Guld er redningen, når valuta svigter

Økonomien i Iran har det ikke godt. Landets valuta, rialen, falder kraftigt i værdi, og almindelige mennesker tyer nu til guld for at investere i noget, der kan bevare deres formue.

Sammenbrud for atomaftale

Årsagen til de økonomiske problemer i Iran er mange. Lige nu er det konsekvenserne af USA’s afvisning af atomaftalen med landet, der svider til iranernes tegnebøger.

Landet er rigt på olie, men har siden den islamiske magtovertagelse i 1979 været underlagt skrappe sanktioner fra omverdenen. Desuden har Iran haft en massiv befolkningsfremgang, så de allerede knappe ressourcer i landet skal deles mellem flere og flere. I 1956 var der 19 mio. iranere. Nu er der over 80 mio.

Kontrol med Irans atomarsenal

Tilbage i 2015 så det endelig lysere ud for den iranske økonomi efter mere end 40 år med hårde sanktioner. USA under præsident Obama, medlemmerne af FN’s sikkerhedsråd og EU indgik en aftale med landet, som havde til formål at få hånd i hanke med Irans atomprogram, der ses som en stor trussel for situationen i Mellemøsten, hvor Israel hidtil er den eneste atommagt.

Som modydelse fik Iran løftet mange af sanktionerne, og internationale virksomheder begyndte at strømme til landet. Dansk Industri og daværende udenrigsminister Kristian Jensen var endda på besøg.

I 2017 fik USA som bekendt en ny præsident, Donald Trump, der allerede i valgkampen havde lovet at skrotte aftalen med Iran. Den var nemlig ifølge Trump slem, meget slem, måske den dårligste ”deal” for USA i historien. Og Trump har meget nøje forfulgt en politik om, at når der gives løfte om en konkret handling, så skal det også gennemføres.

USA genindfører sanktioner

Så derfor trak USA sig i maj i år ud af aftalen med Iran og genindførte sanktionerne. Sanktionerne betyder ikke blot, at USA blokerer sin egen handel med Iran, men også at man kommer efter andre landes virksomgeder, som handler med eller har aktiviteter i Iran. Og da få – meget få – virksomheder har råd til at lægge sig ud med verdens største økonomi, der indbefatter verdens vigtigste valuta, USD, så har de internationale virksomheder, der siden 2015 er kommet til Iran, hurtigt lukket ned i landet.

Ud over dette bliver det også langt sværere for Iran at få sin altoverskyggende eksportartikel, olien, ud på verdensmarkedet, hvor den kan tjene valuta, som iranerne kan bruge til eksport.

Iranerne køber guld

Derfor falder kursen på iranske rial, hvilket rammer almindelige iranere hårdt – alene den officielle kurs er faldet med 1/3 siden medio 2017. Iranerne gør derfor, som man har gjort i årtusinder, når ens økonomi og velstand har været truet af udefrakommende faktorer: de køber guld.

Den svenske public servicekanal SVT bragte den 10. oktober i sin hovednyhedsudsendelse Rapport et indslag om iranernes genfundne glæde for guld med bl.a. et ungt par, der er i færd med at købe vielsesringe – en vestlig tradition – hos en guldsmed i basaren i Teheran.

Den unge mand fører ordet over for SVT’s kvindelige korrespondent. Han afslutter med at sige, at han ikke ved så meget om udenrigspolitik, men ”at det alt sammen er USA’s skyld.”

Linket ovenfor er kun aktivt i få dage – her ser du historien i tekstformat.

Elegant opposition

Man kunne derfor tro, at det unge par havde købt Irans officielle politik, der i store træk går ud på, at alt dårligt, der sker i Iran, enten er Saudi-Arabiens (som er USA’s marionet), Israels (også USA’s marionet ifølge ayatollaherne) eller USA’s skyld.

Den naturlige reaktion, hvis det unge par mente dette alvorligt, ville derfor være at lægge ansigtet i bekymrede folder.

Men det gør de netop ikke: de to unge mennesker bryder ud i et stort, charmerende smil, når de på skrømt gentager det islamiske regimes gamle klagesang.

Sjældent er opposition blevet udfoldet mere elegant.