Bestillingsmeddelelse

Indtast venligst dine kontaktoplysninger, så vil vi meddele dig når varen er på lager.


Fransk Marianne og Hane Guldmønt

Tavex er glad for at kunne præsentere dig for en af Europas mest berømte historiske mønter, den franske 20 franc i guld med hane eller “med hane og Marianne”, som den også kendes som. Med en forhistorie, der strækker sig mere en 600 år tilbage i tiden, er 20 franc-guldmønten et minde om Frankrigs status som en af de europæiske stormagter i 1800- og 1900-tallet. 20 franc-guldmønten, som blev standardiseret og autoriseret af selveste Napoleon Bonaparte, der den mest eftertragtede mønt i Frankrig. Med deres ensartethed og nøjagtighed i mere end et århundrede finansierede den franske 20 franc-guldmønt verdenshandlen og blev grundlaget for Europas første monetære union. Der er fremstillet flere end 500 millioner eksemplarer siden 1800-tallet og de er derfor den dag i dag en af de mest likvide og alment anerkendte historiske guldmønter, som er tilgængelige på det europæiske investeringsmarked for ædelmetaller. Mønten repræsenterer en tid, hvor Frankrig udviklede sig markant inden for industri og kultur og gjorde store sociale fremskridt. Da den ydermere er i en vægtklasse, som rent prismæssigt er til at komme i nærheden af, er den passende både som samleobjekt, som gave og som håndfast investering i guld.

Denne vare er fritaget for
moms i Danmark


  • Vi sælger 1 647.00 kr
  • Vi køber1 551.00 kr
  •  
  • Pris pr. stk.1 647.00 kr

Gå til indkøbsvogn

Netbutikken er lukket. Prøv igen senere.

Sammenlign dette produkt

  • 20 franc i guld med hane er en mønt med stor historisk værdi. Den franske 20 franc i guld er den mest berømte mønt i Frankrig og en af de mest velkendte mønter i Europa.
  • 20 franc i guld med hane er penge. Franske 20 franc i guld er ikke momspligtige og kan dermed frit veksles af ædelmetalhandlere og investorer over hele Europa.
  • 20 franc i guld med hane er likvide. 20 franc-mønten er udstedt i over 500 millioner eksemplarer siden 1800-tallet og dermed har de franske mønter en stærk likviditet og et garanteret marked.
  • 20 franc i guld med hane er grundlaget for det moderne Europas første monetære union. Den franske 20 franc var grundlaget for den latinske møntunion, Europas første større møntunion i moderne tid.
  • 20 franc i guld med hane er en fremragende måde at sprede sin risiko på. Guldets begrænsede korrelation med andre finansielle investeringsprodukter betyder, at det at investere i 20 franc-mønter er en god måde for dig at afdække risici i markedet på og derved beskytte dine investeringer.
  • 20 franc i guld med hane er det samme som opsparing. Franske 20 francmønter er det ideelle valg for enhver langsigtet investor, som sætter pris på den sikkerhed og stabilitet, der følger af at eje guldmønter med status som lovligt betalingsmiddel.

Den franske guldfrancs oprindelse

Guldfrancens fascinerende historie begynder i 1300-tallet under hundredeårskrigen. Krigen var en række konflikter mellem Frankrig og England, og under slaget ved Poitiers i 1356 blev den franske konge Jean II fanget af sine engelske fjender. Englænderne ville have løsepenge for kongen, tre millioner guldmønter for at være mere præcis. Da aftalen var opfyldt, blev kongen frigivet, og hans tilbagekomst fra fangenskabet blev fejret med introduktionen af en guldmønt kaldet franc, hvilket er fransk for fri. Selvom den nye franc blev brugt i handel over hele Frankrig, blev den ofte revalueret. Dette ændrede sig, da Napoleon Bonaparte kom til magten i begyndelsen af 1800-tallet.

Den franske 20 franc i guld blev autoriseret af Napoleon Bonaparte

Napoleon Bonaparte var et militært geni og en ganske dreven politiker. Han tog magten i 1799 og kronede sig selv som fransk kejser i 1804. Napoleon var en varm fortaler for guld og han autoriserede standardiseringen og skabelsen af den nye Napoleon-guldmønt i 1803. Den nye mønt blev oprindelig præget i to værdier, 20 og 40 franc. Man introducerede senere 5, 10, 50 og 100 franc, som blev præget på forskellige tidspunkter, men den mest populære og derfor den mest prægede var 20 franc-guldmønten. Napoleons 20 franc i guld vejede 6,45 gram og indeholdt 90% guld eller 5,805 gram guld. Denne ensartethed skulle vare ved i over et århundrede og bidrog til, at mønten blev anerkendt og populær som en guldmønt, der var til at stole på. Selvom udformningen og portrætterne skiftede i løbet af denne periode, så forblev møntens værdiangivelse og tekniske egenskaber de samme. Derfor blev alle 20 franc i guld, som blev præget i 1800- og 1900-tallet, kaldt for Napoleon eller Napoléon d’or.

Den franske 20 franc i guld – Europas guldmøntfod

Ironisk nok lykkedes det bedre for Napoleons 20 franc-guldmønt at forene Europa, når det gjaldt valuta, end det lykkedes Napoleon at forene Europa med magt. De områder, som Napoleon havde erobret, blev snart tabt, men for 20 franc-guldmønten gik det modsat. Den overlevede og etablerede sig som basis for Europas første valutaunion, kaldet den latinske møntunion. Unionen blev først indgået i 1865 mellem Frankrig, Belgien, Italien og Schweiz og var et forsøg på at forene de respektive landes valutaer til en fælles valuta. Den franske guldfrancs enestående ensartethed og den relativt store franske økonomi udgjorde basis for en ny “europæisk” valuta.

Unionens grundlæggere accepterede francen og de blev enige om frit at veksle hinandens guld- og sølvmønter til kurs 100, uanset om mønterne havde en anden udformning eller motiv. Forholdet mellem de to ædelmetaller blev også standardiseret, sådan at 4,5 gram sølv blev lig med 0,290322 gram guld, et forhold på 15,5 til 1. Standardiseringen gjorde det lettere at handle blandt medlemsstaterne og blev opfattet positivt, hvilket fik det ene europæiske land efter det andet til at gå med. Selvom unionen havde en lang række indbyggede fejl – en af dem var, at de individuelle stater udstedte for mange seddelpenge i forhold til den faste relation, som var aftalt mellem papirpenge og ædelmetalmønter i cirkulation – var disse alle resultater af dårlig menneskelig dømmekraft mere end det var en fiasko for de ensartede mønter i ædelmetal. Uanset dette fortsatte unionen med at ekspandere indtil begyndelsen af 1. verdenskrig – Dansk Vestindien gik i praksis med i 1904. Formelt blev unionen først afskaffet i 1927.

20 franc-guldmønten er stadig populær

Napoleon-guldmønter opnåede stor udbredelse i 1800- og 1900-tallet, både i Europa og i resten af verden. Frankrig havde erobret store dele af Europa i begyndelsen af 1800-tallet og blev en af verdens store koloniimperier i slutningen af 1800-tallet og op mod første verdenskrig. Til understøttele af handel og investeringer blev Napoleons 20 franc-guldmønt et foretrukket valg på grund af deres stabile ensartethed og troværdighed. De fleste af Napoleon-guldmønterne blev udstedt efter 1850’erne, hvilket falder sammen med den latinske møntunions ekspansion og opblomstringen af det franske koloniimperium. Fremstillingen af Napoleon-mønterne sluttede i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den sidste version er den såkaldte Hane-guldmønt. Selvom Napoleon-guldmønter ikke længere produceres, er de stadig populære, og de er den dag i dag de mest handlede guldmønter i en række europæiske lande, herunder Frankrig.

Den franske 20 franc i guld (hane og Marianne)

Da 20 franc-guldmønten med hanen og Marianne blev introduceret i 1898 fulgte den traditionen i den møntpolitik, som var indført i den franske republik. I stedet for portrættet af en hersker, konge eller kejser, afbildede guldfrancmønterne franske symboler på sejr, frihed og retfærdighed. De mest berømte franske symboler, som repræsenterer disse værdier, er hanen og Marianne. Hanen, som ses på bagsiden af 20-francguldmønten, er et fransk kristent sejssymbol. Hanens gal ved solopgang var et symbol på lysets sejr over mørke og ondskab. Hanen var blevet et vigtigt symbol i Frankrig under renæssancen, hvor den katolske kirke spillede en vigtig rolle i Frankrig. I dag er hanen det uofficielle symbol på Frankrig og anvendes oftest som maskot ved sportsbegivenheder.

Portrættet af Marianne på forsiden af 20 franc-guldmønten er en kombination af de allegoriske personifikationer af frihed og retfærdighed. Marianne blev malet for første gang i 1775 af en ung fransk kunstner, men det var først efter revolutionen, at hun blev rigtig populær, idet den nye nationalforsamling havde brug for et symbol til at repræsentere den franske republik. En ung Marianne blev valgt som symbol på en ung, men målrettet republik. Marianne er i dag Frankrigs nationale symbol og er afbildet på de franske euromønter, frimærker og officielle statslige logoer. Hun er en overbevist republikaner, som forbindes med frihedens triumf over enevælden.

Prægningen af franske 20 franc-guldmønter

Efterhånden som det franske imperium blev større, øgedes behovet for guld- og sølvmønter. For at tilfredsstille den store efterspørgsel blev der udmøntet 20 franc-mønter mange forskellige steder, og i løbet af de år, hvor Napoleon-mønten blev udstedt, blev den udmøntet af flere end 20 franske mønter, men også møntudstedere i lande, som var under fransk overhøjhed og endda helt andre lande. Hver mønt, som prægede 20 franc-mønter, skulle afsætte et møntmærke på mønten, så den var lettere at spore. Møntmærket kunne enten være et bogstav, et symbol eller et monogram. For eksempel betød bogstavet A Paris, mens bogstavet R eller symbolet kronen kunne være Rom. Selvom fremstillingen af 20 franc-guldmønten var spredt ud over Frankrig og Europa, blev de fleste af mønterne slået af mønten i Paris, Monnaie de Paris. Mønten i Paris blev grundlagt af den vestfrankiske konge Karl den Skaldede i 864 og er den største og ældste mønt i Frankrig og også den ældste franske statsinstitution. Selvom mønten var en statsinstitution og var ansvarlig for prægningen af mønt til omløb i Frankrig, så delte den i mere end et årtusind dette ansvar med mønter andre steder i Frankrig – deraf de mange forskellige møntmærker på Napoleon-guldmønterne. I 1878 fik mønten i Paris eneret til at producere mønt til cirkulation og i dag er den landets største mønt og eneste producent af Frankrigs officielle euromønter.

Pålydende værdi Dimensioner Lødighed Produktets vægt i gram Guld vægt i gram Guld vægt i oz
20 Frank denomination 21.00 mm 900 6.45160 g 5.80644g 0.19

Den franske 20 franc-guldmønt med hanen og Marianne blev udstedt mellem 1898 og 1914. Teksten på kanten blev udskiftet i 1907 på grund af adskillelsen af stat og kirke. Alle andre specifikationer forblev de samme.

Forsiden afbilder Marianne, Frankrigs nationale frihedssymbol, bærende på en krans af egeløv. Omkring Marianne ses teksten “REPUBLIQUE FRANÇAISE”. Under hagen på Marianne ses navnet på chefgravøren “J.C. CHAPLAIN”.

Bagsiden afbilder en stående hane i græsset. Omkring hanen ses teksten “LIBERTE EGALITE FRATERNITE”, den franske revolutions motto om frihed, lighed og broderskab. På hver side af hanens ben ses værdiangivelsen “20 Fcs” og nedenunder ses prægningsåret.

Kanten var fra 1898 til 1907 indgraveret med teksten “DIEU PROTÈGE LA FRANCE”, Gud bevare Frankrig, og fra 1907 til 1914 med teksten “LIBERTE EGALITE FRATERNITE”.

Den franske 20 franc i guld er i 21,6 karat, hvilket betyder, at den er fremstillet af 21,6/24 eller 90% guld. Guldindholdet er 5,805 gram, mens mønten vejer 6,45 gram.

Når du afgiver af bestilling via vores webshop, kan vælge at få sendt din bestilling til dit lokale posthus eller afhente din bestilling i vores butik i København.

Med post: Efter modtagelse af betaling på Tavex’s konto sendes din bestilling som forsikret værdipakke. Du modtager en SMS og/eller email fra Post Danmark med dit trackingnummer så du hele tiden kan holde dig opdateret om din bestilling.

Selvafhentning: Efter modtagelse af betaling på Tavex’s konto vil du blive kontaktet via telefon og e-mail når din bestilling er klar til afhentning i vores butik. Gyldigt billede-ID er påkrævet i forbindelse med afhentning af din bestilling.

Forsendelse udenfor Danmark (herunder Grønland og Færøerne) skal aftales særskilt med Tavex ved at kontakte os telefonisk på +45 3312 0907 eller via mail

Der henvises til “Købs- og salgsbetingelser” for detaljerede leveringsinstrukser.

Relaterede produkter

PARTNERE

Fransk Marianne og Hane Guldmønt - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Fransk Marianne og Hane Guldmønt - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Fransk Marianne og Hane Guldmønt - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Fransk Marianne og Hane Guldmønt - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Fransk Marianne og Hane Guldmønt - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Fransk Marianne og Hane Guldmønt - Tavex - Køb og salg af guld & valuta