Opret ny alarm

Global vækst på vej ned, mens væksten i Rusland rasler ned

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 10.04.2014
Guldpris (XAU-DKK)
15 256,40 DKK/oz
  
+ 181,60 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
169,81 DKK/oz
  
+ 1,16 DKK

Den Internationale Valutafond (IMF) sænker skønnet for global vækst i forhold til sidste udmelding i januar. I stedet for en BNP-vækst i 2014 på 3,7%, som IMF så frem til i januar, mener fonden, at den bliver på 3,6% i stedet. Den primære årsag er Rusland økonomi, der ventes at få tæsk som følge af Ukrainekrisen.

Samme dag, 8. april, som IMF var ude med sin prognose om faldende global vækst, var Ruslands finansministerium ude og give vækstprognosen for 2014 i Rusland et ordentligt hak nedad: fra 2,5% til kun 0,5%. Ministeriet mener også, at regeringen bør pumpe flere penge ud i den russiske økonomi – så skulle det være muligt at få væksten op på 1,1% og forbygge, at den kapitalflugt, som ministeriet selv sætter til 100 milliarder USD i 2014, vil fortsætte frem til 2017.

IMF satte også prognosen for 2015 ned fra 4,0% til 3,9%. Fonden peger også på, at andre BRIK-lande end Rusland bliver ramt af lavere vækst, f.eks. Brasilien, når Fed gennemførere afviklingen af den såkaldte “quantitative easing”, hvilket er Newspeak* for opkøb af obligationer på de amerikanske finansielle markeder.

Sveriges Television har skrevet ganske udførligt om IMF’s sænkning af globale vækstprognose (svensk):

http://www.svt.se/nyheter/ekonomi/imf-sanker-global-tillvaxtprognos-1

Læs mere om nedskrivningen af Ruslands vækstprognose (svensk):

http://www.di.se/artiklar/2014/4/8/ryssland-sanker-bnp-prognos/

* Newspeak eller nysprog er et udtryk, der stammer fra den britiske forfatter George Orwells roman 1984 fra 1949. Nysprog er når magthaverne ændrer ord i sproget, så negative betydninger og sammenhænge forsvinder eller udviskes. Se også: http://da.wikipedia.org/wiki/Nysprog

 

Guldpris (XAU-DKK)
15 256,40 DKK/oz
  
+ 181,60 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
169,81 DKK/oz
  
+ 1,16 DKK

Du vil måske også gerne læse