovsamling har kun én note af relevans – den lyder sådan her: “Med hjemmel i lovens § 13 har repræsentantskabet siden 1939 hvert kvartal fraveget funderingsreglerne om en guldfond i §§ 9, 10 og 11.”

Det burde få alle lamper til at lyse, for § 13 er ganske klart en undtagelsesbestemmelse, der kun finder anvendelse under “særlige forhold” og i en meget begrænset periode. Når noget sker hvert kvartal i snart 80 år, er det ikke en undtagelse længere. Loven formaner endda Nationalbanken om, at den skal “genskabe de normale funderingsforhold” så snart det overhovedet er muligt.

Over for denne klare lovtekst har vi Nationalbanken med direktør Lars Rohde formand en for repræsentantskabet Søren Bjerre-Nielsen i spidsen, der med erhvervsminister Brian Mikkelsens velsignelse bare beslutter noget andet end det, der står i loven. Hvordan hænger det sammen?

Den politiske konsensus er i hvert fald sikret, for Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl og den formentlig kommende socialdemokratiske finansminister Henrik Sass Larsen sidder også i Nationalbankens repræsentantskab. Det er da heller ikke enhver forundt at blive medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab. Det består af 25 medlemmer, hvor ministeren udpeger 2, Folketinget 8, mens 15 udpeges af repræsentantskabet selv – det er med andre ord selvsupplerende. Se også: http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/organisation/Sider/Repræsentantskabet.aspx

Sammen med deres forgængere, landets spidser inden for politik, økonomi, universiteter, erhverv og organisationer, har repræsentantskabets medlemmer tilsyneladende brudt loven rutinemæssigt hvert kvartal eller i alt 309 gange siden 1939. I den lille, hyggelige retsstat Danmark, der bryster sig af sin sammenhængskraft og befolkningens internationalt set unikke tillid til samfundsordenen, lyder det så usandsynligt, at det passerer grænsen til det groteske.

 Søren Bjerre-Nielsen har siden 2007 været formand for Danmarks Nationalbanks repræsentantskab og bestyrelse. Han er uddannet cand.merc. og statsautoriseret revisor. Bjerre-Nielsen har tidligere været adm. direktør for revisionsfirmaet Deloitte & Touche i Danmark samt for fødevarevirksomheden Danisco indtil 2011. I dag er han bl.a. formand for industrikonglomeratet VKR Holding. Ill. VKR Holding
Nationalbanken oplyser selv på sin hjemmeside, at guldreserven blev flyttet til England under den kolde krig. Men det er ikke hele sandheden.

Vi ved fra journalisten Henrik Dentas bog “Guld og bedrag” (se bl.a. her: https://www.b.dk/kultur/da-nationalbankens-guld-forsvandt), at Nationalbanken og regeringen Stauning allerede i september 1938 sørgede for at guldet kunne flyttes bort fra Danmark – først til Norge og Sverige og siden til USA. Man var, helt berettiget, bange for, hvad der kunne ske, hvis tyskerne skulle finde på at angribe Danmark.

Den tyske besættelse ophørte i maj 1945, men det betød ikke, at der blev ro omkring Danmark, for afslutningen af verdenskrigen gik over i en kold krig mellem de gamle allierede i øst og vest, og her lå Danmark i frontzonen. Guldet blev sendt til Storbritannien, der igennem Nato fra 1949 blev allieret med Danmark.

Hvis man strækker argumentet urimeligt meget, kan man rent teoretisk argumentere for, at de “særlige forhold” eksisterede frem til den kolde krigs slutning, som i hvert fald indtraf, da Sovjetunionen ophørte med at eksistere i december 1991. Men det er mere end 25 år siden nu – der findes dermed ingen argumenter for, at de særlige forhold fortsat gør sig gældende. I henhold til gældende dansk lov er Danmarks Nationalbank derfor forpligtet til straks at “genoprette de normale funderingsforhold”, som der står i Lov om Danmarks Nationalbank, § 13.

Som nævnt i begyndelsen vil hverken Nationalbankens ledelse, med Lars Rohde i spidsen, eller formanden for repræsentantskabet, Søren Bjerre-Nielsen, sige noget om deres egen banks guldbeholdning. Erhvervsminister Brian Mikkelsen, der er den ansvarlige minister på området, havde til gengæld ikke noget imod at udtale sig til Efterforskerne på P1 i marts. Brian Mikkelsen kunne imidlertid heller ikke begrunde, hvorfor loven brydes – hans bedste argument var, at guldet “ligger meget godt” i London og i New York.

En nationalbank, der ikke vil holde styr på sit guld. En perlerække af samfundets spidser, der tilsyneladende har begået lovbrud efter lovbrud i snart 80 år. En minister, der, foreholdt et lovbrud i hans ressort, kun kan svare, at det går ”meget godt”. Det virker meget underligt alt sammen. Udansk, kunne man endda sige.

Og Nationalbankens guld er ikke Lars Rohdes eller Brian Mikkelsens guld – det er vores allesammens guld. Jan Gindrup har derfor også overvejet at henvende sig til Statsrevisorerne, de af Folketinget udpegede vagthunde, der med tættekam i hånd gennemgår statens aktiver og virksomhed, så vi som borgere kan være sikre på at få noget for skattekronerne.

“Men jeg har fået at vide, at Statsrevisorerne ikke har noget at skulle have sagt i forhold til Nationalbanken. Det er den eneste offentlige virksomhed, der ikke er underlagt Statsrevisorerne.”

Jan Gindrup er ikke i tvivl om, hvorfor der er så meget tystys og fikumdik med den danske guldreserve: Guldet er helt enkelt væk.

“Kina, Rusland og Indien har i de sidste mange år ophobet så meget guld, at det langt overstiger, hvad der er blevet produceret. Guldet kan kun være kommet fra de vestlige guldreserver. I Tyskland har der de sidste år været en bevægelse for at få guldbeholdningen hjem, men man har kun kunnet få en brøkdel,” fortæller Jan Gindrup.

Om der skulle foreligge en konspiration i forhold til verdens guldreserver har denne artikels forfatter ikke nogen underbygget mening om. Men det er ikke undgået nogen, at magthavere og etablerede medier gang på gang klager over, at såkaldte “fake news” og konspirationsteorier om det ene og det andet vinder udbredelse takket være alternative og sociale medier. Når man har sat sig lidt ind i historien om den danske guldreserve, kan det ikke undre, hvis tvivlen nages i hovedet på tænkende mennesker. Det er stat, regering og Nationalbank selv ude om, når de ikke vil oplyse borgerne i rimelig grad.

 

Tavex’s nyhedsbrev udarbejdes i på baggrund af Tavex’s egne analyser og er alene af informativ karakter. Indholdet af nyhedsbrevet er ikke en konkret anbefaling om hverken køb eller salg af guld, og vi anbefaler, at du søger uvildig rådgivning, før du beslutter dig for at investere i guld. Tavex bærer ikke ansvar for eventuelle tab, mistet fortjeneste eller lignende, som følge af køb, salg eller andre handlinger, der måtte være foretaget på baggrund af oplysningerne i dette nyhedsbrev.

Copyright © 2017, Tavex A/S, All rights reserved.

 

 

 

 

 


Seneste nyheder

PARTNERE

Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Guldbrevet nr. 7 – Tavex nyhedsbrev - Tavex - Køb og salg af guld & valuta