Bestillingsmeddelelse

Indtast venligst dine kontaktoplysninger, så vil vi meddele dig når varen er på lager.


10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna

Tavex er glad for at kunne tilbyde dig PAMP’s Fortuna 10-gramsguldbarre i .9999 finguld. Barrerne er udsmykket med et berømt og internationalt anerkendt billede af den romerske gudinde Fortuna og regnes som en af de fineste 10-gramsguldbarrer i verden. De er fremstillet af PAMP, en verdenskendt schweizisk virksomhed, som er akkrediteret af Schweiz’ nationalbank og London Bullion Market Association, og 10-gramsbarrer er det perfekte valg for dig, der søger et eksklusivt guldprodukt, som er likvid, let at tage med sig og giver dig det optimale forhold mellem pris og kvalitet. Når du overtager denne elegante guldbarre, så får du ikke blot et værdifuldt stykke ædelmetal forarbejdet af dygtige schweiziske ingeniører, men også en alternativ hård valuta med implicit garanti for accept blandt ædelmetalhandlere, finansielle institutioner og investorer.

Denne vare er fritaget for
moms i Danmark


  • Vi sælger 1-42 898.00 kr
  • Vi sælger 5-92 872.00 kr
  • Vi sælger 10+2 845.00 kr
  • Vi køber2 581.00 kr
  •  
  • Pris pr. stk.2 898.00 kr

Gå til indkøbsvogn

Netbutikken er lukket. Prøv igen senere.

Sammenlign dette produkt

  • PAMP’s Fortuna 10-gramsguldbarrer i .9999 finguld har garanteret renhed. PAMP’s fremstillings- og raffineringsproces kontrolleres af probermestre, som er akkrediterede af Swiss Federal Bureau for the Control of Precious Metals og London Bullion Market Association, hvilket garanterer de strenge krav til kvalitet og renhed, som PAMP opfylder.
  • PAMP’s Fortuna 10-gramsguldbarrer i .9999 finguld er rimelige i pris, men er samtidig elegante gaver. Mængden af guld i en 10-gramsbarre gør, at den er til at komme i nærheden af rent prismæssigt, men meget passende som gave, eftersom den er unik, værdifuld og “Swiss made”.
  • PAMP’s Fortuna 10-gramsguldbarrer i .9999 finguld er rent kunsthåndværk i guld. 10-gramsguldbarren fremstilles ved anvendelse af de fremmeste schweiziske ingeniørkundskaber. Den kombinerer skinnende overflader med den polerede afbildning af Fortuna, den romerske gudinde for velstand, som elegant udsmykning. Barren bliver dermed et attråværdigt stykke kunsthåndværk for enhver, som beundrer eksklusivt håndværk.
  • PAMP’s Fortuna 10-gramsguldbarrer i .9999 finguld er deres vægt værd i guld. PAMP’s 10-gramsguldbarre er en af de mest solgte guldemner i dette format. Dens værdi baseres eksplicit på indholdet af finguld, som er bundet til den løbende guldpris.
  • PAMP’s Fortuna 10-gramsguldbarrer i .9999 finguld er penge. PAMP’s guldbarrer accepteres som “Good Delivery” af Schweiz’ nationalbank, LBMA og alle større ædelmetalbørser verden over, hvilket garanterer den verdensomspændende frie omsættelighed af PAMP’s 10-gramsguldbarrer hos både ædelmetalhandlere, banker og investorer.

PAMP – kunstneriske produkter i ædelmetaller

PAMP er grundlagt i 1977 i Schweiz og er siden da vokset til at blive verdens vigtigste producent af ædelmetalbarrer i vægtklassen 1 til 100 gram. PAMP’s største lokalitet ligger i den maleriske schweiziske landsby Castel San Pietro, hvor PAMP driver et avanceret raffinaderi og forarbejdningsvirksomhed, som anvender de bedste schweiziske ingeniørkundskaber og den sidste nye teknologi i raffineringen og produktionen af sine berømte ædelmetalbarrer. PAMP opfattes som markedsledende inden for innovation og produktion af ædelmetalbarrer til detailhandlen, idet PAMP var den første virksomhed, som begyndte at udsmykke bagsiden af sine barrer med forskellige æstetiske motiver. Et af disse, den smukke afbildning af Fortuna, den romerske gudinde for velstand, slog stærkt igennem verden over, og motivet er i dag symbolet på PAMP’s høje kvalitet som producent. Der er ikke noget at sige til, at forkortelsen PAMP (Produits Artistiques Métaux Précieux) betyder kunstneriske produkter i ædelmetaller. Renheden og kvaliteten i PAMP’s barrer akkrediteres af Schweiz’ nationalbank og LBMA (London Bullion Market Association), hvilket gør dem til det foretrukne valg for førende finansinstitutioner, centralbanker, investorer og samlere verden over.

PAMP’s 10-grams prægede guldbarrer

Prægede barrer refererer til den produktionsproces, som anvendes for at fremstille dem. Processen begynder, når guldmateriale varmes op i en ovn, indtil det når flydende form. Under opvarmningen fjernes alle uønskede urenheder fra det flydende guld, indtil der kun er smeltet guld af høj renhed tilbage, oftest med en renhed på 99,99%. Det flydende guld hældes derefter på forme, som regel i form af store barrer, hvor det køles af og opnår fast form. Guldet, som nu har fast form, lægges derefter ind i en valse, som valser guldet ud i paneler af ensartet tykkelse. Herefter indsættes panelerne i en stansepresse, som stanser nøgne emner ud af panelerne. Næste skridt er, at emnerne vejes for at sikre, at de hverken vejer for meget eller for lidt. De, der passerer denne test, bliver poleret, så de opnår en skinnende overflade. Sidste trin omfatter selve prægningen, hvor guldemnerne placeres i en møntpresse, der med enorm kraft presser et stempel ned over emnet, så udformningen overføres fra stemplet til emnet. Resultatet er en præget barre. Den færdigprægede guldbarre bliver derpå kontrolleret, inden den forsegles i en gennemsigtig emballage, som beskytter barren mod berøring.

PAMP’s 10-gramsguldbarrer – “Swiss made”

Schweiz’ ry for at fremstille luksusvarer i høj kvalitet begrænser sig ikke til urindustrien, men gælder også investeringsguld. Schweiz er for guld, hvad Frankrig er for vine, hvilket er en påstand, som understøttes af hårde fakta – det meste af verdens guld forarbejdes i det velstående alpeland. Oplysninger fra London Good Delivery List viser, at seks raffinaderier sidder på 90% af guldmarkedet, og fire af disse, heriblandt PAMP, er baseret i Schweiz. Schweiz raffinerer i gennemsnit 65-75% af verdens årlige guldproduktion, hvilket gør landet til nummer et i verden, når det gælder raffinering af guld og produktion af guldbarrer. Årsagen til, at Schweiz indtager denne position, skyldes landets høje sikkerhedsniveau, effektive logistik, et stærkt finansielt system, som huser nogle af verdens førende internationale banker og allervigtigst, klart formulerede love, som sætter høje standarder for kvalitet og renhed for færdige investeringsprodukter i ædelmetal. Hver guldbarre fra PAMP bærer f.eks. et probermesterstempel, som ses på bagsiden som “ESSAYEUR FONDEUR”, hvilket garanterer barrens renhed. For at kunne påføre dette stempel på sine produkter, skal PAMP efterleve strenge føderale schweiziske love (Precious Metals Control Act) og beskæftige en autoriseret probermester, som har opnået den krævede føderale probermesterautorisation. Autoriserede probermestre skal føre nøje regnskab over de renhedsprøver, de foretager, og de skal på ethvert tidspunkt give myndighederne adgang til deres bøger for kontrol. Med andre ord, så er renheden af hver eneste PAMP-barre akkrediteret af både statslige myndigheder og branchen. Barrernes kvalitet efterlever de højeste branchestandarder og optimeres af de dygtigste schweiziske ingeniører, hvilket giver et produkt med en gylden integritet, som overstiger alle kendte standarder for professionel dygtighed. Men de er trods alt også “Swiss made”.

PAMP – medlem af London Bullion Market Association

LBMA eller London Bullion Market Association blev etableret som en uafhængig tilsynsmyndighed af Bank of England i 1987. LBMA’s historie kan spores flere århundreder tilbage til 1700-tallet, hvor London begyndte at fremstå som verdens centrum for handel med ædelmetaller. Det var kendt som “London Gold Market” og var selvreguleret af Londons førende ædelmetalhandlere og -forarbejdere, der holdt styr på markedet ved at akkreditere omsmeltere af ædelmetaller til en liste kaldet London Good Delivery List. Kun omsmeltere, som levede op til kvalitets- og renhedskriterierne i LGD-listen, kunne komme ind på ædelmetalmarkedet i London. I dag er flere end 135 virksomheder, herunder nogle af verdens største omsmeltnings- og oparbejdningsvirksomheder af ædelmetaller, virksomheder, der opbevarer ædelmetaller, producenter og ædelmetalhandlere, medlemmer af London Bullion Market Association. LBMA er verdens mest respekterede internationale autoritet, som overvåger produktion og raffinering af investeringsguld og -sølv. LBMA’s vigtigste rolle er at vedligeholde Good Delivery List, som i dag er den internationale standard for kvalitet og probering af guld- og sølvbarrer. PAMP har været medlem af LBMA siden 1987.

Pålydende værdi Dimensioner Lødighed Produktets vægt i gram Guld vægt i gram Guld vægt i oz
PAMP Fortuna 0.00 mm 999.9 10.00100 g 10.00000g 0.32

Forside:

Forsiden af 10-gramsbarren viser et smukt portræt af Fortuna, den romerske gudinde for velstand. Overfladerne rundt om motivet har en spejlagtig overflade.

Bagside:

Øverst på 10-gramsbarren ses PAMP’s officielle stempel og teksten “suisse”. Midt på barren står der “10 g”, “FINE GOLD” og “999.9”, hvilket indikeret 99,99% finguld eller 24 karat. Nederst ses probermesterens stempel, som garanterer barrens renhed, og dens unikke serienummer.

Emballage:

10-gramsbarren leveres i forseglet, gennemsigtig beskyttelsesemballage. Når det gælder større ordrer, så kan man få sæt à 25 10-gramsbarrer i originale bokse i hård plast fra fabrikken. Emballagen er marineblå foran og hvid bagpå.

Ægthedscertifikat:

Den respektive vægt, renhed, unikke serienummer og probermesterens underskrift, som ses bag på 10-gramsbarren, er også trykt bag på emballagen. Dermed fungerer emballagen som et underskrevet ægthedscertifikat.

Renhed:

PAMP’s 10-gramsguldbarre indeholder 99,99% finguld. Det betyder, at barren udelukkende er lavet af rent guld og at barren er fri for metalliske urenheder.

Når du afgiver af bestilling via vores webshop, kan vælge at få sendt din bestilling til dit lokale posthus eller afhente din bestilling i vores butik i København.

Med post: Efter modtagelse af betaling på Tavex’s konto sendes din bestilling som forsikret værdipakke. Du modtager en SMS og/eller email fra Post Danmark med dit trackingnummer så du hele tiden kan holde dig opdateret om din bestilling.

Selvafhentning: Efter modtagelse af betaling på Tavex’s konto vil du blive kontaktet via telefon og e-mail når din bestilling er klar til afhentning i vores butik. Gyldigt billede-ID er påkrævet i forbindelse med afhentning af din bestilling.

Forsendelse udenfor Danmark (herunder Grønland og Færøerne) skal aftales særskilt med Tavex ved at kontakte os telefonisk på +45 3312 0907 eller via mail

Der henvises til “Købs- og salgsbetingelser” for detaljerede leveringsinstrukser.

Relaterede produkter

PARTNERE

10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
10 g Investeringsguldbarre PAMP Fortuna - Tavex - Køb og salg af guld & valuta